Debat

Alternativet: Forbrugerne skal hjælpe med at nå verdensmålene

DEBAT: Vores forbrugervaner spiller en central rolle i jagten på at indfri verdensmålene. Som forbrugere skal vi købe mindre, bedre - og med mere omtanke, skriver Ulla Sandbæk (ALT).

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulla Sandbæk (ALT)
Udviklingsordfører

Vi kan være – og er – dybt uenige om, hvilken udviklingspolitik vi skal føre. Men alle er enige om, at FN’s 17 verdensmål skal være en vigtig del af den.

Der kommer større og større opmærksomhed omkring verdensmålene. Industrien har allerede et stærkt fokus på dem og er langt fremme i planlægningen af at gøre deres del for at opfylde dem. Det er i den grad opløftende at være vidne til. Men skal målene nås, må vi forbrugere blive lige så opmærksomme på målene som industrien, for vores forbrugsvaner spiller en kæmpe rolle.

Mål nummer 12 hedder ”Ansvarligt forbrug og produktion”, og det er et mål, som vi forbrugere gennem en række tiltag i vores hverdag kan være med til at opfylde.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

På Christiansborg kan vi gennem lovgivning gøre det attraktivt at handle ansvarligt. Det har Kenyas regering for eksempel gjort ved at indføre et totalforbud mod al brug, produktion og import af plastikposer i hele landet.

Landets forretningsdrivende og plastfabrikker har nu officielt fået besked om at forberede sig på en hverdag uden plastikposer. Mens vi venter på, at Danmarks regering indfører et lignende forbud, kan vi alle sammen takke nej til og undgå at købe plastikposerne og medbringe en mulepose i stedet for.

Mål nummer 12 hedder ”Ansvarligt forbrug og produktion”, og det er et mål, som vi forbrugere gennem en række tiltag i vores hverdag kan være med til at opfylde.

Ulla Sandbæk (ALT)
Udviklingsordfører

Muleposens indhold spiller en central rolle
Vi bliver også nødt til at bruge det, vi køber. Der spildes hvert år 1.3 billioner tons mad eller cirka en tredjedel af al den mad, vi producerer til en værdi af en trillion dollars.  Mad, som der er brugt energi til at fremstille og transportere, og hvis affaldshåndtering vil koste yderligere energi.

Det betyder naturligvis også noget, hvad vi lægger i muleposen. Det kræver for eksempel 20-50 gange så meget vand at producere 1 kg kød i forhold til 1 kg grøntsager, og rent vand er en af jordens meget knappe ressourcer.

Og af kødet er okse- og lammekød de største udledere af CO2. Ansvarligt forbrug betyder også, at vi skal undgå overforbrug, da vores overforbrug af mad skader både naturen og vores helbred.

Ansvarligt forbrug og produktion skal passe på planeten
Vi kan forsyne vores huse med solceller og opvarme dem med varmepumper og købe energirigtige husholdningsmaskiner. Hvis vi verden over bare købte energirigtige elektriske pærer ville verden kunne spare 120 billioner dollars årligt. Husholdninger bruger 29 procent af den globale energi og bidrager med 21 procent af verdens CO2 udledninger.

Vi kan være opmærksomme på den cirkulære økonomi, så vi køber varer, der kan repareres og genanvendes. Eller vi kan holde op med at købe varer, som vi alligevel ikke har brug for. Det betyder blandt andet et opgør med hele det vækstbegreb, hvor vi opfordres til at øge vores forbrug, og det kræver en bevidsthedsmæssig ændring.

Vi har brug for et samfund, hvor den menneskelige trivsel, livskvalitet og lighed er i top, uden at det er på bekostning af økosystemernes bæredygtighed og for en stabil økonomi, der er indrettet efter menneskets behov og naturens begrænsninger. 

Gennem ansvarligt forbrug og produktion kan vi alle passe på vores planet, hinanden og os selv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Sandbæk

Fhv. MF (ALT), fhv. MEP (Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen), pastor emerita (Birkerød 1974-2004)
cand.theol. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00