Danskerne: Bistandsmidler skal skabe job i Danmark

Det er helt på sin plads, at vi tager de overvejelser med i vores diskussion om udviklingsbistand i Danmark. Det er en trend, som vi ser i ganske mange lande.

Jan Laustsen
Direktør i Landbrug & Fødevarer og medlem af Det Udviklingspolitiske Råd

Dansk udviklingsbistand handler om at støtte fattige og nødlidende lande til at komme på fode igen. Og vi stiller selvfølgelig penge og ekspertise til rådighed af et godt hjerte, uden at vi forventer at få noget retur.

Det er nok det billede, mange har af baggrunden for Danmarks støtte til udviklingslandene.

Men mere end fire år inde i den økonomiske krise, der har betydet tab af danske arbejdspladser og velstand, har piben have fået en helt anden lyd.

Således ønsker knap 66 procent af danskere, at de danske bistandsmidler på årligt godt 16 mia. kr. målrettes, så de skaber øget eksport og flere job i Danmark - også selvom udviklingsbistanden bliver mindre effektiv i udviklingslandene.

Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk i perioden fra den 17. til 22. januar.

Ifølge generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, er målingen et "wake up call" og "udtryk for et paradigmeskifte".

"Dansk udviklingsbistand har været drevet af en mere altruistisk tilgang, hvor det mest har handlet om at skabe udvikling for folk i fattige lande uanset hvad. Den økonomiske krise har i den grad påvirket vores opfattelse af altruisme og lyst til at hjælpe andre," siger han til Altinget.dk.

Christian Juhl er udviklingsordfører i Enhedslisten. Han afviser, at dansk udviklingsbistand skal styres af danske økonomiske interesser.

"Jeg kan godt forstå, at folk kan synes, det er træls at bruge milliarder på lande langt væk, når der er økonomisk krise i Danmark. Men for os er det et ufravigeligt princip, at udviklingsbistanden gives der, hvor den hjælper fattige og forbedrer folks rettigheder mest muligt," siger han.

En del af årsagen til danskernes holdning er ifølge Christian Juhl, at politikere og organisationer har været for dårlige til at kommunikere formålet med den danske udviklingsbistand til danskerne.

"Men det er svært, når hverken partier eller medier prioriterer udviklingsområdet særligt højt," siger han.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AkaOvNfPmW9VdE5KOGsxZXJQTG9UdjB5X0tRM0tpdXc&transpose=0&headers=0&range=A2%3AB4&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"title":"Titel p\u00e5 venstre lodret akse","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":"12"},"pieHole":0,"title":"Skal dansk udviklingsst\u00f8tte g\u00e5 til eksportmuligheder og job i Danmark?","booleanRole":"certainty","height":320,"legendTextStyle":{"color":"#222","fontSize":"11"},"colors":["#1155cc","#DC3912","#e69138","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"width":450,"is3D":true,"hAxis":{"title":"Titel p\u00e5 vandret akse","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"pieSliceTextStyle":{"fontSize":"10"},"animation":{"duration":500}},"state":{},"view":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>

En blindgyde
Anders Ladekarl mener, at det kan lade sig gøre at lave god bistand, der også skaber vækst og job i Danmark.

"Men udgangspunktet er, at vi skal lave god bistand. Det er en blindgyde, hvis vi begynder at smide penge efter dårlig bistand, fordi det umiddelbart giver større afkast. Så kan vi lige så godt give det direkte til erhvervsstøtte," siger han og fortsætter:

"Men hvis man systematisk undersøger, hvor Danmark og danske virksomheder kan bidrage med til god udviklingsbistand, som er state of the art, så er det ikke umuligt at kombinere begge dele."

I Røde Kors oplever man dog ifølge Anders Ladekarl stigende private bidrag: "Vores indsatser handler ikke om dansk vækst, så i forhold til bidrag til nødhjælps- og katastrofeindsatser ser vi fortsat medmenneskelighed i Danmark," siger han.

Regeringen øgede i sin udviklingspolitiske strategi fra sidste år fokus på grøn vækst, som netop er et område, hvor danske virksomheder som Vestas og Grundfos står stærkt.

"Vores udviklingsbistand går til de fattigste lande, og det skal vi fastholde. Men vi tænker instrumenterne sammen," sagde udviklingsminister Christian Friis Bach i et interview med Altinget.dk i december 2012.

Udenrigsministeriet er i gang med en evaluering af, hvordan den danske udviklingsbistand bidrager til arbejdspladser og vækst i Danmark. En forholdsvis ny britisk undersøgelse viser, at EU's samlede udviklingsbistand på ca. 382 mia. kr. i perioden 2014-2020 vil kunne øge EU's BNP med 86 mia. kr. i 2020.

Kommercielle interesser overtager
I erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer er der stor opbakning til, at man i højere grad tænker udviklingsbistanden sammen med vækst og job i Danmark.

"Målingen er ikke overraskende. Og det er helt på sin plads, at vi tager de overvejelser med i vores diskussion om udviklingsbistand i Danmark. Det er en trend, som vi ser i ganske mange lande," siger Jan Laustsen, direktør i Landbrug & Fødevarer og medlem af Det Udviklingspolitiske Råd.

"Danmark er på vej i den rigtige retning i forhold til at inddrage danske virksomheders styrke i udviklingspolitikken, når det eksempelvis handler grøn vækst. Men man kan blive bedre til allerede fra start at indskrive mulige kommercielle gevinster ind program- og projektbeskrivelser," mener han.

"Hvis man allerede i eksisterende programmer indtænker det næste skridt for at få en kommercielt bæredygtig udvikling, vil man automatisk kunne inspirere de danske virksomheder til at byde ind," siger han.

Skal vi så fremover i højere grad vælge de udviklingsprojekter, der giver mest afkast i Danmark eller mest udvikling for pengene?

"Man kan stille det så hårdt op. Det kommer an på landenes situation. Nogle lande har akutte problemer, som vi selvfølgelig skal hjælpe dem med. Andre lande får mere og mere normale vilkår, og der er naturligt at lade nogle aktiviteter afløse af mere kommercielle aktiviteter," siger han.

Tirsdag den 29. januar 2013 er både udviklingsministeren og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF)  indkaldt til samråd, hvor de blandt andet skal redegøre for, hvordan Danmark konkret bruger bistandsmidlerne til at sikre mere samhandel og eksport med Afrika.