Debat

Alternativet: Mange tusinde frø skal sås i udviklingsarbejdet. Men ét giver måske mere udbytte end andre

En økonomisk analyse viser, at investering i ligestilling giver et bedre afkast end investering i infrastruktur, skriver Torsten Gejl og Franciska Rosenkilde. Arkivfoto.
En økonomisk analyse viser, at investering i ligestilling giver et bedre afkast end investering i infrastruktur, skriver Torsten Gejl og Franciska Rosenkilde. Arkivfoto.Foto: Mohammad Ismail/Reuters/Ritzau Scanpix
Franciska Rosenkilde
Torsten Gejl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi tror, at manges hoveder er trætte efter covid-19, men selvom vi måske bare længes efter fest og farver efter nedlukninger og daglige opdateringer om smittetal og indlæggelser, skal vi huske verden udenfor og den klode, der skal være hjem for de næste generationer. 

Der er ingen enkle løsninger og guldæg, men mange tusinde frø, der skal sås. Og så er der alligevel et frø, som måske giver mere udbytte end andre. At få unge piger og kvinder i skole.

Torsten Gejl og Franciska Rosenkilde
(ALT), henholdsvis udviklingsordfører og partileder.

Selvom der er masser af dagsordener, der tager vores opmærksomhed, skal vi fastholde fokus på kerneproblemet af verdens fælles udfordringer. Hvis vi fortsætter med at leve, som vi gør nu, vil temperaturen stige, og kloden bliver et helt andet sted, end det vi kender. FN's klimarapport bekræftede bare det, som vi allerede ved. At det er tid til at handle.

Seriøs og bæredygtig omstilling
Udviklingspolitik skal håndtere vores klimakrise, demokratikrise og den stigende ulighed mellem mennesker. Og fremtidens udviklingspolitik skal plantes i den muld, der sikrer verden en seriøs, bæredygtig omstilling.

Seriøs, fordi den kommer til at påvirke alle menneskers måde at bo, spise, arbejde og holde fri på. Bæredygtig, fordi den er et globalt generationsløfte, hvor vi lover at levere en klode videre, som giver endnu bedre muligheder for næste generation. Omstilling, fordi det er hele verdens globale tandhjul, der skal have et globalt gearskifte. Ned i gear. Tid til det, som du husker.

Alternativet har været med i aftalen om dansk udviklingspolitik, som tager udgangspunkt i verdensmålene og to mere fokuserede spor. At skabe håb, fordi håbet giver mod til at bygge en fremtid, mens håbløshed er roden til alt ondt, og kampen for klima, natur og miljø.

Udviklingspolitisk debatserie

I anledningen af det kommende folketingsår har Altinget inviteret Folketingets udviklingsordførere til debat om aktuelle udviklingspolitiske emner.

Oplægget lyder kort sagt: 

Hvad vil I kæmpe for inden for udviklingspolitik i det kommende år?

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du meget velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Pernille Tørslev på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].

Vi skal bekæmpe fattigdom, og vi skal fremme respekten for menneskerettigheder og demokrati. For hvis uligheden bliver mere ekstrem, og hvis demokrati og menneskerettigheder kun er ord på et talepapir som politikere læser op, når der er TV på, bliver det umuligt at vinde den langsigtede kamp for at overlevere en bæredygtig klode.

Og hvordan skal det så gøres?

En håbefuld fremtid
Stabil og troværdig ledelse af et land er en forudsætning for, at befolkningen kan tage skridtet mod en tilværelse, hvor der er tryghed til at skabe en håbefuld fremtid.

Ordentlig administration, antikorruption og effektiv skatteopkrævning. Dannelse og uddannelse. Ordentlige sanitetsforhold. Der er ingen enkle løsninger og guldæg, men mange tusinde frø, der skal sås. Og så er der alligevel et frø, som måske giver mere udbytte end andre. At få unge piger og kvinder i skole.

En investering med flere afkast
Et studie fra Plan International viser, at investering i ligestilling ikke bare giver udbytte på at mindske uligheden mellem kvinder og mænd, men også giver færre konflikter, bedre sanitetsforhold, rent vand og resultater i kampen mod klimaforandringer.

En økonomisk analyse viser også, at investering i ligestilling giver et bedre afkast end investering i infrastruktur – og her er alle de ting, der virkelig tæller, ikke talt med, såsom oplevet livskvalitet og meningsfyldte fællesskaber.

Så når skåltaler i den nærmeste fremtid skal omsættes til langsigtet og konkret politisk prioritering i dansk udviklingspolitik, vil investering i fremtidens ligestillede samfund have meget høj prioritet for Alternativet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Franciska Rosenkilde

MF, politisk leder (ALT)
cand.scient.geo. (Københavns Uni. 2015), BA i Sundhed og Ernæring (Metropol Suhrs, 2010)

Torsten Gejl

MF, politisk ordfører (ALT)
journalistkursus (Frontløberne 1989), kaospilot (KaosPiloterne 1993)

0:000:00