31. marts 2023 kl. 08.00Ministersvar
Rasmus Jarlov svarer Jeppe Bruus
Rasmus Jarlov (K) spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om ændringen af momsfritagelse af undervisning kan ske ved et lovforslag
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 10, Spørgsmål 18
Vil ministeren redegøre for, om ændringen af momsfritagelse af undervisning kan ske ved et lovforslag? Det skal understreges, at der ikke spørges om, hvorvidt regeringen ønsker det, men om det ville være muligt.
Svar fra fredag den 31. marts 2023
Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndarbejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal om momsfritagelsen for undervisning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervisning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EUdomme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende nationale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Den danske momsfritagelse for skole- og universitetsundervisning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, er en implementering af de bagvedliggende bestemmelser i EU’s momsdirektiv. Formuleringen af den danske momsfritagelse ligger tæt op ad direktivets formuleringer, og hverken direktivet eller den danske momslov opregner konkrete eksempler på, hvilke typer undervisningsydelser som er omfattet af momsfritagelsen. Den nærmere fortolkning er overladt til Skatteforvaltningen, og i sidste instans de nationale domstole og EU-Domstolen.
I dette tilfælde er momslovens ordlyd så klart i overensstemmelse med momsdirektivets fritagelsesbestemmelse, at der ikke er tvivl om, at den danske momsfritagelse skal fortolkes i overensstemmelse med de bagvedliggende bestemmelser i EU’s momsdirektiv og EU-Domstolens praksis.
Forpligtelsen til at overholde EU-retten medfører derfor, at Skatteforvaltningen er retligt forpligtet til at foretage den nødvendige praksisændring ved offentliggørelse af et styresignal. Det skyldes, at arbejdsdelingen på skatteområdet er således, at det er Skatteforvaltningen, der lovfortolker og dermed udsteder styresignaler.
Der er principielt set ikke noget i vejen for at lovgive om praksisændringer. Grundlæggende bør der dog kun gennemføres lovgivning, hvor lovgivningen tjener et reelt formål, herunder ved at bringe den danske lovgivning tættere på formuleringen i de bagvedliggende bestemmelser i EU’s momsdirektiv.
I nærværende tilfælde ligger formuleringen af den danske momsfritagelse som sagt allerede tæt op ad formuleringen i momsdirektivet. Såfremt en lovændring medfører, at den danske momsfritagelse formuleres på en måde, hvor den ikke ligger lige så tæt op ad formuleringen af momsdirektivet, vil det blot øge risikoen for, at der opstår en konflikt mellem national ret og direktivet, som kan skabe retsusikkerhed. En formulering af den danske fritagelsesbestemmelse, der afviger fra formuleringen af de bagvedliggende direktivbestemmelser, vil desuden i sig selv kunne udgøre en overtrædelse af EU-retten.
Uanset at det abstrakte spørgsmål derfor kan besvares med, at det principielt er muligt at gennemføre en praksisændring ved en lovændring, ændrer det med andre ord ikke på, at den nuværende danske administrative praksis om momsfritagelsen for undervisning ikke bør ændres via en lovændring.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervisning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EUdomme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende nationale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Den danske momsfritagelse for skole- og universitetsundervisning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, er en implementering af de bagvedliggende bestemmelser i EU’s momsdirektiv. Formuleringen af den danske momsfritagelse ligger tæt op ad direktivets formuleringer, og hverken direktivet eller den danske momslov opregner konkrete eksempler på, hvilke typer undervisningsydelser som er omfattet af momsfritagelsen. Den nærmere fortolkning er overladt til Skatteforvaltningen, og i sidste instans de nationale domstole og EU-Domstolen.
I dette tilfælde er momslovens ordlyd så klart i overensstemmelse med momsdirektivets fritagelsesbestemmelse, at der ikke er tvivl om, at den danske momsfritagelse skal fortolkes i overensstemmelse med de bagvedliggende bestemmelser i EU’s momsdirektiv og EU-Domstolens praksis.
Forpligtelsen til at overholde EU-retten medfører derfor, at Skatteforvaltningen er retligt forpligtet til at foretage den nødvendige praksisændring ved offentliggørelse af et styresignal. Det skyldes, at arbejdsdelingen på skatteområdet er således, at det er Skatteforvaltningen, der lovfortolker og dermed udsteder styresignaler.
Der er principielt set ikke noget i vejen for at lovgive om praksisændringer. Grundlæggende bør der dog kun gennemføres lovgivning, hvor lovgivningen tjener et reelt formål, herunder ved at bringe den danske lovgivning tættere på formuleringen i de bagvedliggende bestemmelser i EU’s momsdirektiv.
I nærværende tilfælde ligger formuleringen af den danske momsfritagelse som sagt allerede tæt op ad formuleringen i momsdirektivet. Såfremt en lovændring medfører, at den danske momsfritagelse formuleres på en måde, hvor den ikke ligger lige så tæt op ad formuleringen af momsdirektivet, vil det blot øge risikoen for, at der opstår en konflikt mellem national ret og direktivet, som kan skabe retsusikkerhed. En formulering af den danske fritagelsesbestemmelse, der afviger fra formuleringen af de bagvedliggende direktivbestemmelser, vil desuden i sig selv kunne udgøre en overtrædelse af EU-retten.
Uanset at det abstrakte spørgsmål derfor kan besvares med, at det principielt er muligt at gennemføre en praksisændring ved en lovændring, ændrer det med andre ord ikke på, at den nuværende danske administrative praksis om momsfritagelsen for undervisning ikke bør ændres via en lovændring.
