Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervisning.

Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EUdomme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende nationale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.

Det er almindelig kutyme, at der ikke anvises eller disponeres finansiering i forbindelse med praksisændringer. Praksisændringer, som udmeldes i styresignaler som følge af fx EU-domme, kan dog have konsekvenser for indtægterne på finansloven, og disse vil alt andet lige komme til at indgå i det økonomiske råderum på linje med ændringer i andre forhold, som påvirker råderummet. Med andre ord vil gælde, at i de tilfælde, hvor en praksisændring indebærer merprovenu, kan dette ikke diskretionært disponeres til nye tiltag, og tilsvarende skal der i de tilfælde, hvor en praksisændring indebærer mindreprovenu, ikke gennemføres diskretionære finansieringstiltag. Jeg skal således gøre opmærksom på, at eventuelle kompenserende tiltag vil kræve tilvejebringelse af finansiering, jf. svar på SAU B 10 – spm. 5 af 13. januar 2023.

Hvis der således er et ønske om at indføre et skattemæssigt fradrag for motionsaktiviteter, spm. 15 af 24. februar 2023.