Uddannelsesforsker: Hvordan fastholder vi dygtige erhvervsskolelærere? Nøgleordet er kompetenceudvikling

I debatten om erhvervsuddannelser er det centralt at have fokus på lærerkompetencer, fordi det har betydning for kvaliteten af erhvervsuddannelser og for at fastholde og tiltrække dygtige undervisere, skriver Henriette Duch.

Lad os tænke langsigtede og sammenhængende former for kompetenceudvikling for undervisere til gavn for de elever, som der er så stort politisk fokus på, at der skal være flere af, skriver Henriette Duch.Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Henriette Duch

Lektor, Via University College, og forsker i læreruddannelser

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Underviseres pædagogiske-didaktiske kompetencer er centrale for at tiltrække og fastholde erhvervsskolelærere, så de finder det meningsfuldt og muligt fortsat at bidrage til erhvervsskolers udvikling.

Undervisning generelt, men nok især erhvervsuddannelser som er så komplekse, har behov for løbende udvikling, fordi elever og arbejdsliv kontinuerligt er i forandring.

Temadebat

Hvordan skal vi ændre erhvervsuddannelserne?

Skal flere unge vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, er det ikke nok at tilføre penge – der skal også ændres på uddannelserne.

Derfor spørger Altinget Uddannelse nu: Hvilke ændringer der er behov for? Og hvad skal politikerne lægge vægt på i de kommende forhandlinger om et løft?

I denne temadebat giver vi ordet til centrale aktører, politikere og eksperter på området.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]

Kompetenceudvikling bør derfor finde sted gennem hele lærerlivet. Derfor kan man med fordel tænke kompetenceudvikling i tre forskellige faser.

Den første fase er onboardning. Som nyansatte på andre arbejdspladser har også nyansatte undervisere behov for en form for onboardning.

Det vil sige en socialisering til at være på arbejdspladsen, hvilket handler om at forstå regler og rammer, få klarhed over opgaven som underviser, få en indføring i kulturen på den enkelte skole samt få rammer for at skabe indledende relationer til ledere og kolleger.

Gode forløb kan, viser forskning, have en betydning for oplevelsen af pres og stress i forhold til håndtering af de mange nye opgaver, man kan få som underviser.

En naturlig del af onboardning vil være en grundlæggende introduktion til undervisning, som nogle skoler selv tilrettelægger eller udvikler i et samarbejde med faglige miljøer eksempelvis på professionshøjskoler, hvor der er et stort kendskab til erhvervsskoler og undervisning i denne kontekst.

Forløbet kan være kort, eksempelvis nogle dage fordelt over et halvt år, så nye undervisere får konkrete redskaber til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning.

Det giver en mulighed for en start som underviser, hvor man har et minimum at læne sig op ad.

Diplomuddannelse giver prestige

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik er for mange erhvervsskolelærer en obligatorisk læreruddannelse. Denne uddannelse kan ses som en fase to i underviseres kompetenceudvikling, hvor de får viden, færdigheder og kompetencer.

Uddannelsens styrke er, at den bygger på deltagernes praksiserfaring og samtidig skal kunne bidrage til praksisudvikling.

Gennem seks moduler har undervisere mulighed for at være studerende, som i en vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med udvikling af deres egen undervisning, være i dialoger med kolleger herom samt bidrage til nye perspektiver på ansættelsesskolen.

Vi ved fra forskning, at diplomuddannelsen kvalificerer den enkeltes undervisning og bidrager til identitetsudvikling som underviser.

Læs også

Erhvervsskoler: Vi vil ikke acceptere uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

Debat

Fra samarbejde med erhvervsskoler har forskning vist, hvorledes der kan udvikles forskellige modeller med henblik på, at denne fase tænkes ind i skolers organisatoriske udvikling, så diplomuddannelsen også får betydning for skolens udvikling.

Diplomuddannelsen er vigtig, fordi den kvalificerer til at være underviser med samme uddannelsesniveau som eksempelvis folkeskolelærere.

Det giver prestige og status til erhvervsskoler og den enkelte underviser og professionen generelt – samt har potentiel betydning for kvaliteten på erhvervsskoler. For uddannelsen giver forudsætninger for at arbejde systematisk og vidensbaseret med udvikling.

Uddannelsen bidrager desuden med forudsætninger for fremadrettet at følge med i pædagogiske og didaktiske udviklingstendenser samt forholde sig hertil. Forudsætninger, som alle relevante partner har et ansvar for realiseres i en travl daglighed.

Motivation til at fortsætte

Fase tre er fortsat kompetenceudvikling. Når erhvervsskolelærere har afsluttet Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik har de formelt set mulighed for fortsat kompetenceudvikling ved at tage nye diplommoduler, som kan understøtte dem i en specialisering til særlige opgaver og roller i deres teams, vejledning, specialpædagog, projekter eller ledelse.

Diplomuddannelsen giver også adgang til uddannelser på masterniveau, hvor der findes mange forskellige udbud.

Man kan indvende, at hvis en underviser skifter job, er det ressourcespild. Måske, men i et velfærdssamfund, som har brug for kvalificeret arbejdskraft, er det en mulighed for livslang læring
Henriette Duch
Lektor, Via University College

Vi ved fra forskning, at kompetenceudvikling, som knytter an til kollegialt samarbejde og konkret udvikling af og afprøvning af nye initiativer i undervisning, kan være udbytterigt.

Derfor kan uformel kompetenceudvikling, der tilrettelægges som lokale udviklingsprojekter, og som sikrer, at forløb giver organisatorisk mening og har en retning, også være relevante i fase tre.

Derved får erfarne undervisere mulighed for at anvende deres erhvervede viden, færdigheder og kompetencer og få særlige opgaver og roller, der kan give dem lyst til fortsat at undervise.

At tænke kompetenceudvikling gennem et lærerliv på en sådan måde, at det motiverer den enkelte til deltagelse, kræver, at der er relevante perspektiver for den enkelte, da meningsfuldhed motiverer voksne til læring.

Man kan indvende, at hvis en underviser så skifter job, så er det ressourcespild. Måske, men i et velfærdssamfund, som har brug for kvalificeret arbejdskraft, kan det også ses som en mulighed for livslang læring – både for den enkelte og samfundet – hvilket skaber mobilitet.

Så, lad os tænke langsigtede og sammenhængende former for kompetenceudvikling for undervisere til gavn for de elever, som der er så stort et politisk fokus på, at der skal være flere af. Elevers læring og trivsel er jo målet med det hele!

Man kan også indvende, at økonomien og den tilgængelige arbejdskraft gør det umuligt at fokusere så meget på kompetenceudvikling. Måske, men det kan jo diskuteres, om penge kan findes, om kompetenceudviklingsmuligheder kan tiltrække arbejdskraft, og om vi har råd til at lade være.

Politik har aldrig været vigtigere