Professor: Internationale konventioner giver international indflydelse

Af Jens Elo Rytter
Professor i forfatningsret og menneskerettigheder, Københavns Universitet

En inkorporering af yderligere menneskerettighedskonventioner i dansk ret vil, som det allerede er blevet fastslået, styrke de pågældende konventioners gennemslagskraft i Danmark. 

Betænkelighederne ved en sådan inkorporering knytter sig ikke mindst til, at internationale domstole og komiteers fortolkninger af disse konventioner dermed også vil slå stærkere igennem i dansk ret på bekostning af dansk politisk handlefrihed. Dette problem blev blandt andet fremhævet i Venstres Jan E. Jørgensens indlæg i nærværende debat.

Nu er der ikke noget mærkeligt ved, at internationale menneskerettighedskonventioner også er forsynet med internationale kontrolorganer, som har til opgave at fortolke og håndhæve de menneskerettigheder, som staterne har forpligtet sig på. Uden sådanne organer kunne forpligtelsen meget let blive en tom skal, fordi det da ville være op til hver enkelt stat selv at beslutte, hvad den har forpligtet sig til.

Internationale forpligtelser giver indflydelse
Men betænkeligheden og ønsket om at holde de internationale konventioner lidt på afstand synes ofte båret af en forestilling om, at vi i Danmark skal passe på ikke at afgive for meget selvbestemmelse til de internationale konventionsorganer.

Det glemmes alt for ofte, at Danmark ved at forpligte sig på de internationale menneskerettigheder ikke blot giver noget væk, men så sandelig også får noget igen: En indirekte medindflydelse på menneskerettighedssituationen i en lang række andre lande.

Det glemmes alt for ofte, at Danmark ved at forpligte sig på de internationale menneskerettigheder ikke blot giver noget væk, men så sandelig også får noget igen.

Jens Elo Rytter
Professor i forfatningsret og menneskerettigheder, Københavns Universitet

Tag nu Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det kan da være irriterende, at Menneskerettighedsdomstolen undertiden underkender en dansk lovgivning eller en dansk dom, som mange herhjemme finder aldeles fornuftig, på et måske noget tvivlsomt grundlag. 

Men det er prisen for at være med. Til gengæld er det også takket være Menneskerettighedskonventionen og dens domstol, at vi i Danmark er med til at sætte og håndhæve menneskerettighedsstandarder for 800 millioner europæiske borgere i 47 lande, som blandt andet sætter sig igennem over for Ruslands urimelige begrænsninger af de demokratiske frihedsrettigheder, de elendige forhold i mange af Rumæniens fængsler, og brugen af tortur i Tyrkiet. 

Er det en for høj pris for denne internationale påvirkningskraft, at vi også selv må sluge en kamel eller to i ny og næ, når Menneskerettighedsdomstolen bliver lige lovligt kreativ?

Det store billede
Det samme kan siges om FN's mange menneskerettighedskonventioner. Her er det bare menneskerettighedssituationen i hele verden, vi er med til at påvirke.

Jeg vil slet ikke underkende, at der vitterlig er internationale organer, som undertiden bevæger sig ud over det mandat, de har fået af staterne med ganske langhårede, ekspansive fortolkninger. Det er ikke acceptabelt og skal selvfølgelig både kritiseres og adresseres, når det forekommer. Vi må bare ikke blive for navlebeskuende og kun se på de internationale menneskerettigheder som en udefrakommende begrænsning på dansk politisk handlefrihed.

Vi skal huske det store billede, det internationale perspektiv, som jo også historisk har været drivkraften bag Danmarks tilslutning til de internationale menneskerettigheder. I dét perspektiv kan en inkorporering af menneskerettighedskonventioner sende et stærkt signal til andre lande – herunder også lande med langt større menneskerettighedsproblemer end vore egne – om, at vi i Danmark går ”all in”, og til gengæld forventer det samme af dem.