Tvindlov bremser skoler på småøer
PROBLEM: På Fejø risikerer 12-14 børn at stå uden skole fra august, når Lolland Kommune lukker øens folkeskole. Privatskole vil gerne overtage med en filial på øen, men det sætter den omstridte Tvindlov fra 1996 en stopper for. Nu vil undervisningsministeren se på en løsning - som dog samtidig ikke må anspore kommunerne til at lukke flere offentlige skoler.
Erik Bjørn Møller
JournalistLanddistrikterne er under pres, og det gælder ikke mindst de små øer. Hvis vi som samfund skal bakke op om dem, så skal vi i hvert fald ikke lægge unødvendige hindringer i vejen for borgerne
Tom Larsen (V)
Formand for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune
Senere skred Højesteret ind og erklærede dele af Tvindloven for grundlovsstridige. De ugyldige paragraffer blev efterfølgende ophævet, men det betød dog ikke, at Tvind-skolerne genvandt retten til støtte, eftersom ministeriet vurderede, at de ikke opfyldte kriterierne om uafhængighed.
I dag anerkender undervisningsminister Christine Antorini (S), at Tvindloven har uheldige konsekvenser især på småøerne, hvor kommunerne lukker folkeskoler for at spare penge. Hun vil nu overveje en lovændring, der "giver en vis adgang til filialdannelse for frie grundskoler".
Den omstridte Tvindlov fra 1996 spænder ben for, at privatskoler fra fastlandet kan sikre den fortsatte skolegang på øerne med små satellitskoler, selv om kommunerne lukker de lokale folkeskoler.
Det har beboerne på Fejø måttet sande, efter at Lolland Kommune som et led i nødvendige, massive besparelser har besluttet at dreje nøglen om på den kommunale Fejø Skole med 0.-4. klasse.
”Vi kunne ikke blive ved med at drive en skole, der var så meget dyrere pr. barn,” forklarer Tom Larsen (V), der er formand for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune.
Uddannelse
