Et år på posten: Borgens måske rareste politiker har strammet den danske ulandskurs

Globalt ansvar. Manglende hensyn til klima og mennesker. En miljøkatastrofe.

Enhedslistens Christian Juhl skyder med skarpt på tværs af udvalgslokalet.

Klokken er lidt over ni, og Flemming Møller Mortensen (S) er kaldt i samråd. Udviklingsministerens blik er stift rettet ned mod papirerne foran ham, mens Christian Juhl spørger, ”hvorfor pokker” danske pensionsselskaber har investeringer i en dybt forurenende diamantmine i Angola.

Flemming Møller Mortensen skal til at svare, men bliver afbrudt.

“Quack, quack,” lyder det ud i rummet.

Det er Bertel Haarders telefon, der ringer.

“Er det andejagten, der er gået ind,” joker ministeren og klapper sin sidemakker kærligt på skulderen.

Man skal ikke bruge mange minutter i selskab med Flemming Møller Mortensen, før det er svært at have noget imod ham.

På Borgen er han kendt for sit sprudlende humør, og både politiske med- og modspillere beskriver ham som varm, omsorgsfuld og empatisk.

Men selvom der er mange, som holder af den garvede socialdemokrat, er det ikke alle, der holder af den politik, han står for.

I snart et år har Flemming Møller Mortensen som udviklingsminister været ansigtet på en ny linje for dansk udviklingspolitik, hvor traditionel fattigdomsbekæmpelse i stigende grad må vige for et stærkere fokus på asyl- og migrationspolitik.

Hjemsendelse af migranter, oprettelse af modtagecentre for asylansøgere og senest et omstridt forslag om at oprette en ny nærområde- og migrationsfond er blandt de initiativer, som i kritikernes øjne gør den nye kurs kontroversiel.

Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er Flemming Møller Mortensen på Christiansborg kendt som en ”blød profil, der aldrig har været den store værdikriger”. Og netop derfor kan det have sine fordele at placere ham på posten som udviklingsminister.

"Han passer godt til den mere humanistiske del af regeringens politik, som blandt andet handler om at hjælpe mere i nærområderne," siger Erik Holstein og tilføjer:

”Men det er klart, at han ikke kan undgå at blive blandet ind i den mere restriktive del af regeringens udlændingepolitik.”

En rigtig “rugbrødspolitiker”

Efter knap et år som udviklingsminister vil nogle mene, at den nordjyske politiker stadig er ved at sætte sig i stolen. Men han er langtfra ny i den politiske arena.

Den politiske karriere begyndte tilbage i 2001, da Flemming Møller Mortensen blev medlem af byrådet i Skørping Kommune. Her bliver han af gamle kolleger beskrevet som “fremadstormende” og “fantastisk dygtig”.

“Flemming ville have med alt at gøre, hvis han fik lov. Han havde lyst til at tage et stort ansvar og satte sig altid ind i de opgaver, han fik,” siger Børge Olsen (S), der var borgmester i Skørping, mens Flemming Møller Mortensen var byrådsmedlem.

I 2007 blev han valgt til Folketinget, og rykkede rødderne fra det nordjyske til Christiansborg.
Som sundhedsordfører blev Flemming Møller Mortensen blandt kolleger kendt som en ”rigtig rugbrødspolitiker” med hænderne godt nede i sit stofområde.

Ifølge partifællen Henrik Dam Kristensen, der er formand for Folketinget, var det baggrunden som sygeplejerske, der gjorde, ”at han kunne bruge sin faglige viden og flyve op i helikopteren”.

Da Socialdemokratiet vandt magten ved folketingsvalget i 2019, kom det derfor som en overraskelse for nogle, at der ikke lå en ministerpost i kortene til den vellidte nordjyde. Han fik i stedet rollen som partiets gruppeformand.

Ifølge Flemming Møller Mortensen selv, har en ministerpost dog aldrig været målet med hans politiske karriere.

“Jeg har helt ærligt aldrig forstået dem, som har haft det som endemål i politik at blive minister. Jeg har vitterligt nydt hver eneste dag i mit 20-årige politiske engagement, uanset hvor jeg har været,” siger han.

Der skulle en mink-skandale til, før der efter Mogens Jensens fratrædelse blev plads til Flemming Møller Mortensen i ministerkabalen.

Tilbuddet fra Mette Frederiksen blev dog modtaget med betingelsen om, at han skulle kunne holde fast i arbejdet som forstander for Aalborg Kloster. Et job, han varetog med sin nu afdøde mand gennem 35 år.

Jeg har helt ærligt aldrig forstået dem, som har haft det som endemål i politik at blive minister. Jeg har vitterligt nydt hver eneste dag i mit 20-årige politiske engagement, uanset hvor jeg har været.

Flemming Møller Mortensen (S)
Udviklingsminister

”Hvis vi ikke havde kunne finde en ramme, hvor jeg fik orlov fra klosteret, så havde jeg sagt nej til at blive minister. Det sidste kapitel, jeg indledte med min mand, var at blive forstandere i Aalborg Kloster, og det ville jeg ikke give køb på for at blive minister,” fortæller han.

Efter snart et år i ministerkontoret på Asiatisk Plads mener Erik Holstein, at Flemming Møller Mortensen er kommet godt fra start som udviklingsminister.

Selv om der også foregår meget andet på den udviklingspolitiske dagsorden, så er det regeringens ambition om at oprette et modtagecenter uden for Europas grænser, der har fået mest opmærksomhed.

Den foreløbige kulmination var i foråret, hvor Flemming Møller Mortsensen og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) pludselig dukkede op i det østafrikanske land Rwanda.

”Man har lagt mest mærke til ham under besøget i Rwanda, fordi det er så politisk kontroversielt, både herhjemme og i udlandet,” siger Erik Holstein.

Den kontroversielle politiske opgave står i skærende kontrast til Flemming Møller Mortensen selv, som nærmest virker til at have bygget sin politiske karriere på at være ukontroversiel.

Når man stikker fingeren i jorden hos kilder omkring ham, bruges der ord som “sympatisk”, “inkluderende” og “ordentlig” - og endda “en rigtig charmetrold”.

Ifølge udviklingsministeren skyldes det fire grundprincipper i hans liv; ærlighed, ihærdighed, at være fællesskabets mand og ikke mindst at være positiv og glad.

“Jeg har flere gange i mit liv haft en plads, hvor jeg har haft et stort ansvar over for mennesker, der har stået i meget svære situationer. Det har gjort, at jeg har holdt fast i nogle principper i mit liv,” siger Flemming Møller Mortensen, som blandt andet har arbejdet med spedalske i Indien og som sygeplejerske i Grønland.

Er du klar til at blive grillet?

Lyden af gymnasieelevernes klapsalve runger i det store rum på Nærum Gymnasium, da Flemming Møller Mortensen træder op på scenen. I hånden har han en kopi af Danmarks nye flerårige udviklingspolitiske strategi.

Med genkendelige formuleringer fortæller ministeren, hvordan danske indsatser hjælper til “at gøre en forskel i en verden, der er forbandet ulige”.

I salen sidder 1.100 gymnasieelever, og kronprinsesse Mary pryder forreste række. Anledningen er FN’s internationale pigedag, som i år handler om kvinders rettigheder i Sahel-regionen i Afrika.

Dagens vært for arrangementet smiler skævt til udviklingsministeren på scenen og spørger:

“Er du klar til at blive grillet?”

En stribe gymnasieelever kommer skiftevis til mikrofonen.

“Jeg undrer mig over, hvordan man kan lave udvikling i Sahel, når det grundlæggende sikkerhedsbehov ikke er opfyldt. Ville det ikke være mere gavnligt at sende flere soldater derned og derefter skabe en udvikling?” spørger en elev.

“Klima er et af hovedsporene i den nye udviklingspolitiske strategi. Hvad er det helt konkret, man kan gøre for at styrke klimaindsatsen i Sahel?” lyder det fra en anden.

Nu må Flemming Møller Mortensen selv stå på mål for den udviklingspolitiske strategi, han har hevet med op på scenen.

”Vi må ikke glemme klimakrisen, for den krise forstærker alle andre kriser. Sådan er det bare,” siger han og forsikrer, at Danmark satser rigtig meget på klimatilpasning i netop Sahel.

Der er gået indenrigspolitik i udviklingspolitikken

Udviklingsministeren er glad for at fremhæve, er der er otte partier bag den nye udviklingspolitiske strategi, som har til formål at “hjælpe flere bedre.”

“Der er så mange mennesker, der ikke har mulighed for eller lyst til at være der, hvor de er sat på jorden. Det er aktualiseret af mange kriser, der løber sammen. Derfor er der et stort behov for, at vi gør mere for at stabilisere ustabile lande og regioner,” siger han.

Med flere flygtninge i verden end nogensinde før har asyl- og migrationspolitikken gjort sit indtog i udviklingspolitikken, og det er et af hovedsporene i den nye strategi. Konkret har det ledt til forslag om en nærområde- og migrationsfond og ambitionen om at oprette modtagecentre uden for Europas grænser lurer mellem linjerne.

Det har ført til kritik fra både forskere og støttepartier for at blande indenrigspolitiske interesser ind i udviklingspolitikken. Ikke mindst har OECD rettet kritik i deres seneste såkaldte peer review af Danmark.

OECD konkluderer, at ”dele af indenrigspolitikken i relation til flygtninge og asylansøgere udgør en trussel mod Danmarks internationale ry som menneskerettighedsforkæmper”.

FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og Den Afrikanske Union har også langet ud efter S-regeringens arbejde med at stable et modtagecenter på benene.

Men ifølge Flemming Møller Mortensen er der intet galt i, at indenrigspolitikken sætter sit præg.

“Udviklingspolitik er naturligvis også at varetage Danmarks interesser. Det er forfejlet at sige, at det er en ny tænkning. Det er jo ud fra vores værdigrundlag, ud fra vores opfattelse af retfærdighed og lighed, at vi skal tage og involvere os i verden, som den ser ud i dag,” siger han.

Vi kunne jo godt have lavet en strategi alene, men det var vigtigt for os at opnå bred enighed.

Flemming Møller Mortensen (S)
Udviklingsminister

Et andet hovedspor i den nye udviklingsstrategi er klimatilpasning. Alligevel kritiserer flere støttepartier regeringen for ikke at gøre nok. Når man skal finde midler til klimabistand, sker det nemlig inden for rammen af FN’s minimumsmål om 0,7 procent af bni, som S-regeringen har valgt at afsætte til udviklingsbistand.

“Vi ligger i en absolut superliga, når det kommer til finansiering,” lød modsvaret fra Flemming Møller Mortensen på et samråd i september, hvor han samtidig afviste at finde penge til klimabistand uden for rammen til udviklingsbistand.

Ifølge udviklingsministeren er der ikke noget modsætningsforhold mellem traditionel udviklingsbistand og klimabistand, da de forskellige kriser i verden løber sammen.

Da Altinget spørger ham, hvad han siger til kritikken af de nye spor i dansk udviklingspolitik svarer han:

”Jeg hører den. Men med otte partier bag den nye strategi, hvor regeringen har fået opfyldt sine primære intentioner, er jeg på den led en rigtig glad udviklingsminister. Vi kunne jo godt have lavet en strategi alene, men det var vigtigt for os at opnå bred enighed.”

At forholde sig til det nødvendige

Det er blevet eftermiddag på Asiatisk plads, og det ene møde afløser det andet på udviklingsministerens kontor, hvor han ellers ikke har brugt meget tid på det seneste. Efter halvandet års coronakrise, er kalenderen nemlig pakket med rejser.

For et par dage siden vendte han hjem fra Jordan og Libanon efter at have besøgt de syriske flygtninge i området. Og turen satte sine spor i ministeren.

”Jeg var mentalt fuldstændigt bombarderet. Det er jo både et godt, men også hårdt element i mit arbejde. Men det er jo det, der skal til for at forholde sig til det, der er det nødvendige,” siger han.

Selvom det ikke altid er lige sjovt at være udviklingsminister, formår Flemming Møller Mortensen at holde humøret højt det meste af tiden – selv når kritikken raser. Og i dag er ingen undtagelse.

Dagens sidste møde er rykket ned i sofaen, og inden Altinget siger farvel, lyder det muntert fra sofahjørnet:

“Det er ikke, fordi det er blevet mindre seriøst, men det gør bare noget ved hyggen at rykke herned.”