BØRNEfonden: Unge er nøglen til fremdrift i Afrika

Af Bolette Christensen
Direktør i BØRNEfonden

Penge og nedskæringer har de seneste uger fortrængt alle andre udviklingspolitiske diskussioner. Det er fair og helt på sin plads.

Det er ungdommen, der gennem udvikling af virksomheder, skabelse af jobs og implementering af nye idéer kan skabe fremtiden i udviklingslandene.

Bolette Christensen
Direktør, BØRNEfonden

Visse udfordringer i udviklingslandene er dog så presserende, at de fortjener opmærksomhed i den hjemlige debat og større fokus i Danmarks udviklingspolitik. En af disse er børn og unge.

Arbejdsløse unge er en af de største udfordringer for det afrikanske kontinent, hvor BØRNEfonden arbejder. Afrika har med 200 millioner unge mellem 15-24 år den yngste befolkning i verden. Og befolkningen forsætter sit vokseværk i de kommende år.

En indsats for de unge er derfor nødvendig for at sikre udviklingslandene bedre vækstbetingelser, skabe større stabilitet og forebygge flygtningestrømme fra syd mod nord. 

Bare i den seneste uge har man set frustrerede unge vælte en præsident i Burkina Faso, og situationen er blandt andet udtryk for, at de unge ønsker en grundlæggende udvikling og bedre muligheder for fremtiden, som landene har svært ved at skabe.

Behov for unge hænder
Både FN, EU, Verdensbanken og bilaterale donorer anerkender ungeudfordringen som en af de største udfordringer for den fremtidige udvikling af Afrika.

Derfor er det stærkt beklageligt, at unge næsten er fraværende i Danmarks nuværende udviklingsstrategi. Kun et enkelt sted – under overskriften ”Grøn vækst” – optræder de unge i en relevant sammenhæng.

På samme vis har Danida splittet deres bevillinger op i kasser og sektorer, som virker uhensigtsmæssigt i forhold til en samlet indsats. Lige nu overgår man til landeprogrammer i stedet for sektorprogrammer. Men trods den ændring er der behov for øremærkede penge til en ungeindsats.

Børn og unge får naturligvis midler i de nuværende programmer – men pointen er, at indsatsen ikke først og fremmest er tænkt med børn og unge i centrum. Det er nærmere en sidegevinst ved ”miljø”, ”sundheds” eller ”demokrati”-projekter.

Med tanke på, at ministerierne ”handel” og ”udvikling” er sammenlagt, så er det også påfaldende, at unge ikke er højere prioriteret. Virksomheder, der vil investere, har brug for kvalificerede hænder og hoveder. Det er de unge, som virksomhederne har brug for til deres investeringer i fremtiden – det skal understøttes politisk.

De unge skal klædes på
BØRNEfonden mener, at der er brug for særskilte prioriteringer i udviklingsbistanden, som kommer de unge til gode. Der er brug for, at unge får særskilt fokus og bliver et selvstændigt indsatsområde i Danmarks udviklingspolitik.

Der er blandt andet brug for at klæde unge på til at få et arbejde med god og relevant uddannelse. Med relevant menes, at vi i BØRNEfonden for eksempel er engageret i at uddanne unge på erhvervsskoler i Vestafrika, fordi de håndværksuddannelser, de får her, rent faktisk kan give dem et job og en indkomst ude i de landområder, hvor de fleste bosætter sig.

Det er der i høj grad brug for, fordi der i områder i Togo for eksempel er en ungdomsarbejdsløshed på op mod 70 procent. Det giver sig selv, at det er en uholdbar situation, hvor vi må være med til at tage vores ansvar for, at situationen forbedres.

Der er ligeledes brug for sundhedsprogrammer med børn i focus, og i høj grad også på den mere uformelle uddannelse, så som generelle livsfærdigheder, selvorganisering, demokratisk medborgerskab og seksualundervisning mm.

Der er mange gode grunde til at prioritere de unge. En af de væsentlige er for BØRNEfonden, at det er hjælp til selvhjælp. Hvis vi får udnyttet det potentiale og tør tage det lange seje træk på tværs af sektorprogrammer, så kan vi ruste de kommende generationer i til at skabe vækst og løfte Afrika ud af fattigdom. Det er ungdommen, der gennem udvikling af virksomheder, skabelse af jobs og implementering af nye idéer kan skabe fremtiden i udviklingslandene.