Debat

Care og L&F: De fattigste lande kalder på bistand til landbrug og klimatilpasning

Der er mere end nogensinde brug for landbrugsindsatser i udviklingspolitikken. Samtidig afsætter Danmark meget få midler til klimatilpasning. Vi bør prioritere klimatilpasning, så vi kan hjælpe millioner af mennesker, der sulter og er fejlernærede, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen og Kenneth Lindharth Madsen.

Antallet af sultne og fejlernærede i verden stiger, og derfor er der brug for, at Danmark skruer op for bistanden til landbrug og klimatilpasning, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen og Kenneth Lindharth Madsen.
Antallet af sultne og fejlernærede i verden stiger, og derfor er der brug for, at Danmark skruer op for bistanden til landbrug og klimatilpasning, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen og Kenneth Lindharth Madsen.Foto: Mike Hutchings/Reuters/Ritzau Scanpix
Kenneth Lindharth Madsen
Rasmus Stuhr Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har et fælles mål om at udrydde sult i verden inden 2030. I mange år var der kurs mod at nå målet, men for to år siden - altså før covid 19 – gik det galt. Antallet af sultne og fejlernærede i verden begyndte at stige.

Siden da har covid 19 ramt mange fattige lande hårdt på økonomien og på fødevareforsyningen. Det må derfor forventes, at den triste udvikling er fortsat også i 2020.

Mere end hvert tiende menneske i verden får ikke mad nok. Man skulle derfor tro, at en betragtelig del af den danske udviklingsbistand ville gå til at forbedre landbrugsproduktion og sikring af mere robuste fødevaresystemer for at skabe udvikling for de mennesker, som lever i verdens fattigste lande.

Det er dog ikke tilfældet. I 2019 gik kun tre procent af den danske bilaterale udviklingsbistand til landbrugsindsatser. I 2011 var det syv procent. Indsatsen er altså halveret på ganske få år.

Klimaforandringerne truer både fødevaresikkerhed og verdensmål

Vi har dog mere end nogen sinde brug for netop landbrugsindsatserne i det danske udviklingsarbejde. En fortsat nedprioritering vil være et stort tab for millioner af mennesker i de fattigste lande, hvor størstedelen af befolkningen flere steder er helt afhængige af en landbrugsproduktion. Uden landbrug, ingen mad, ingen indtægt, ingen fremtid.

Nu, hvor der er brug for de indsatser mere end nogen sinde før, ser vi paradoksalt nok, at der bliver afsat meget få midler til klimatilpasset landbrug i den danske udviklingsbistand. Det undrer os.

Rasmus Stuhr Jakobsen og Kenneth Lindharth Madsen
Hhv. direktør, Care Danmark og chef for Handel & Marked, Landbrug & Fødevarer. Begge er medlem af Udviklingspolitisk råd

Klimaforandringerne udgør en global udfordring. Det betyder hyppigere og mere voldsomme tørker, storme og oversvømmelser i dele af verden. Det udgør især en trussel mod fødevaresikkerheden for de fattigste lande og befolkninger, hvor små landbrug typisk udgør kilden til husstandens ernæring, indtægt og til betaling for børnenes skolegang.

Fødevareusikkerheden skaber ikke kun sult, men også ringe i vandet som kamp om knappe ressourcer, der fører til konflikter, ustabilitet, en svækket økonomi og et migrationspres. Det skubber opfyldelsen af verdensmålene længere ud i fremtiden end 2030.

Løfter om klimabistand holdes ikke

Det er velkendt, at klimaforandringerne kan få voldsomme konsekvenser for verdens fattige. Det er en af grundene til, at verdens rigeste lande i 2009 gav tilsagn om økonomisk hjælp til at tackle klimaforandringerne.

De rige lande lovede at give ekstra midler til klimabistand til de fattige og mest klimaudsatte lande, så de bedre kunne tilpasse sig klimaforandringerne.

Den ekstra klimabistand skulle optrappes, så den fra 2020 kom til at udgøre 100 milliarder dollars årligt til de fattigste og mest klimaudsatte lande. Halvdelen af bistanden skulle være øremærket til klimatilpasning. Det skulle blandt andet være tiltag, der skal støtte fattige småbønder i at håndtere mere ekstremt vejr.

Den seneste opgørelse fra OECD viser, at de rige lande kun støtter klimatilpasning i udviklingslande med 20 milliarder dollars.

Hvorfor ikke bruge danske kompetencer?

Fra dansk side har vi tidligere prioriteret netop landbrugsindsatserne i den danske udviklingsbistand. Nu, hvor der er brug for de indsatser mere end nogen sinde før, ser vi paradoksalt nok, at der bliver afsat meget få midler til klimatilpasset landbrug i den danske udviklingsbistand. Det undrer os.

Behovet er der, vi har forpligtet os til det internationalt, og vi har som stolt landbrugsland en masse kompetencer, som kan bidrage til den indsats.

Derfor vil vi i Landbrug & Fødevarer og Care Danmark opfordre de politikere, som netop nu forhandler rammerne for de kommende fem års danske udviklingsbistand, til at skrue op for bistanden til landbrug og klimatilpasning.

Vi opfordrer til, at den danske klimabistand omprioriteres fra primært at gå til grøn omstilling, så den fremover primært går til klimatilpasning.

Målet bør være, at 70 procent af klimabistanden går til klimatilpasning, herunder på landbrugsområdet, om to til tre år. Det vil for alvor forbedre livet for millioner af klimaudsatte mennesker, og det vil betyde, at Danmark med rette vil kunne sige til andre rige lande, at de også skal levere på løfterne om at hjælpe med klimatilpasning og med at bekæmpe sult i verden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00