Af Ingo Østerskov, Christian Mathiasen, Henriette Slebsager, Henrik Larsen,
rektorer på hhv. KEA - Københavns Erhvervsakademi, Erhvervsakademi Århus, Erhvervsakademi MidtVest og Erhvervsakademi Syd

Tiden er kommet til at sætte erhvervsakademierne fri. Friheden skulle ideelt set bestå af følgende:

• Spaltningerne på plads fra erhvervsskolerne
  
• Muligheden for at beholde professionsbacheloruddannelserne (efter akkreditering) i 2015
  
• Selvstændighed som erhvervsakademi eller professionshøjskole med erhvervsrettede uddannelser (erhvervshøjskole)
  
• Nye fleksible arbejdstidsaftaler og stillingsstruktur, der afspejler praksisbaserede videregående uddannelser og samarbejdet med erhvervslivet

Hvis ovennævnte blev opfyldt, så ville dansk erhvervsliv få en stærk og innovativ leverandør og sparringspartner i form af erhvervsakademierne.
Det ville være til stor gavn for de studerende, erhvervsvirksomhederne, det danske arbejdsmarked og i sidste ende det danske samfund. Erhvervsakademiernes tætte og omfattende kobling til de mindre og mellemstore virksomheder er unik - og rummer måske et af de største vækst- og værdipotentialer i samspillet mellem uddannelse, forskning og erhverv.

Virksomheder, politikere og arbejdsmarkedets parter har i stadig stigende grad bemærket erhvervsakademiernes positive og succesfulde udvikling, siden sektoren blev etableret den 1. januar 2009. Det er en kort levetid - men ikke desto mindre er de foreløbige resultater ret flotte.

Ingen værdi i tvangsfusionering
Undervisningsministeren nævnte på denne baggrund ved årets Sorø-møde, at lovgivningen skal genovervejes. Helt enkelt, fordi den ikke er særlig fremmende for de uddannelsesmæssige målsætninger.
Her udtalte Troels Lund Poulsen, at man skal genoverveje, om erhvervsakademierne skal aflevere udbudsretten til deres professionsbacheloruddannelser til professionshøjskolerne senest i 2015! At den gældende politiske beslutning ikke nødvendigvis er den mest fornuftige! Og at man skal overveje, om erhvervsakademierne kan gå en anden vej, end den der er besluttet - nemlig i retning af selvstændighed med fokus på erhvervsliv, mindre og mellemstore virksomheder og akademi- og professionsbacheloruddannelser. Det er en rigtig god ide.

Udmeldingen fra ministeren er modig og rigtigt set. Endnu bedre er det, at forligskredsen har stor forståelse for udmeldingen. Arbejdsmarkedets parter blev meget glade - og det vil studerende og virksomhederne også blive. For vi skal gå en anden vej end den, man udstak i 2007 i det politiske forlig om professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Loven virker forældet i dag. Der er - set fra erhvervslivets optik - ingen værdi i at tvangsfusionere erhvervsakademiernes professionsbacheloruddannelser ind i professionshøjskolerne, som loven foreskriver, at det skal ske efter en evaluering af sektoren i 2015.

Erhvervsakademiernes har en klar erhvervsrettet profil
Erhvervsakademierne har med sit stærke fokus på akademi- og professionsbacheloruddannelser målrettet det private arbejdsmarked skabt en klar profil i et tæt samarbejde med det aftagende arbejdsmarked. En profil, der styrkes af, at udbuddene på akademi- og professionsbachelorniveau på erhvervsakademierne har fælles faglige miljøer. Ofte helt integrerede studiemiljøer med faglig progression og specialisering (såkaldte top-up-uddannelser). 

En udspaltning af professionsbachelorniveauet fra erhvervsakademierne vil betyde en væsentlig forringelse af de faglige miljøer omkring uddannelserne.
I dag kan man således starte på fx uddannelsen til finansøkonom, der tager 2 år, og efterfølgende fortsætte 1½ år og blive finansbachelor i det samme uddannelsesmiljø. Hermed sikrer vi en sammenhæng og progression imellem de to uddannelser.
Skal dette udbud splittes op på 2 forskellige institutioner, vil begge de faglige miljøer blive meget mindre og ikke opnå den samme kvalitetssikring, der er ved at samle de faglige ressourcer i et sammenhængende fagligt miljø. Og det samme gør sig gældende for de mange andre uddannelser inden for byggeri, økonomi, it og design, som erhvervsakademierne med stor succes har udviklet i de sidste 2 år.

Opsplitning vil ikke gavne
Vi tror ikke, opsplitning af disse studiemiljøer vil gavne de unges uddannelser eller det erhvervsliv, som vi uddanner til. Samtidigt vil det blive vanskeligere for erhvervslivet at få indflydelse på uddannelsernes indhold og form, hvilket vil være en klar svækkelse af en af erhvervsakademiernes største forcer - nærheden og samarbejdet med det erhvervsliv, vi uddanner til.

Vores anbefaling til forligskredsen vil derfor være, snarest muligt, at genoverveje den uddannelsespolitiske situation, skabe ro og klarhed i sektoren og give erhvervsakademierne mulighed for at udvikle sig til stærke selvstændige udbydere og udviklere af uddannelser til erhvervslivet.
I brancheforeninger og på både arbejdsgiver- og arbejdstagerside er der massiv opbakning til selvstændige erhvervsakademier - også efter 2015. Og noget tyder på, at de politiske vinde også så småt blæser i samme retning. Heldigvis! Og tak for det.

Mangel på veluddannet arbejdskraft 
Det er dokumenteret, at det danske arbejdsmarked desværre er ringere uddannet end de lande, vi konkurrerer med. Det er et problem for produktiviteten og værdiskabelsen for de danske virksomheder. Dansk erhvervsliv har brug for kompetent og veluddannet arbejdskraft - det er forudsætningen for konkurrencekraft, vækst og værdiskabelse. 

Fortsætter det nuværende uddannelsesmønster, står det danske arbejdsmarked med en enorm mangel på relevant og nødvendig arbejdskraft om få år. Fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser med al tydelighed, at vi om ganske kort tid - allerede om 8-10 år - mangler faglærte og folk med videregående uddannelse. Og sætter vi cirkatal på, bliver fremskrivningerne nærmest til et mareridt. 

Frem mod år 2019 vil der mangle godt 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 uden uddannelse, der formentlig ikke vil være i stand til at skaffe sig beskæftigelse på grund af manglende kompetencer. Denne udvikling er blevet forstærket af, at en lang række ufaglærte jobs i de danske virksomheder er blevet flyttet til udlandet. Denne udflytning fortsætter og er en kæmpe udfordring. 

I stedet for at stoppe den positive udvikling, der er blevet sat i gang med etableringen af erhvervsakademierne - eller sætte den på stand-by -, burde man sætte erhvervsakademierne fri.

Rektorer fra fire
Erhvervsakademier

Styrk tilknytningen til erhvervslivet
Med andre ord skal Danmark - og især de mange ansatte på det private arbejdsmarked - løftes uddannelsesmæssigt over en kort årrække, hvis vi som minimum skal fastholde vor position på de internationale markeder.

Derfor er det vigtigt, at de få videregående uddannelsesinstitutioner, der uddanner primært til det private arbejdsmarked, styrkes. Ikke svækkes!
Erhvervsakademierne er sammen med dele af universitetsuddannelserne erhvervslivets videregående uddannelsesinstitutioner, og det er altafgørende, at akademierne bevarer denne uddannelsesmæssige nære tilknytning til et konkret arbejdsmarked - med et tilbud om videregående uddannelser på både to og tre år. Erhvervslivet hungrer efter praksisorienterede kompetencer på et højt niveau.

Så i stedet for at stoppe den positive udvikling, der er blevet sat i gang med etableringen af erhvervsakademierne - eller sætte den på stand-by -, burde man sætte erhvervsakademierne fri. Fastlægge en ny kurs for institutionerne - enten som selvstændig sektor - eller som en del af en fælles sektor med professionshøjskolerne. Med fokus på at fastholde, udvikle og forbedre de allerede etablerede faglige miljøer, opgradering af kompetence til erhvervslivet - og med tætte bånd til virksomheder og arbejdsmarkedets parter.