Inger Margrethe Jensen
Formand for SOSU-Lederforeningen

Uddannelsesområdet har nok ikke fået helt den centrale placering i hverken regeringsgrundlag eller finanslovsforslag, som SOSU-Lederforeningen havde håbet. Der er dog steder, hvor jeg kan se, at social- og sundhedsskolerne kan spille en væsentlig rolle i udfoldelsen af regeringsgrundlaget. Så håber jeg blot, at de politiske ønsker understøttes af realistisk økonomi.

Social- og sundhedsskolerne en vigtig del af løsningen
Særligt på tre områder er social- og sundhedsskolerne en vigtig del af løsningen. Det gælder for regeringens ønske om opkvalificering af ufaglærte og faglærte, bedre kvalitet i daginstitutionerne samt ønsket om indfrielse af 95 %-målsætningen.

Social- og sundhedsskolerne er med til at opkvalificere såvel ufaglærte som faglærte gennem skolernes store udbud af voksen- og efteruddannelse. Vores kursusafdelinger har tæt kontakt til kommuner og regioner og ved derfor hvilke kompetencer, der efterspørges i praksis. Derfor kan social- og sundhedsskolerne være med til at sikre, at medarbejdere i den pædagogiske sektor og i sundhedssektoren er uddannede og kvalificerede til at passe på vores børn, vores ældre og vores syge.

Intentioner følges ikke til dørs
At lave efteruddannelse i høj kvalitet kræver selvfølgelig en positiv politisk opmærksomhed, som området de senere år har måttet kigge langt efter. Derfor er det godt, at efteruddannelse og AMU prioriteres i regeringsgrundlaget, men det er katastrofalt, at intentionerne ikke følges til dørs i finanslovsforslaget. Konsekvensen er, at der ikke kommer mere efteruddannelse og opkvalificering, men mindre.

Pædagogiske assistenter kan højne kvaliteten
Jeg synes endvidere, det er på sin plads at fremhæve social- og sundhedsskolernes uddannelse til pædagogisk assistent som en del af løsningen på regeringens ønske om bedre kvalitet i daginstitutionerne. Tal fra FOA (marts 2011) viser, at 43 procent af medarbejderne på det pædagogiske arbejdsmarked ikke er uddannede. Derfor er det et område, der åbenlyst kræver politisk opmærksomhed.

Hvis regeringen gerne vil højne kvaliteten i daginstitutionerne, er uddannelsen til pædagogisk assistent en oplagt løsning, der samtidig kan få medarbejdere fra ufaglært til faglært. De pædagogiske assistenter vil også med fordel kunne benyttes i to-lærerordninger i folkeskolen og som medarbejdere på det socialpædagogiske område. Men det kræver politisk bevågenhed og vilje til at bruge pædagogiske assistenter på arbejdspladserne.

Behov for en uddannelsesgaranti
Ønsket om at nå 95 %-målsætningen er endnu et af de regeringsønsker, som social- og sundhedsskolerne kan bidrage positivt til. Social- og sundhedsskolerne har den største erhvervsuddannelse, nemlig social- og sundhedsuddannelsen, og med et stort fokus på fastholdelse af frafaldstruede elever arbejder skolerne aktivt på at opnå 95 %-målsætningen.

Desværre lægger praktikpladssituationen også hos os forhindringer i vejen for de gode intentioner. Alt for mange kvalificerede uddannelsessøgende får ved hvert optag afslag på deres ansøgning, fordi der ikke er uddannelsesaftaler til dem. På det pædagogiske område er denne situation særlig slem. Derfor er der behov for en reel uddannelsesgaranti, som er tilpasset de unges uddannelsesmønstre og arbejdsmarkedets behov, før 95 %-målsætningen kan indfries.

Introducerende grundforløb vil give fleksibilitet
Bredere og mere introducerende grundforløb, der kvalificerer til optagelse på hovedforløb inden for flere indgange suppleret af flere uddannelser i indgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik, vil give fleksibilitet i elevernes uddannelsesforløb. Og så er det vigtigt for social- og sundhedsskolerne, at den statslige styring af uddannelsesaftaler og praktikpladser fortsættes, så det sikres, at uddannelsesmulighederne er tilstrækkelige til at imødekomme fremtidens efterspørgsel på veluddannede medarbejdere i den pædagogiske sektor og i sundheds- og omsorgssektoren.

Ser frem til samarbejde
Med udgangspunkt i regeringsgrundlaget ser jeg frem til at samarbejde med den nye regering, så elever og medarbejdere på landets social- og sundhedsskoler i endnu højere grad kan bidrage til at løse fremtidens velfærdsudfordringer.