Hans Kristian Skibby
 svarer 
Jeppe Bruus

Hans Kristian Skibby (DD) spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om det vil være imod EU’s momsdirektiv artikel 133, litra d, at pålægge privatejede danseskoler moms, mens foreningsdrevne danseskoler kan drives uden moms

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 10, Spørgsmål 22
Vil ministeren redegøre for, om det vil være imod EU’s momsdirektiv artikel 133, litra d, at pålægge privatejede danseskoler moms, mens foreningsdrevne danseskoler kan drives uden moms?

Svar fra fredag den 28. april 2023
Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndarbejde, madlavning m.m.

Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal om momsfritagelsen for undervisning. Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervisning.

Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EUdomme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende nationale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.

I forhold til det konkrete spørgsmål indeholder det fælles EU-momsdirektiv i artikel 133, 1. pkt., en mulighed for, at medlemslandene kan vælge at fastsætte betingelser for visse af direktivets momsfritagelser. Dette vil kræve implementering i national lovgivning. Betingelser for momsfritagelserne kan efter bestemmelsen desuden kun fastsættes, når leverandøren ikke er et offentligt organ, men anerkendt på linje med et offentligt organ.

Således kan medlemslandene ifølge momsdirektivets artikel 133, 1. pkt., litra d, fx vælge at lade visse nærmere bestemte momsfritagelser være betinget af, at leverancer fra offentligt anerkendte organer ikke må kunne skabe konkurrenceforvridning til skade for momspligtige erhvervsvirksomheder.

Danmark har valgt ikke at gøre brug af muligheden i momsdirektivets artikel 133 for at betinge momsfritagelsen for fx idræt dyrket i foreningsregi af, at der ikke må kunne skabes konkurrenceforvridning til skade for momspligtige erhvervsvirksomheder.

Derfor har konkurrencekriteriet i momsdirektivets art. 133, 1. pkt., litra d, efter gældende regler ingen betydning i forhold til den danske momsmæssige behandling af danseundervisning, uanset i hvilket regi og under hvilke omstændigheder denne foregår.

Det bemærkes i øvrigt, at en eventuel implementering af muligheden i momsdirektivets artikel 133, 1. pkt., litra d, for at betinge momsfritagelserne af, at der ikke må kunne skabes konkurrenceforvridning til skade for momspligtige erhvervsvirksomheder, udelukkende ville kunne føre til en indskrænkning af momsfritagelsernes anvendelsesområde.

Hvis muligheden var implementeret i dansk ret, ville det fx indebære, at også al foreningsidræt blev momspligtigt, hvis det var vurderingen, at idræt dyrket i foreningsregi er sammenligneligt med fx træning i et fitnesscenter.

0:000:00