Debat

BØRNEfonden: Udvikling er blevet til en snak om udgifter

Bolette Christensen
Bolette ChristensenAdm. direktør, Børnefonden

DEBAT: Dansk udviklingspolitik skal i højere grad fokusere på, hvordan Danmark kan gribe ind og yde en indsats for verdens fattigste, og i mindre grad handle om udgifter. Det skriver Bolette Christensen, direktør i BØRNEfonden.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bolette Christensen
Direktør i BØRNEfonden

Samtalen på Christiansborg og omegn peger for tiden i en dyster retning på udviklingsfronten.

Danmark – og verdens fattige lande – har brug for, at udviklingspolitik og unge fylder mere i den politiske samtale og idekataloget hos partierne på Christiansborg.

Bolette Christensen
Direktør, BØRNEfonden

Det politiske perspektiv på dansk udviklingsbistand synes for tiden at være reduceret til en snak om udgifter.

Et længe set lavpunkt i debatten kom i sidste uge, da regeringen offentliggjorde sin plan om at tage 2,5 milliarder kroner fra udviklingsbistanden og dermed verdens fattigste, for at betale for Danmarks asylforpligtelser.

Fakta
Fra 28. oktober og en måned frem tager Udviklingsdebatten finansloven op til debat.

Mød denne måneds debatpanel her.

Udviklingsdebatten på Altinget : udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet. 

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

Som en organisation, der arbejder for børn og unges udvikling i Afrika, synes BØRNEfonden naturligvis, at det mildest talt er en katastrofe at tage pengene fra et af de steder, hvor de gør den største forskel.

Samtalen er tørret ud
Men ud over, at pengene mangler, er det lige så bekymrende, at de politiske ideer og visioner mangler. Partiernes hylder ser stort set tomme ud, og der mangler visioner for Danmarks arbejde med udviklingspolitik.

Vi trænger til en væsentlig politisk diskussion af, hvad og hvordan Danmark skal gribe ind og yde en indsats for verdens fattigste – ikke kun et hvor meget det koster.

Hvor er ideerne til, hvordan pengene anvendes visionært og langsigtet. Hvor er modet til at stå frem på den politiske scene og ønske, brænde og drømme for noget udviklingspolitisk? I BØRNEfonden savner vi, at en dansk politiker i højere grad vil noget, og at den samtale igen får fylde.

For det første, fordi en langsigtet udvikling også vil forebygge nogle af de konflikter, vi brandslukker. For det andet, er en pointe, at for eksempel Afrika, hvor BØRNEfonden arbejder, i dag står et nyt sted I forhold til for 10-20 år siden. Der har været vækst og forbedringer, så hvad nu – hvad er de nye visioner og ideer, der kan skubbe kontinentet fremad?

Børn og unge skal op på dagsordenen
BØRNEfondes egen vision er, at fattige børn og deres familier og lokalsamfund skal have muligheden for selv at bygge en fremtid. Politisk ønsker vi derfor, at børn og unge fylder langt mere i regeringens og de øvrige partiers programmer.

Afrika har 200 millioner indbyggere mellem 15 og 24 år, og tallet vil være fordoblet i år 2045. Det giver udfordringer. Men også muligheder med alt det talent, den energi og de ambitioner, der er blandt de yngste. Ved at investere i de unge skaber man hjælp til selvhjælp i de fattige regioner.

I Danmark kunne vi understøtte de unge og deres håb bedre, end vi gør i dag, ved at have mere fokus på dem i udviklingspolitikken, og ved at Danmark sætter ungdommen og børnene øverst på dagsordenen, når der skal defineres nye bæredygtige 2030-mål i regi af FN.

Danmark – og verdens fattige lande – har brug for, at udviklingspolitik og unge fylder mere i den politiske samtale og idekataloget hos partierne på Christiansborg. Der er så mange perspektiver og muligheder, så lad os nu få gang i en ny og konstruktiv samtale om Danmarks rolle i det globale udviklingsarbejde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bolette Christensen

Direktør, Business Vordingborg, formand for Kunstmuseum Brandts, Odense
cand.psych. (Kbh. Uni. 1991), EMBA

0:000:00