Det kommer vi ikke til at kunne ændre på. Det er et produkt af samtiden og et udtryk for børnenes forestilling om, hvordan et ungdomsliv skal være.

Lad os antage, at den anskuelse er korrekt. Hvilke væsentlige strukturelle udfordringer står erhvervsuddannelserne så overfor?

Erhvervsuddannelse for studenter

I dag har vi to modeller for erhvervsuddannelse. En børnemodel, hvor første års lærlingeløn er på niveau med timelønnen for at være flaskedreng eller reklameomdeler, det vil sige 75-80 kroner i timen. 

Eller en voksenmodel for voksne over 25 år, hvor lærlingelønnen inden for flaskehalsområder er på niveau med fagets mindsteløn for ufaglært arbejde.

Hovedparten af de unge er reelt voksne mennesker på 18-19 år, når de finder det passende at forholde sig til et karriere- og erhvervsvalg.

Hanne Paustian Tind
Leder, UU Nordvestsjælland

Men hovedparten af de unge er reelt voksne mennesker på 18-19 år, når de finder det passende at forholde sig til et karriere- og erhvervsvalg.

Hvis de tænker i retning af en erhvervsuddannelse, så vil det være via børnemodellen, hvor de får så lav en aflønning i de første lærlingeår, at de reelt ikke kan flytte hjemmefra og etablere sig i egen bolig.

En etårs lærlingeløn på 13.000 kroner om måneden giver cirka 8.500 kroner i hånden efter skat.

Det rækker ikke langt til egen lejlighed og offentlig transport uden ungdomskort, måske endda til kørekort og egen bil, fordi lærepladsen ikke kan nås med offentlig transport. 

Jeg bliver ikke overrasket, når 18-19-årige studenter fravælger at påbegynde en erhvervsuddannelse til fordel for et ufaglært arbejde til 140 kroner i timen, hvilket til sammenligning giver en månedsløn på 22.000 kroner før skat.

De unge har haft matematik på B-niveau i gymnasiet, så de kan faktisk godt regne ud, hvad der er fedest – en elevløn eller løn som ufaglært. 

Fordi der mangler en erhvervsuddannelsesvej, der passer til studentersegmentet, så presser vi indirekte de unge over i ufaglærte jobs eller ind på videregående uddannelser, som de måske ikke er særligt motiverede for, men som sammen med et studiejob og et SU-lån kan give dem en økonomi, der muliggør, at de kan etablere sig og flytte hjemmefra.

Sådan er logikken for mange unge, uanset hvad resten af samfundet måtte mene om det.

Der er hårdt brug for en tredje erhvervsuddannelsesvej for studenter. Et indledende bud fra min side kunne være en toårig uddannelse med lærlingeløn som ufaglært – en slags forkortet voksenerhvervsuddannelse.

Hvorfor skal det tage 3,5 år for et voksent menneske med forudgående gymnasial eksamen at blive faglært?

Kære student, hvad vil du helst være, ingeniør eller chauffør? I dag tager det lige lang tid.

Morgendagens erhvervsuddannelser til morgendagens børn

Det er ulogisk og uhensigtsmæssigt, at vi ikke har en erhvervsuddannelsesmodel, der er afstemt med den vej i ungdomslivet, som hovedparten af unge mennesker og deres forældre finder passende.

Endelig er der brug for mere fleksibilitet i erhvervsuddannelsessystemet. Hvis vi skal have så mange unge som muligt til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og meget gerne en erhvervsuddannelse, så har vi brug for, at unge med nedsatte funktioner og særlige behov kan gennemføre en erhvervsuddannelse på særlige vilkår.

Hermed mener jeg på lavere timetal og med en længere uddannelsestid, både i skoleforløb og i lærlingetiden.

De unge har haft matematik på B-niveau i gymnasiet, så de kan faktisk godt regne ud, hvad der er fedest – en elevløn eller løn som ufaglært. 

Hanne Paustian Tind
Leder, UU Nordvestsjælland

Hvis man eksempelvis på grund af en opmærksomhedsforstyrrelse kun kan klare en arbejdsuge på 25 timer i sin lærlingetid (to tredjedele af en fuldtidskontrakt), så skal det være muligt at få forlænget uddannelsestiden for praktikken tilsvarende, hvor man samtidig med får ret til en lønsupplering for de 12 timer om ugen, hvor man ikke kan præstere.

Følger der ikke en sådan ret til supplering eller alternativt et tilsvarende forhøjet beskæftigelsesfradrag med, så kan man som lærling ikke flytte hjemmefra og etablere sig i egen bolig.

Og hermed er en erhvervsuddannelse ikke en reel mulighed for denne ungdomsgruppe, som i stedet presses over i det gymnasiale system, der i øjeblikket er langt mere fleksibel i sin struktur med ekstra uddannelsestid, særlige tilrettelæggelser, onlinetilbud samt enkeltfagstruktur med nedsatte krav til fuldtidsstudie (23 timer).  

Morgendagens erhvervsuddannelser skal passe til morgendagens børn, der for størstedelens vedkommende forbinder erhvervsuddannelse med noget voksenagtigt, der ikke skal begynde lige efter niende eller tiende klasse.

Morgendagens erhvervsuddannelser skal også i højere grad kunne uddanne målgrupper, der har brug for øget fleksibilitet og hensyntagen til individuelle funktionsudfordringer. 

Endelig skal aflønningen af lærlinge over 18 år justeres både i ordinære og i forlængede fleksible forløb, så voksne lærlinge sikres en indtjening, der giver mulighed for at et selvstændigt voksenliv, hvor det reelt er muligt at flytte hjemmefra.