Tesfaye: "Uddannelse er vigtigt, men arbejde er lige så vigtigt"

Socialdemokratiet har ikke opgivet at løfte børn og unge via uddannelsessystemet. Men arbejdsmarkedet kan i lige så høj grad være en løftestang, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Regeringen lægger med sit nye udspil op til store forandringer i folkeskolen og et opgør med tanken om, at alle børn skal gå lige længe i skole og have præcis den samme undervisning.

Mattias Tesfaye, jeres udspil rummer nogle forslag til markante forandringer. Hvorfor vil I ikke kalde det en reform?

"Vi har haft dårlige erfaringer på Christiansborg med forcerede processer, hvor vi har haft store armbevægelser, men ikke så gode resultater."

Sådan vil Tesfaye ikke lave en reform af hele Danmarks folkeskole, siger han:

"Folkeskolen kan ikke holde til igen at skulle slå en stor koldbøtte fra det ene skoleår til det andet, uden at ændringerne er grundigt diskuteret igennem og måske afprøvet i nogle forsøg først og implementeret lige så stille og roligt."

Derfor greb ministeren til semantikken og valgte at kalde sit folkeskoleudspil for et 'kvalitetsprogram' for folkeskolen i stedet for en reform.

"Det er ikke et forsøg på at underspille, at der er lagt op til forandringer. Vi er ambitiøse på folkeskolens vegne."

Skolebøger mod sociale problemer

Flere eksperter har karakteriseret udspillet som et brud med enhedsskolen. Ser du det også sådan?

"Nej. Jeg ser det snarere sådan, at vi forholder os til virkeligheden. At når kortet ikke passer til landskabet, så må man ændre kortet."

Mattias Tesfaye forklarer:

"Landskabet i dag ser sådan ud, at rigtig mange elever er stemplet mentalt ud af folkeskolen i de sidste klasser, og at rigtig mange ikke består af folkeskolens afgangsprøve. Så selvom vi ifølge lovgivningen har en skole, hvor alle følger samme skema og går til den samme afgangsprøve, så er det ikke realiteterne," lyder det.

"Jeg er optaget af at få kortet til at passe til landskabet."

Det betyder flere valgfag og større forskelle på elevernes skoleskemaer. Samtidig skal nogle elever have mulighed for at vælge en udskoling, hvor man er mere væk fra klasseværelset og måske i mesterlære på en arbejdsplads.

I mange år var Socialdemokratiet meget optaget af at løfte børn op gennem klasserne via uddannelse. Ligger der i det med at få kortet til at passe til landskabet også en erkendelse af, at man opgiver uddannelse som vejen til øget lighed?

"Uddannelse er vigtigt, men arbejde er lige så vigtigt for at sikre lighed i samfundet. Hvis du ser på, hvilken faktor der har størst betydning for, at unge løfter sig socialt, så kan dét at have et fritidsjob eller at få en erhvervsuddannelse, have større betydning end dét at gå i skole."

Mattias Tesfaye tager udgangspunkt i sit eget liv:

"Jeg ved, at mit fritidsjob og min læreplads var lige så vigtig som mine afgangsprøver i folkeskolen," siger han og opsummerer:

"I gamle dage kastede vi skolebøger efter sociale problemer. I dag kan vi lige så godt kaste ansættelseskontrakter efter dem. Det er summen, der gør, at vi får skabt lighed i vores samfund."