Det er Merete Riisager og Rosa Lund, børne- og undervisningsordførere for henholdsvis Liberal Alliance og Enhedslisten, enige i, fortæller de lærerformanden. Og ler. Men i virkeligheden ved de det ikke, for de bliver ikke inviteret, når børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) indkalder til formelle folkeskoleforhandlinger i folkeskoleforligskredsen.

Det er fredag formiddag, og Enhedslisten, Liberal Alliance og Danmarks Lærerforening har netop holdt det første møde i det, der kan kaldes den alternative folkeskoleforligskreds. I frustration over at blive holdt ude har de i hast og ved hjælp af Twitter arrangeret deres eget møde om folkeskolens fremtid på Anders Bondo Christensens hjørnekontor hos Danmarks Lærerforening i København K.

"Antorini har snakket så meget om, at det skulle være en inkluderende proces, hvor alle parter bliver inddraget. Alligevel udelukker hun på forhånd nogle bestemte partier fra at deltage i forhandlingerne. Det, synes jeg, er for dårligt," siger Rosa Lund og tager en tår kaffe.

"Præcis," supplerer Merete Riisager.

Modstand mod lang skoledag
Som forhandlingsmøde er seancen noget aparte: Pressen, ved Altinget.dk, har sneget sig med, det samme har Danmarks Lærerforening, der som aktør dårligt kan hævde at have en naturlig plads ved reelle politiske forhandlinger mellem Folketingets partier. Og så er stemningen hjertelig og dialogsøgende.

Dem, de andre ikke vil lege med, finder især fælles fodslag i kritikken af planerne om en heldagsskole, som de alle er imod.

Præcis, Merete. Du har helt ret.

Rosa Lund
Børne- og undervisningsordfører, Enhedslisten

"Problemet med heldagsskolen er, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for, at det virker. Nogle skoler har haft gavn af at omlægge til heldagsskoler, andre det modsatte," siger lærerformand Anders Bondo Christensen, og Liberal Alliances Merete Riisager supplerer:

"Det er netop derfor, vi siger, at det bedste er at lade skolerne bestemme selv."

Og Rosa Lund:

"Præcis, Merete. Du har helt ret. Hvorfor vil man tvinge det ned over skolerne? Jeg ved selv, at Hillerødgades Skole på Nørrebro, hvor jeg bor, har haft dårlige erfaringer med helhedsskolen."

Forbrødring
Måske er det det friskbagte morgenbrød, men stemningen mellem de to ordførere, der ellers godt kan siges at repræsentere hver deres ende af det politiske spektrum, er forbrødrende, og Rosa Lund kan ikke dy sig.

"Ask Rostrup (politisk analytiker på DR, red.) siger, at jeg lyder som Merete Riisager fra Liberal Alliance, når jeg taler om helhedsskolen," afslører hun, og alle griner.

I det hele taget er de tre optaget af at give skoler og lærere frihed.

"Jeg er ikke imod heldagsskoler. Hvis en skole lokalt kan se, at det vil være fornuftigt, så dem om det. Men der er ingen grund til at tvinge dem," siger Merete Riisager.

Hun mener i det hele taget ikke, at politikerne skal blande sig ret meget i, hvordan skolerne griber undervisningen an.

"Jeg er politiker. Jeg har en en masse holdninger om pædagogik, men jeg er jo ikke ekspert i..."

"... Men er du ikke uddannet pædagog, Merete?" afbryder Rosa Lund.

"Jo, det er rigtigt, og jeg kan da også godt tale om pædagogik i folkeskolen i flere timer. Men det kan altså ikke være politikernes opgave at bestemme, hvordan lærerne skal undervise i sløjd," siger Merete Riisager.

"Ja, vi skal give ansvaret tilbage til hverdagens helte," istemmer Rosa Lund.

Anders Bondo Christensen nikker, og Merete Riisager fortsætter:

"For min skyld kan de lokalt lave barfodskoler, hvor børnene spiller violin hele dagen, hvis børnene lærer mere af det."

Enig- og uenigheder
Men der er også ting, de to ordførere kan blive uenige om. Skal skolerne for eksempel være selvejende institutioner, som gymnasierne har været det i årevis? Ja, mener Merete Riisager, for det vil give skolerne frihed og anspore dem til at spare op og investere. Nej, mener Rosa Lund, for det vil føre til ophobning af kapital.

Skal privatskolerne styrkes? Ja, mener Merete Riisager, der vil tilbagerulle vedtagne og gennemførte privatskolebesparelser. Nej, siger Rosa Lund, der ser privatskolernes fremmarch som en trussel mod folkeskolen. Både Bondo, Lund og Riisager er dog enige om én ting, når det kommer til privatskoler: Påtvinger regeringen folkeskolerne at omlægge til heldagsundervisning, vil det give øget tilstrømning til privatskolerne, der ikke vil være bundet af kravet.

Men tilbage til uenighederne: For faktisk kommer det harmoniske møde i første omgang skævt fra start.

"Jeg tror faktisk, at vi er enige om en hel del," lægger Anders Bondo Christensen ud. "Er der for eksempel nogen her, der er imod 95 procent-målsætningen?"

"Ja, mig," skynder Merete Riisager sig at svare med fingeren i vejret, hvilket får Bondo til at fortsætte ned af en anden tangent. Og sådan fortsætter det: Hver gang en uenighed viser sig, styrer de tre behændigt debatten videre, for de er ikke kommet for at skændes.

Finland og den borgerlige regering
Anders Bondo Christensen bruger en del af sin taletid på at fortælle om fortræffelighederne i Danmarks Lærerforenings udspil "Sammen gør vi en god skole bedre" og tankerne om en åben skole og et opgør med lektioner og pauser til fordel for moduler af adskillige klokketimers varighed. Men Merete Riisager er skeptisk.

Så har han mere held med en anden kæphest: Regeringen skal iværksætte en analytisk sammenligning af det danske og det finske skolesystem.

"Kun halvdelen af udgifterne til den danske folkeskole går til lærerlønninger, og det er det næstlaveste. Det vil sige, at vi bruger en masse penge på administration og unødvendige mellemled. Den finske folkeskole ligner til forveksling den danske: Lærerne har den samme timenorm, deres skoler ligner vores i størrelse og forfatning, og deres klassekvotient er ikke forskellig. Men deres folkeskole koster en tredjedel mindre, selv om de også lige giver eleverne frokost oven i hatten. Hvor bliver de penge af? Enhedslisten og Liberal Alliance, vil I ikke være med til at bede regeringen om at undersøge det?"

"Det er chokerende for mig at finde ud af, at man ikke allerede har undersøgt det. Vi har haft en borgerlig regering i 10 år. Hvorfor har de ikke...," siger Merete Riisager og tøver så: "Nåh."

"Ja, sådan kan man jo spørge om mange ting," siger Rosa Lund.

Politisk profileringsprojekt
Det er ikke første gang, en ny regering har villet ændre folkeskolen, og ifølge Anders Bondo Christensen går de mange forandringer ud over børnene.

"Folkeskolen er blevet et politisk profileringsprojekt, hvor politikerne forsøger at vinde stemmer i stedet for at gøre det, der virker," siger han, og det er alle enige i.

"Det her er den fjerde reform i mine 10 år som formand, og det er altså synd for børnene," fortsætter lærerformanden.

"Åh, det er så forfærdeligt," siger Rosa Lund.

"Spørgsmålet er, om børnene har opdaget det?" tænker skolepolitisk chef Jesper Støier, der ellers har holdt sig lidt i baggrunden, højt.

Der foreligger endnu ikke en dato for det næste møde i den alternative forligskreds for folkeskolen.