Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndarbejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal om momsfritagelsen for undervisning.

Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervisning.

Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EUdomme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende nationale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.

DFHO giver bl.a. udtryk for en generel bekymring for risikoen for en forringelse af folkesundheden og en øget ulighed i sundhed ved en gennemførelse af praksisændringen.

Derudover stiller DFHO sig tvivlende over for, om der skal ske en ændring af den gældende retstilstand, og om ikke en eventuel ændring bør ske ved en lovgivningsproces og ikke ved en ændring af administrativ praksis.

DFHO peger desuden på kompenserende tiltag dels i form af reduceret moms på idrætsydelser, dels et motionsfradrag, som skal have til formål at afbøde de forventede negative konsekvenser af praksisændringen.

Hertil bemærkes Der er ingen tvivl om, at motion spiller en afgørende rolle for folkesundheden. Det kan jeg kun være enig i. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng at bemærke, at der fortsat vil være momsfritagelse for en lang række motionsaktiviteter, som ikke drives med gevinst for øje – altså hele breddeidrætten, og den motion som foregår i foreningsregi. Netop det brede og store udbud af foreningsidræt er med til at styrke folkesundheden.

For så vidt angår spørgsmålet om nødvendigheden af en lovændring i forbindelse med gennemførelse af praksisændringen, har jeg redegjort herfor i forbindelse med behandlingen af B 10 og i min besvarelse af SAU B 10 spørgsmål 18 (2023, 2. samling). Af besvarelsen fremgår bl.a., at praksisændringen gennemføres administrativt via styresignaler, fordi den danske lovbestemmelse i store træk stemmer overens med formuleringen af momsfritagelsen i det fælles EU-momsdirektiv.

Det er derfor den danske fortolkning af momsfritagelsen for undervisning, som skal bringes i overensstemmelse med den seneste EU-Domstolspraksis og ikke den danske lovtekst.

I relation til forslagene om at kompensere for momsbelastningen i form af indførelsen af en nedsat momssats og et motionsfradrag, skal jeg bemærke, at eventuelle kompenserende tiltag vil kræve tilvejebringelse af ikke ubetydelig finansiering, jf. min besvarelse af SAU B 10 spørgsmål 5 (2023, 2. samling) og SAU alm. del spørgsmål 771 (2023, 2. samling).