Debat

AE: Regeringen bør prioritere ulandsbistand for at undgå en gældskrise

DEBAT: Den lave rente er i øjeblikket med til at holde gældskrisen på afstand, men det vil ikke vare for evigt. Gældssanering kan være et af svarene på krisen, men det er lettere sagt end gjort. Derfor skal ulandsbistanden også prioriteres, skriver Erik Bjørsted.

Ulandsbistanden er et vigtigt bidrag til at forebygge en gældskrise, og det bør regeringen prioritere de kommende år, skriver Erik Bjørsted.
Ulandsbistanden er et vigtigt bidrag til at forebygge en gældskrise, og det bør regeringen prioritere de kommende år, skriver Erik Bjørsted.Foto: Pressefoto/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Bjørsted
Cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

En ny rapport fra Institute of International Finance (IIF) viser, at den globale gæld i løbet af de tre første kvartaler af 2020 er vokset med 15.000 milliarder dollars.

IIF vurderer, at den globale gæld ved udgangen af 2020 vil passere 277.000 milliarder dollars svarende til 365 procent af verdens BNP. Det er en stigning på 45 procentpoint i forhold til før krisen.

Astronomiske tal, og man kan spørge sig selv, hvorfor korthuset ikke allerede er faldet sammen.

Flere peger på, at det er nødvendigt at eftergive gælden. Det er dog lettere sagt end gjort. Man kan måske få lande og internationale organisationer til at eftergive gælden, hvis der bliver stillet modkrav.

Helge Bjørsted
Cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Gæld behøver ikke være et problem
Det er vigtigt at understrege, at gæld i sig selv ikke behøver være et problem for et land. Den gæld, Danmark har stiftet for at holde hånden under danske arbejdspladser som følge af corona, er for eksempel ikke et problem, og alternativet havde været værre. Der er tale om en midlertidig gældsstiftelse, og vi har i princippet uendelig lang tid til at afdrage på gælden.

Privatøkonomisk skal vi alle hver især betale vores lån tilbage i løbet af vores liv. Sådan er det ikke for lande. Lande lever så at sige evigt, og deres indkomst (BNP) bliver ved med at stige, fordi vi hele tiden bliver mere produktive.

Lande får derfor i modsætning til husholdninger lettere og lettere ved at betale deres gæld tilbage, efterhånden som tiden går.

Danmark er godt rustet
Når renten er lavere end BNP-væksten, kan staten ovenikøbet betale sin gæld tilbage uden at hæve skatterne. Det har været tilfældet herhjemme de senere år. Samtidig gik Danmark ind til krisen med en historisk lav gæld.

Tager man højde for statens aktiver – som for eksempel statens indestående hos Nationalbanken – havde den offentlige sektor herhjemme faktisk heller ikke nogen gæld inden krisen, men derimod en nettoformue på 5,5 procent af BNP.

Samtidig har Danmark den højest mulige kreditværdighed hos kreditratingbureauerne. 

Så heldige er mange andre lande desværre ikke, og hvis gælden bliver for høj, bliver et land let straffet med højere renter. Det så vi under gældskrisen i Sydeuropa, hvor en række lande, som havde oparbejdet en høj gæld, blev fanget i en gældsspiral med voksende renter.

Lige nu er renterne dog mange steder ekstremt lave, hvilket især skyldes, at centralbankerne har sænket renten og har sat store opkøbsprogrammer i værk. Det er med til at holde en gældskrise på afstand.

Men renten vil ikke forblive lav i al evighed. Derfor var det også så vigtigt, at en stor del af EU’s hjælpepakke til at kickstarte den europæiske økonomi blev givet som et tilskud til de hårdt plagede lande i Sydeuropa og ikke bare som lån.

Skal afrikanske lande have eftergivet gælden?
Hvis vi kigger mod Afrika, er situationen endnu mere kompleks. Også her er gælden skudt i vejret. Flere lande er tilmed plaget af tørke, borgerkrige og lave råvarepriser. Samtidig er rentebyrden tung.

I første omgang har svaret fra G20-landene været at stille rentebetalinger og afdragsbetalinger i bero. Samtidig har 34 lande i Afrika modtaget hjælp fra IMF.

Flere peger på, at det er nødvendigt at eftergive gælden. Det er dog lettere sagt end gjort. Man kan måske få lande og internationale organisationer til at eftergive gælden, hvis der bliver stillet modkrav.

Modkravene kan dog være upopulære, og lederne af landet vil måske heller ikke forpligtige sig til modkravene. Men derudover skal man være opmærksom på, at en stor del af de penge, de afrikanske lande har lånt, kommer fra private investorer, som måske ikke ønsker at eftergive gælden.

Læs også

Gældssanering er uanset hvad kun en del af løsningen. Det er mindst lige så vigtigt at se på, hvordan vi får skabt en sund økonomisk udvikling i ulandene. Her er ulandsbistanden et vigtigt bidrag, som regeringen bør prioritere de kommende år.

Det er også vigtigt at vi - i vesten – øger investeringerne i udviklingslandene. Det være sig investeringer i mikrofinans, energiforsyning samt egentlig erhvervsudvikling. Men en sund økonomisk udvikling i ulandene kræver også politisk stabilitet i de afrikanske lande og et opgør med korruption.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan afværger vi en global gældskrise? 

Verden er på vej mod en global gældskrise, der ser ud til særligt at ramme vækst- og udviklingslande hårdest. Her er gælden siden 2008 tredoblet, og 52 lande står overfor en truende statsbankerot.

Hos både G20-landene, Den Internationale Valutafond og FN står spørgsmålet højt på dagsordenen. Men hvordan tackler vi den truende krise? Hvad kan Danmark gøre, og hvad skal verdenssamfundet gøre?

Det spørger Altinget Udvikling om i denne temadebat.

Her er debattørerne:

  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Camilla Brückner, direktør, UNDP's nordiske kontor
  • Erik Bjørsted, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Daniel Toft Jakobsen (S), udviklingsordfører
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea
  • Kristian Weise & Hannah Brejnholt, generalsekretær og politisk rådgiver, Oxfam IBIS
  • Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Bjørsted

Cheføkonom, Dansk Metal
cand.scient.oecon. (Københavns Uni. 2005)

0:000:00