V: Konventioner skal fungere som grundlov for politikere

Af Jan E. Jørgensen
Indfødsretsordfører for Venstre

I tidernes morgen – sådan cirka – skrev jeg speciale på jurastudiet om racismeparagraffen. Ytringsfriheden er beskyttet i grundlovens § 77, men ikke desto mindre har vi en bestemmelse i straffeloven, der forbyder visse grove, racistiske ytringer. Hvordan hænger det nu sammen? 

Folketinget skal have større ejerskab til konventionerne og føle sig bundet af dem i lige så høj grad, som vi i dag føler os bundet af Grundloven.

Jan E. Jørgensen
Indfødsretsordfører, Venstre

Det hænger sådan sammen, at grundloven slet ikke beskytter det, som jurister kalder ”den materielle ytringsfrihed”. Kun den såkaldte ”formelle ytringsfrihed” er sikret.

I grundloven står der, at enhver har ret til at ytre sig uden forudgående tilladelse fra myndighederne – dog under ansvar for domstolene. Det betyder, at censur er forbudt.

Den formelle ytringsfrihed er sikret, forstået således at Folketinget ikke kan vedtage en lov, hvorefter alle læserbreve skal sendes til ”Statens Censur”, inden de kan trykkes i en avis.

Men der er intet til hinder for, at Folketinget vedtager en lov, som betyder, at det er forbudt at ytre sig kritisk mod regeringen i læserbreve. Det ligger i ordene: dog under ansvar for domstolene. Forudgående censur er forbudt i medfør af grundloven. Efterfølgende straf er derimod tilladt.

Den indflydelsesrige juraprofessor, Alf Ross, gik så vidt, at han fastslog, at selv en lov, der forbyder enhver form for referat af sportsbegivenheder, ville være i overensstemmelse med grundloven.

Juridisk har han ret. Politisk har han ikke. Det ved jeg, fordi vi i vores speciale spurgte Folketingets medlemmer, om de selv mente, at de ville kunne vedtage forskellige typer af love, der begrænser ytringsfriheden.

Et af eksemplerne var netop en lov, der forbød referat af sportsbegivenheder, og samtlige folketingsmedlemmer mente, at en sådan lov ville stride mod grundloven. Vi kunne konkludere, at folketingsmedlemmerne i høj grad føler sig bundet af ånden i grundloven og ikke holder sig til en snæver fortolkning af grundlovens bogstav. 

Afgørelser uden folkelig opbakning
Danske domstole har ikke tradition for at underkende love, som er grundlovsstridige. Det er helt modsat Den Europæiske Menneskeretsdomstol, som forholder sig aktivistisk i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jeg tror, at ønsket om at inkorporere Børnekonventionen og Handicapkonventionen i dansk lov bygger på et håb om, at danske domstole aktivistisk vil fremme børns og handicappedes rettigheder. Det tror jeg ikke, at man skal gøre sig forhåbninger om, for danske domstole vil holde sig snævert til konventionernes bogstav.

Måske vil domstolene lægge sig op af udtalelser fra de forskellige komitéer i FN – og dermed risikerer vi, at der træffes afgørelser ved domstolene, som der ikke er hverken politisk eller folkelig opbakning til i Danmark. Det kan i værste fald føre til, at opbakningen til konventionerne smuldrer. 

Folketinget skal være bundet af konventioner
Hvad betyder det eksempelvis – helt konkret – når der i handicapkonventionens artikel 30, stk. 2 står, at ”Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at gøre det muligt for personer med handicap at udvikle og udnytte deres kreative, kunstneriske og intellektuelle potentiale, ikke alene til gavn for dem selv, men også til berigelse af samfundet”.

Det kan betyde meget og kan potentielt være enormt vidtrækkende. Det kan også betyde meget lidt og nærmest være indholdsløst. I sidste ende afhænger det af fortolkning.

Derfor mener Venstre, at det er bedre at bruge konventionerne politisk og lægge pres på Folketinget for at sikre, at børns og handicappedes rettigheder sikres i dansk lov – i overensstemmelse med konventionerne naturligvis.

Folketinget skal have større ejerskab til konventionerne og føle sig bundet af dem i lige så høj grad, som vi i dag føler os bundet af Grundloven.

Den politiske magt skal ikke flyttes væk fra Folketinget til en komité i FN eller en dommer. Den politiske magt skal ligge i Folketinget – og Folketinget skal lovgive i overensstemmelse med de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.