Vend uddannelsessystemet på hovedet og gør idéen bag hpx til udgangspunktet

Tankerne bag hpx skal ikke parkeres på et sidespor, men løftes ind i kernen af vores uddannelsessystem. Eksempelvis ved at indføre praktisk dannelse i stx, skriver Kasper Munk Rasmussen.

Det bør i langt højere grad være en selvfølge, at praktisk og teoretisk dannelse følges ad, også på gymnasiet, skriver Kasper Munk Rasmussen med udgangspunkt i arbejdet fra Reformkommissionen.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent og uddannelseschef, SMVdanmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med Nina Smith i spidsen lancerede den såkaldte ”Reformkomissionen” tidligere i år forslaget om en ny ungdomsuddannelse i Danmark. Den fik navnet hpx – højere praktisk eksamen – og den skal være ”en anden vej” end gymnasiet med mere fokus på praktisk læring, men samtidig stadig give adgang til de videregående uddannelser, eventuelt med suppleringsfag.

Ambitionen fra kommissionen er ”et nyt ungdomsuddannelseslandskab”, og at ”unge med praktiske interesser skal have en lige så attraktiv vej som unge med mere teoretiske interesser”.

Idéen om at indføre hpx’en bør på den baggrund rejse en diskussion af, om vi overhovedet uddanner alment i dagens Danmark.
Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent og uddannelseschef, SMVdanmark

Det lyder omfattende, men det er vigtigt at være opmærksom på, at man igen flytter rundt på hjørner af uddannelseslandskabet, mens det store flertal af elever ikke bliver påvirket af tankerne bag hpx’en.

Det er en skam, for praktisk dannelse bør også ses en del af den almene dannelse. Idéen om at indføre hpx’en bør på den baggrund rejse en diskussion af, om vi overhovedet uddanner alment i dagens Danmark. I vores jagt efter at uddanne til ”videnssamfundet”, er vi så kommet til at forsøge at forudsige fremtidens behov på bekostning af en mere pluralistisk tilgang til viden?

Kunne man – som et tankeeksperiment - forestille sig, at man fik justeret den nuværende stx, så man sikrer, at ungdommen opnår praktisk dannelse – også hvis de går stx-vejen?

Stx’en er traditionelt en hellig ko i dansk uddannelsespolitik, og forslag, der ændrer de uddannelsestilbud, der berører de stærkeste elever, har det traditionelt set svært. Tænk bare på selvsamme kommisions forslag om at justere i efterskolernes tilbud.

Men det halter i dag med at introducere unge til mulighederne i erhvervsuddannelserne såvel som dem, der findes på eksempelvis erhvervsakademier. Samtidig har vi senest med universitetsaftalen fra junimåned set, at politikerne har taget fat på at reducere optaget til universitetet ved eksempelvis at begrænse antallet af studiepladser. Denne ambition bør vel logisk set også afspejle sig på ungdomsuddannelserne, og her er en vej netop at gøre stx mere praktisk.

Læs også

Venstre: Sæt folkeskolen fri

Debat

Reduktionen af studiepladser kommer samtidig med en udvikling, hvor flere og flere allerede i dag ikke bruger deres studentereksamen til at læse videre. Så sent som i første uge af august fik vi endnu engang nye tal, der understreger dette. Nu nærmer vi os for alvor, at det er 1 ud af 5, der ikke er i gang med – eller har gennemført – en uddannelse hele fire år efter, at de blev færdige som studenter.

Den hårde løsning på dette er et indføre et højt karakterkrav for adgangen til gymnasiet. Spørgsmålet er, om der kan samles politisk opbakning til dette, og det vil stadig medføre, at den praktiske dannelse reserveres til dem, der ikke kan eller vil gå i gymnasiet.

Et alternativ vil være at bruge noget af det store arbejde, som reformkomissionen har lavet med udviklingen af hpx, til at justere i gymnasiets indhold.
Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent og uddannelseschef, SMVdanmark

Et alternativ vil være at bruge noget af det store arbejde, som Reformkomissionen har lavet med udviklingen af hpx, til at justere i gymnasiets indhold. Ifølge Reformkomissionen skal hpx’en give unge mulighed for at ”snuse” til erhvervsuddannelser. Men det er vel lidt en omvej at lave en ny uddannelse, der måske fanger 20 procent af en ungdomsårgang?

Det er vel egentlig også kun fair, at vi giver de unge, som vælger en stx, mulighed for at opnå ikke kun en boglig og teoretisk dannelse, men også en praktisk dannelse. Det vil blandt andet ruste dem stærkere til en omskiftelig fremtid, hvor vi ikke kun er et videnssamfund, men også et iværksætter- og produktionssamfund. Også set i lyset af, at stx’en i dag er en forlængelse af folkeskolen, hvor meget få ender med at bruge teoretisk fysik i praksis gennem en karriere som forsker.

Hvad betyder det så i praksis? Det mest radikale forslag er at tage kommissionens tanker om hpx’en og applicere denne model direkte på den nuværende stx. Men mindre kan også gøre det. Det vigtigste er, at vi sætter et fælles mål om, at eleverne ved afslutningen af stx har kendskab til alle de muligheder, som uddannelsessystemet tilbyder – fra erhvervsuddannelse til ph.d.

Nøgleelementet i at sikre, at flere får en reel almen dannelse, er selvfølgelig, at den praktiske undervisning styrkes gennem obligatoriske forløb, hvor unge har lært at arbejde med undervisningsmaterialet i praksis.

Det mest radikale forslag er at tage kommissionens tanker om hpx’en og applicere denne model direkte på den nuværende stx.
Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent og uddannelseschef, SMVdanmark

Der kan være en vis valgfrihed, så man kan vælge spor alt efter, om man er mest interesseret i sundhedssystemet, turismesektoren eller produktionsfagene. Det kan eksempelvis være gennem fælles uddannelsesforløb i samarbejde med den lokale erhvervsskole med fokus på den grønne omstilling.

Et konkret forløb kunne handle om de klima- og miljømæssige konsekvenser ved brugen af forskellige materialer i byggeriet. Byggeriet står for næsten en tredjedel af CO2-udledningen i Danmark, og mange danskere kommer gennem livet til at stå med beslutninger om materialevalg, hvis de skal bygge eller renovere en bolig. Derfor ville det give mening som en del af den almene dannelse.

I tillæg til dette bør alle gymnasier få besøg af rollemodeller, der fortæller om, hvordan de har taget en erhvervsuddannelse som overbygning på gymnasiet, og hvordan det samspil fungerer for dem. Der kan også findes plads til de mere praktiske uddannelser ved at give erhvervsuddannelserne adgang til gymnasiernes studiepraktik i uge 43.

De seneste års grundige arbejde af Reformkommissionen er nødvendigt, modigt og forfriskende, fordi man faktisk har gravet sig ned i materien og løftet sig over den støj som dag-til-dag politik nu engang er.

Hvis vi skal mod et mere pluralistisk uddannelsessystem med plads til flere læringsstile, typer af læring og en udogmatisk tilgang til fremtidens behov bør tankerne bag hpx’en ikke parkeres på et sidespor, men løftes ind i kernen af vores uddannelsessystem.

Vi bør overveje at vende uddannelsessystemet på hovedet, så udgangspunktet var den brede hpx, der giver en indføring i hele uddannelsespaletten med mulighed for specialisering i den akademiske vej gennem stx’en, den kommercielle gennem hhx eller den tekniske gennem htx og så videre. Samme tankegods burde i øvrigt gælde i grundskolen.

Det bør i langt højere grad være en selvfølge, at praktisk og teoretisk dannelse følges ad, så vi bliver hele mennesker, der kan tænke på tværs. Så ville vi for alvor kunne tale om ”en grundlæggende ændring af det ungdomsuddannelseslandskab, som vi kender det i dag”.

Politik har aldrig været vigtigere