Blå partier holder tæt med spareplanerne

Blå bloks tre største partier vil spare 2,6 mia. kroner på udviklingsbistanden, men ingen af dem vil fortælle præcis hvordan.

På spørgsmålet om partiets spare-prioriteter henviser Venstres udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen til partiets udviklingspolitiske udspil fra september 2013. Men her består partiets eneste reelle spareøvelse i at reducere antallet af såkaldte prioritetslande under Danida og fokusere indsatsen på Afrika.

Da partiet samtidig vil friholde Afghanistan, vil det - selv ved at skære alle ikke-afrikanske prioritetslande væk - stadig være mindst 1,5 mia. kroner fra sparemålet på de 2,6 mia. kroner.

Samtidig skal Venstre ikke forvente opbakning fra oppositionsfællerne fra Dansk Folkeparti i forhold til at holde Afrika fri for besparelser.

”Vi er bestemt ikke enige i, at besparelserne nødvendigvis skal findes udenfor Afrika. Vi vil ikke tage særlige geografiske hensyn. Midlerne skal fokuseres, hvor vi får mest for pengene. Om det er i Centralafrika, Centralamerika eller Asien, har vi ingen holdning til,” siger partiets udviklingsordfører Hans Kristian Skibby.

Han bakker til gengæld op om, at der samlet set skal skæres i antallet af prioritetslande. Det eneste land, han konkret vil pege på, er Uganda, som Dansk Folkeparti vil trække støtten til på grund af af landets såkaldte homolov. 

Man kan godt spare 2,5 mia. kroner, men hver gang man bliver specifik, vil en organisation kunne forklare, hvor besparelsen skader. Derfor er ministeriets dødsliste også hemmelig.

Henrik Hansen
Professor, KU

Venstre vil inspireres af ”dødslisten”
Venstres udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen har overfor Altinget: udvikling ikke ønsket at konkretisere partiets spareplaner, men henviser foruden det omtalte udviklingspolitiske udspil fra september 2013 til den såkaldte dødsliste, som Udenrigsministeriet udarbejdede i efteråret 2014.

Den fortrolige, interne liste blev udarbejdet, da ministeriet kortlagde mulige besparelser for 2,5 mia. kroner, som skulle gå til øgede asyludgifter. Efter forhandlinger med SF og Enhedslisten endte ministeriet dog i stedet med at omlægge udviklingsbistanden for en milliard kroner. 

Men listen er interessant at få på bordet igen, sagde Jakob Ellemann-Jensen bl.a. i Debatten på DR2 den 23. april.

Listen er imidlertid et internt notat, som hverken har været udleveret til pressen eller oppositionen, hvorfor det er uklart for offentligheden, hvilke spareforslag Venstre præcis vil lade sig inspirere af.

I oktober sidste år kunne Politiken dog citere Udenrigsministeriet for, at en implementering af dødslisten ville betyde et farvel til ”projekter og programmer, som Danmark i samarbejde med partnerorganisationer eller -lande har forberedt gennem lang tid.”

Udenrigsministeriet oplyste samtidig, at det ville have svækket Danmarks diplomatiske muligheder i den tredje verden.  

”Det vil også få konsekvenser for Danmarks mulighed for at påvirke den internationale udvikling i den retning, vi ønsker,” citerede avisen ministeriet for i den anledning.  

Forsker: Den multilaterale bistand går næppe fri
Kommer Venstre i spidsen for en regering efter et kommende folketingsvalg, vil det ifølge professor og ekspert i udviklingsøkonomi, Henrik Hansen, efterlade partiet med to spare-scenarier.

Enten må Venstre gå imod dets strategiske ønsker og finde bilaterale besparelser indenfor Afrikas grænser, eller også skal der gøres indhug i den multilaterale bistand. Det sidste er ikke nødvendigvis lige til, vurderer professoren.

”Venstre vil få svært ved at skære i den multilaterale bistand fra det ene år til det andet. På sigt vil man godt kunne sænke bidraget til Verdensbanken og FN-organisationer, men en stor del af deres arbejde retter sig også mod Afrika,” siger han og tilføjer, at det ikke er unormalt, at Danmarks multilaterale prioriteter skifter.

Men selvom den multilaterale indsats løbende tilpasses, vurderer han, at den samlede andel af bistanden som regel forbliver ”nogenlunde konstant.”.

Henrik Hansen forstår samtidig godt, hvorfor ingen af de blå partier ønsker at være mere konkrete med deres spareplaner.

”Man kan godt spare 2,5 mia. kroner, men hver gang man bliver specifik, vil en organisation kunne forklare, hvor besparelsen skader. Derfor er ministeriets dødsliste også hemmelig,” siger han.

DF: Væk med good governance og EU-midler                                      
Hvis en eventuelt venstreledet regering allerede fra 2016 vil hente besparelser uden at bryde Danmarks eksisterende regeringsaftaler, vil besparelser efter alt at dømme skulle hentes i Zimbabwe, Tanzania, Ghana, Mali, Pakistan, Palæstina, Somalia, Kenya eller Afghanistan, som alle netop nu er ved at få fastlagt landeprogrammer for efter 2015.  

Mens Hans Kristian Skibby ikke vil sætte konkrete landenavne på, vil han gerne løfte sløret for, hvilke type projekter der efter Dansk Folkepartis ønske skal holde for.

Konkret skal der skæres i indsatsen vedrørende good governance-projekter, ligesom partiet vil gå i kødet på den bistand, som gives gennem EU, forklarer han.

”Jeg synes ikke, EU skal agere moderator på det her område. EU skal holde sig væk fra en fælles udenrigspolitisk dagsorden. Vi skal individuelt give bidrag, hvor vi vurderer, at det får bedst nytte,” siger Hans Kristian Skibby.

Andelen af den danske bistand, der blev givet gennem EU, lå ifølge Danida sidste år på 466 mio. kroner.