Mette Thiesen
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Mette Thiesen (NB) spørger børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 202, Spørgsmål 1
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som opdeler lovforslaget i to, således at forslaget om at opdatere dagtilbudslovens § 99 i relation til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv., bliver et selvstændigt lovforslag?

Svar fra tirsdag den 17. maj 2022
Efter dagtilbudslovens § 99, stk. 1, afholder staten i nogle nærmere angivne tilfælde kommunernes udgifter til udlændinge med bestemte typer af opholdstilladelse efter udlændingeloven og i to tilfælde. Bestemmelsen omhandler således alene statslig refusion af kommunale udgifter.

Det drejer sig om 1) tilfælde, hvor udlændingen inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold. Der gives dog alene statslig refusion, indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. Herudover drejer det sig om 2) mindreårige asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller forældrene får lovligt ophold i Danmark.

Den foreslåede ændring af dagtilbudslovens § 99, stk. 1, j L 202’s § 1, nr. 11, vil medføre, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter lov nr. 2055 af 16. november 2021 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af persongruppen i § 99, stk. 1, i dagtilbudsloven, og således for hvilke der fremover også vil være statslig refusion.

Forslaget har til hensigt at rette op på, at dagtilbudslovens § 99, stk. 1, utilsigtet ikke blev opdateret i forbindelse med vedtagelsen af lov om Sagsnr.: 22/09725 midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m Den foreslåede ændring er begrundet i behovet for at give kommunerne samme adgang til statsrefusion for udgifter til hjælp efter dagtilbudsloven, når der er tale om personer, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., som når der er tale om udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de i § 99, stk. 1, nævnte bestemmelser i udlændingeloven.

Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at det er nødvendigt at bibeholde forslaget.

Forslaget har imidlertid ikke noget at gøre med den politiske aftale, som L 201 og L 202 bygger på, og jeg vil derfor kunne tilslutte mig et ændringsforslag, som opdeler lovforslaget i to, hvorefter forslaget om at opdatere dagtilbudslovens § 99 i relation til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv., bliver et selvstændigt lovforslag, som man kan stemme imod.

For en ordens skyld bemærkes, at jeg derfor fortsat vil stemme for forslaget om at ændre dagtilbudslovens § 99, stk. 1, uanset at det udskilles til et særskilt lovforslag nr. L 202 B.

Et ændringsforslag om opdeling af lovforslag kan udformes som følger:

a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) ovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A.

»Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven, folkeskoleloven, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (Særlige pasnings- og undervisningsmuligheder af fordrevne børn og unge fra Ukraine)« omfattende §§ 1-8.

B.

»Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Statslig refusion for visse typer af kommunale udgifter til udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.)« omfattende § 1, nr. 11, og § 7, stk.

1.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b 2 Ændringsforslag til det under A nævnte forslag nr. 10.

[Kommunerne får statslig refusion for visse typer af kommunale udgifter til udlændinge med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.]

c Ændringsforslag til det under B nævnte forslag nr. 11.

[Kommuner får statslig refusion for visse typer af kommunale udgifter, der vedrører udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.]

Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås at dele lovforslaget op i to forslag.

Det ene forslag (A) vedrører en ændring af dagtilbudsloven, folkeskoleloven og en række andre love om indførelse af særlige pasnings- og undervisningsmuligheder af fordrevne børn og unge fra Ukraine, herunder en ændring af dagtilbudsloven, så kommuner alene kan få statslig refusion for visse typer af udgifter til personer med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det andet forslag (B) vedrører en ændring af dagtilbudsloven, så kommuner får statslig refusion for visse typer af udgifter til personer med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Der er således alene tale om ændring af forholdet mellem staten og kommunerne hvad angår statslig refusion.

Lovforslag B vedrører et element, der ikke har noget at gøre med den politiske aftale, som L 201 og L 202 bygger på.

Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, som indebærer, at kommuner alene vil kunne 3 få statslig refusion for visse typer af udgifter til personer med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Til nr. 3.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, som indebærer, at kommuner får statslig refusion for visse typer af udgifter til personer med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.
0:000:00