Debat

S: Vi må bekæmpe skattely og skabe solide skattesystemer i gældsramte lande

DEBAT: Der er brug for at vise international solidaritet med gældsramte lande ved at bekæmpe skattely og opbygge effektive stærke skattesystemer. Gældlettelser er også en mulighed, men denne er ikke gratis, skriver Daniel Toft Jakobsen.

Hvis en del af de fattigste landes gæld skal eftergives, må man overveje en række svære spørgsmål. Gældslettelse er nemlig ikke gratis, skriver Daniel Toft Jakobsen.
Hvis en del af de fattigste landes gæld skal eftergives, må man overveje en række svære spørgsmål. Gældslettelse er nemlig ikke gratis, skriver Daniel Toft Jakobsen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Daniel Toft Jakobsen (S)
Udviklingsordfører

Verden er på vej mod en gældskrise. Det hersker der ingen tvivl om. Siden 2013 er udlandsgælden blandt de fattige lande steget markant. Covid-19-krisen står nu til at koste landene 25 års økonomisk udvikling og fremgang.

Zambia har for eksempel meddelt, at landet desværre ikke kan betale tilbage på sine private lån. Landet er nu endt i, hvad der kan betragtes som betalingsstandsning. Det er i ingens interesse at lade lande gå statsbankerot.

Det er også derfor, at man tidligere i år besluttede at sætte dele af de kriseramte landes gældsbetalinger på pause.

Personligt tror jeg eksempelvis, at noget af det bedste, som vi kan gøre i denne forbindelse, er at bekæmpe skattely og bidrage til opbygningen af solide og effektive skattesystemer i de berørte lande

Daniel Toft Jakobsen (S)
Udviklingsordfører

Gældslettelse er ikke gratis
Covid-19 har dog endnu ikke sluppet sit tag. Heller ikke i Afrika. Og problemet er langt fra løst. Det er en monumental – og også dilemmafyldt – opgave at løse problemet og hjælpe de gældsramte lande.

Når man brænder for international solidaritet, er der selvfølgelig noget helt grundlæggende rigtigt og meningsfuldt i tanken om at eftergive de fattigste lande (en del af) deres gæld.

Gældspauser og gældseftergivelse kan da bestemt også være en del af løsningen, men der er en række svære spørgsmål, som vi bliver nødt til at turde stille i den forbindelse. Blandt andet:

- Hvordan undgår vi, at gældslettelse til de fattigste lande påvirker de multilaterale udviklingsbankers kreditværdighed og dermed deres mulighed for at yde hjælp og lån til udviklingslandene fremadrettet?

- Hvordan sikrer vi, at gældslettelse fra statslige kreditorer ikke blot fører til, at de private kreditorer strammer grebet om ulandene yderligere?

- Hvordan får vi tænkt menneskerettigheder, good governance og nødvendige reformer ind i løsningen på gældsproblemerne, så vi undgår tiltag, der reelt har karakter af statslig budgetstøtte uden betingelser?

Gældslettelse er ikke gratis – heller ikke for det danske udviklingsbudget – og derfor bliver vi nødt til at overveje, hvad vi eventuelt skal skrue ned for, hvis vi skal bruge flere penge på gældslettelse.

Solide og effektive skattesystemer i berørte lande
Jeg siger ikke, at der ikke findes gode svar på ovenstående spørgsmål. Men det er væsentlige spørgsmål, som vi bliver nødt til at forholde os grundigt til, ligesom vi selvsagt også skal overveje, om der er klogere måder at bekæmpe gældskrisen på, end ved at eftergive gælden og sætte gældsindbetalingerne på pause.

Personligt tror jeg eksempelvis, at noget af det bedste, som vi kan gøre i denne forbindelse, er at bekæmpe skattely og bidrage til opbygningen af solide og effektive skattesystemer i de berørte lande, hvilket vil kunne bidrage til mere bæredygtige og holdbare offentlige økonomier i landene og sikre, at lokale rigmænd og multinationale virksomheder ikke kan berige sig på bekostning af de fattigste.

Vi må vise international solidaritet
Vi skal hjælpe de respektive regeringer til at kunne tage ansvar for deres befolkningers fremtid ved at sikre dem grundlæggende menneskerettigheder, uddannelse, arbejdspladser og sundhedsydelser.

Læs også

Det kræver blandt andet, at vi får håndteret den alarmerende gældskrise, hvilket er en opgave, som vi ikke kan løse alene, men som vi både kan og skal bidrage til at få løst, så godt som vi overhovedet kan.

Det kan ske ved at vise international solidaritet og være åbne for initiativer, der på kort sigt kan lette gældsbyrderne for de mest belastede lande, men også ved at turde stille de svære spørgsmål og insistere på at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger på lang sigt.   

Dokumentation

Temadebat: Hvordan afværger vi en global gældskrise? 

Verden er på vej mod en global gældskrise, der ser ud til særligt at ramme vækst- og udviklingslande hårdest. Her er gælden siden 2008 tredoblet, og 52 lande står overfor en truende statsbankerot.

Hos både G20-landene, Den Internationale Valutafond og FN står spørgsmålet højt på dagsordenen. Men hvordan tackler vi den truende krise? Hvad kan Danmark gøre, og hvad skal verdenssamfundet gøre?

Det spørger Altinget Udvikling om i denne temadebat.

Her er debattørerne:

  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Camilla Brückner, direktør, UNDP's nordiske kontor
  • Erik Bjørsted, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Daniel Toft Jakobsen (S), udviklingsordfører
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea
  • Kristian Weise & Hannah Brejnholt, generalsekretær og politisk rådgiver, Oxfam IBIS
  • Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Daniel Toft Jakobsen

Fhv. MF (S), formand, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00