Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors: Danmark kan og skal beskytte flere ramt af krig og konflikt

Alt for ofte bryder militære aktører den humanitære folkeret. Derfor må Danmark går forrest i kampen for at redde liv og sende færre på flugt. Det kan ske gennem støtte til lokale aktører, sikring af humanitær hjælp og dialog med lokale militære ledere, skriver Charlotte Slente og Anders Ladekarl.

Placeholder image
Danmark må intensivere arbejdet med krigens parter for både at forebygge og reducere civile tab og overgreb, og for at sikre bedre humanitær adgang til befolkninger i nød, skriver Charlotte Slente og Anders Ladekarl. Foto: Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Krig er voldsomt. Krig kræver liv og efterlader ødelæggelse og frygt. Men der er grænser for krig. De grænser sættes af den humanitære folkeret, også kendt som ’krigens regler’, og de er lavet for at beskytte civile og mindske krigens ødelæggelser.

Som to af de største danske humanitære organisationer mener vi, at Danmark bør spille en fremtrædende rolle i at sikre bedst mulig beskyttelse af civile ramt af krig og konflikt. Det bør derfor også være et centralt element i den fremtidige humanitære- og udviklingspolitiske strategi.

Den humanitære folkeret brydes alt for ofte

Den humanitære folkeret udgøres i dag af en række internationale konventioner og aftaler. Grundlaget er Geneve-konventionerne, som er tiltrådt af alle FN’s medlemslande og har rødder tilbage til midten af 1800-tallet.

Gennem vores arbejde i konfliktzoner verden over, ser vi, hvordan støtte til lokale aktører og strukturer kan gøre en konkret forskel i forhold til at forebygge og reducere civile tab.  

Charlotte Slente og Anders Ladekarl, hhv. generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp og generalsekretær, Dansk Røde Kors

De er til dato akkurat så relevante og afgørende for at sætte grænser for krige, som de var da de blev lavet, og da de blev udbygget efter de to ødelæggende verdenskrige. Det er med udgangspunkt i krigens regler, at militære ledere verden over dagligt træffer beslutninger, som faktisk minimerer civile tab i deres krigshandlinger.

Det handler om at ramme præcist, at indhente grundige informationer om civiles ophold og bygninger, før man bomber. Desværre ser vi dog stadig alt for ofte situationer, hvor militære aktører bryder den humanitære folkeret.

Konsekvensen er flere døde og lemlæstede. Hjem, skoler, hospitaler og anden nødvendig infrastruktur lægges i ruiner. Mennesker tvinges på flugt.

Konflikt er tæt forbundet med fordrivelse

Netop konflikt, overgreb og overtrædelser af den humanitære folkeret er tæt forbundet med fordrivelse. Næsten 70 procent af verdens flygtninge og fordrevne stammer fra blot fem konflikter: Afghanistan, Syrien, Myanmar, Sydsudan og Venezuela (dertil kommer de palæstinensiske flygtninge). Og når først mennesker er drevet på flugt, er der lang vej hjem – flygtninge er i gennemsnit på flugt i 20 år.

Men der er også lyspunkter, og Danmark kan gøre en forskel. Vi vil fremhæve tre områder, som vi mener Danmark skal prioritere, fordi det vil redde liv, og sende færre på flugt.

Støtte til lokale aktører

For det første skal vi støtte lokale aktører. Gennem vores arbejde i konfliktzoner verden over, ser vi, hvordan støtte til lokale aktører og strukturer kan gøre en konkret forskel i forhold til at forebygge og reducere civile tab.

Det kan blandt andet ske med styrket dialog mellem civilbefolkninger, sikkerhedsstyrker og andre parter i en konflikt, og det kan være med til på sigt at skabe grobund for varig fred. I lande som Afghanistan og Irak har dialog mellem civile og militæret ledt til lokale humanitære våbenhviler, der giver civile mulighed for at søge beskyttelse og adgang til hjælp.

Det har også betydet, at færre skoler og sundhedsfaciliteter benyttes i krigshandlinger. Det kan eksempelvis være ved at soldater søger beskyttelse på en skole og dermed gør den til et mål for modparten.

Et andet eksempel er i grænselandet mellem Mali, Burkina Faso og Niger. Her er vi lykkedes med skabe dialog mellem lokale, kvindelige civilsamfundsstemmer, myndigheder, sikkerhedsstyrker og ikke-statslige væbnede grupper, hvilket ifølge kvinderne selv har været medvirkende til at øge sikkerheden i området.

Basal humanitær hjælp

For det andet skal vi sikre den basale humanitære hjælp, som ofre for konflikter har brug for. Der er et omfattende og desværre stigende behov for humanitær hjælp til de mange millioner mennesker, der lever i konflikter, og dem der er drevet på flugt fra dem.

Danmark bør fortsat både gennem finansiel støtte og diplomatisk engagement sikre tilstrækkelig bistand - og lige så vigtigt, at dem der har brug for hjælp og beskyttelse faktisk har adgang til den.  

Charlotte Slente og Anders Ladekarl, hhv. generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp og generalsekretær, Dansk Røde Kors

Danmark bør fortsat både gennem finansiel støtte og diplomatisk engagement sikre tilstrækkelig bistand - og lige så vigtigt, at dem der har brug for hjælp og beskyttelse faktisk har adgang til den.

Danmark skal derfor også arbejde for, at hverken sanktioner eller terrorbekæmpelse forhindrer upartisk humanitær hjælp – det betyder blandt andet, at de humanitære organisationer skal have uhindret adgang, og at midler, udstyr og varer til humanitær hjælp ikke skal stoppes eller forsinkes på grund af sanktioner eller anti-terrorlovgivning.

Soldater skal trænes i krigens regler

For det tredje kan Danmark intensivere arbejdet med krigens parter for både at forebygge og reducere civile tab og overgreb, og for at sikre bedre humanitær adgang til befolkninger i nød. Det er især vigtigt, når Danmark støtter parter i en konflikt, som vi lige nu gør i både Sahel og i Irak.

Her leder Danmark NATOs træningsmission af lokale styrker. Danmark bør gå foran og påtage sig ansvar for at træne soldater i krigens regler og have dialog med de lokale militære ledere om, hvordan reglerne bedst efterleves, og hvorfor det er vigtigt.

Samtidig bør Danmark støtte dialogen med de såkaldt ikke-statslige væbnede grupper – for de har også en forpligtigelse til at beskytte civile, ligesom de statslige aktører har det.  

At sikre bedre beskyttelse af civile stopper dog ikke krige. Og Danmark skal selvfølgelig sideløbende arbejde for konfliktløsning, forebyggelse og fredsopbygningsindsatser. Men færre overtrædelser af krigens regler vil betyde færre tab af liv, færre mennesker på flugt og mindre ødelæggelse – og derved skabe bedre forudsætninger for efterfølgende fred. Det er værd at prioritere. Det er værd at kæmpe for.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser