Hans Kristian Skibby
 svarer 
Jeppe Bruus

Hans Kristian Skibby (DD) spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om ministeren er indstillet på at tilbageføre det provenu, staten vil få ved øget momsbelægning på motionsaktiviteter til de danskere, der er fysisk aktive

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 10, Spørgsmål 16
Er ministeren indstillet på at tilbageføre det provenu, staten vil få ved øget momsbelæg­

ning på motionsaktiviteter til de danskere, der er fysisk aktive, f.eks. ved at indføre et skattemæssigt fradrag for motionsaktiviteter?

Svar fra torsdag den 30. marts 2023
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervisning.

Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EUdomme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende nationale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.

Det er almindelig kutyme, at der ikke anvises eller disponeres finansiering i forbindelse med praksisændringer. Praksisændringer, som udmeldes i styresignaler som følge af fx EU-domme, kan dog have konsekvenser for indtægterne på finansloven, og disse vil alt andet lige komme til at indgå i det økonomiske råderum på linje med ændringer i andre forhold, som påvirker råderummet. Med andre ord vil gælde, at i de tilfælde, hvor en praksisændring indebærer merprovenu, kan dette ikke diskretionært disponeres til nye tiltag, og tilsvarende skal der i de tilfælde, hvor en praksisændring indebærer mindreprovenu, ikke gennemføres diskretionære finansieringstiltag. Jeg skal således gøre opmærksom på, at eventuelle kompenserende tiltag vil kræve tilvejebringelse af finansiering, jf. svar på SAU B 10 – spm. 5 af 13. januar 2023.

Hvis der således er et ønske om at indføre et skattemæssigt fradrag for motionsaktiviteter, spm. 15 af 24. februar 2023.

0:000:00