VUC er og vil i stigende grad være en nøgleaktør i forhold til at kunne medvirke til at hæve uddannelsesniveauet i Danmark. I de senere år er andelen af unge voksne steget, og i 2010 var hovedparten af kursisterne (68 procent) rent faktisk unge under 30 år.

Hans Jørgen Hansen og Per Skovgaard Andersen
Formand for Lederforeningen for VUC og formand for VUC Bestyrelsesforeningen

Af Hans Jørgen Hansen, Formand for Lederforeningen for VUC og Per Skovgaard Andersen, formand for VUC Bestyrelsesforeningen

Det er sagt før, og det vil blive sagt igen. Danmark står over for store udfordringer på uddannelsesområdet. For et stort antal unge får ikke nogen ungdomsuddannelse, og andelen af befolkningen, som gennemfører en videregående uddannelse, er stadig for lav. Ikke mindst set i lyset af, at regeringens mål nu er, at 60 procent skal have en videregående uddannelse.

VUC er og vil i stigende grad være en nøgleaktør i forhold til at kunne medvirke til at hæve uddannelsesniveauet i Danmark. I de senere år er andelen af unge voksne steget, og i 2010 var hovedparten af kursisterne (68 procent) rent faktisk unge under 30 år.

I disse år vokser VUCs aktiviteter på hf særligt meget. På VUC kan man bruge hf på to forskellige måder: henholdsvis en fuld hf-eksamen, hvor man opnår en kompetencegivende ungdomsuddannelse og hf-enkeltfag, som supplerer en eksisterende ungdomsuddannelse for at kvalificere til en specifik uddannelse. Stigningen er særligt markant for de, som tager en fuld kompetencegivende hf-eksamen. Det skyldes, at VUC fra 2006 fik mulighed for at udbyde 2-årigt hf. Faktisk er det sådan, at samlet set har knap hver femte af alle personer, som i perioden 2000-2009 tog en videregående uddannelse i Danmark, været kursist på hf på VUC, før de startede på den videregående uddannelse.

Men ikke nok med det, så viser analyser, at knap 60 procent af de, som har en hf-eksamen, forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Analyser viser, at det særligt er de mellemlange videregående uddannelser og i særdeleshed uddannelser til sygeplejerske, folkeskolelærer og pædagog, som VUC'erne bygger bro til. Områder, hvor manglen på arbejdskraft forventes at være markant i de kommende år, og som har oplevet udfordringer i rekrutteringen.

VUC bygger bro for en meget vigtig gruppe unge
Det interessante er dog ikke kun, hvor mange der kommer igennem, men i lige så høj grad, hvem der kommer igennem. Talrige undersøgelser peger på, at forældrenes uddannelsesniveau spiller en central rolle i forhold til den enkeltes muligheder for at klare sig i uddannelsessystemet. Jo, længere uddannelse ens forældre har, jo større er den statistiske sandsynlighed for, at man klarer sig godt i uddannelsessystemet og opnår en lang videregående uddannelse. Og skal vi nå 60-procentsmålsætningen og for den sags skyld 95-procentsmålsætningen, så skal den sociale mobilitet øges. Her spiller VUC en særlig rolle.

Statistikken viser ikke, hvorfor de unge vælger VUC. Men analyser peger på, at det netop et attraktivt voksenpædagogisk miljø på VUC, som tiltrækker de unge. De mange afdelinger i alle dele af landet bidrager samtidig til at sikre, at de unge, der har et stort behov for uddannelse, og som sjældent er motiverede for at bevæge sig langt for at få denne uddannelse, kan få en uddannelse. Særlige brobygningsforløb mellem VUC'erne og de videregående uddannelsesinstitutioner er ligeledes med til at skabe klarhed om målene med hf-eksamen, som kan virke motiverende.

Alt i alt kan VUC altså blive en vigtig aktør, når målet er, at 60 procent skal have en videregående uddannelse. Det kan VUC gøre, fordi de har skabt sig en plads i uddannelsessystemet, hvor de er særligt gode til at fremme videreuddannelsesadfærden hos de unge voksne mellem 20 og 30 år - og på den måde adskiller de sig fra bl.a. hf i gymnasieskolen. Dermed synes det også vigtigt, at det fremover prioriteres at styrke de voksenpædagogiske miljøer på VUC, når nu regeringsgrundlaget skal omsættes til praksis.