"Udviklingsbistand skal også sikre vækst i Danmark"

Jeg diskuterer investeringer i vindenergi med østafrikanske lande, da der er kæmpe potentiale i f.eks. Kenya for vindenergi, hvor danske virksomheder har spidskompetencer. Og i tørre lande som Burkina Faso taler vi om pumper fra Grundfoss.

Christian Friis Bach (R)
Udviklingsminister

"Danmark giver udviklingsbistand for at hjælpe verdens mest udsatte, men vi gør det så sandelig også for vores egen skyld."

Sådan lyder det for nogen måske provokerende budskab fra udviklingsminister Christian Friis Bach (R), som mener, at der er behov for en ny fortælling om, hvorfor Danmark i det hele taget hvert år bruger knap 16 mia. kr. på udviklingsbistand.

"Det har nærmest været sådan, at vi kun måtte give udviklingsbistand af et godt hjerte. Men det også er en god investering for os selv. Og jeg er ikke bange for at sige, at det også handler om arbejdspladser og vækst i Danmark. Det er en kontant fortælling om, at det her gør vi også for os selv," siger han til Altinget.dk.

Og der kan være noget om sagen. Som en af de første af sin slags viser en ny britisk undersøgelse, at de ca. 382 mia. kr., som der er lagt op til i EU's budget, skal bruges på udviklingsbistand fra 2014-2020, vil øge EU's samlede BNP med 0,1 procent eller 86 mia. kr. i 2020.

Undersøgelsen kommer, lige som effekterne af den danske udviklingsbistand skal evalueres.

"I mindre målestok forventer jeg, at den danske udviklingsbistand også er med til at skabe arbejdspladser og vækst i Danmark - især på lang sigt. Jeg bliver ofte mødt med spørgsmålet, om pengene ikke er bedre brugt i Danmark. Men den britiske undersøgelse viser netop, at pengene også kommer tilbage," siger Christian Friis Bach.

Han peger blandt andet på Sydkorea og Vietnam som gode eksempler på, hvordan udviklingsbistand har skabt nye markeder for Danmark. Og nu kommer væksten også til Afrika, som man forventer at tredoble samhandlen med over de kommende ti år.

Stort handelsoverskud
Danmark har netop et stort handelsoverskud med de fleste udviklingslande, påpeger Christian Friis Bach.

"Udviklingslandene starter op med at købe en masse viden, teknologi og varer fra os i et forsøg på at komme i gang med selv at producere varer, så de selv har råd til at købe de varer, vi producerer i Europa. På den måde kommer det meget direkte igen," siger han.

Ud over meget synlige gevinster som vækst og arbejdspladser forventer Christian Friis Bach, at udviklingsbistand også kommer igen som færre pirater, terrorister og flygtninge samt mindre krig og konflikt. 

Hvis man holder sig til det økonomiske argument, vil pengene vel give større effekt for væksten, hvis man bruger pengene på f.eks. infrastruktur i Europa eller Danmark?

"Ikke nødvendigvis. Det handler om, at jo mindre kapital man har, jo mere får man for den sidste krone. Hvis Bill Gates får hundrede kroner, så får han ikke lige så meget ud af dem, som når en fattig afrikansk kvinde får 100 kroner," siger han og fortsætter:

"De fattige lande skriger simpelthen på investeringer, og derfor giver det større afkast for verden at investere i udviklingslande. Hvor hurtigt de penge kommer hjem igen, er så helt sikkert en debat værdig."

Stadig støtte til de fattigste
Men i hvor høj grad skal økonomiske rationaler afgøre, hvordan Danmark fordeler og investerer penge i udviklingslande?

"Vores udviklingsbistand går til de fattigste lande, og det skal vi fastholde. Men vi tænker instrumenterne sammen. F.eks. er grøn vækst en meget markant prioritet for os, hvor danske virksomheder netop er stærke. Det er meget sjældent, jeg står i et afrikansk land, uden at Grundfos, Novo Nordisk, Mærsk eller Haldor Topsøe også er med. Alt andet vil være naivt," siger han.

Hvordan vægter I de økonomiske interesser over for de humanitære idealer?

"Det er svært at putte i en vægtskål. Men når vi nu bruger flere penge i Afghanistan, Somalia, Sydsudan og Zimbabwe, står danske virksomheder ikke ligefrem i kø for at investere i de lande. Derfor skal vi holde fast i at hjælpe, hvor de allerfattigste er," siger han. 

Men når Tanzania, Kenya og nu Burma er blevet potentielt meget interessante lande for Danmark og danske virksomheder, skal Danmark ifølge Christian Friis Bach forsøge at samtænke udvikling, handel og investeringer.

"Jeg diskuterer investeringer i vindenergi med østafrikanske lande, da der er kæmpe potentiale i f.eks. Kenya for vindenergi, hvor danske virksomheder har spidskompetencer. Og i tørre lande som Burkina Faso taler vi om Grundfos, der kan levere pumper, der sikrer adgang til vand. De diskussioner er landene selv interesserede i."

I løbet af 2013 skal effekterne af den danske udviklingsbistand evalueres.