Debat

Debat: Begrænser dansk mælk Afrikas udvikling?

DEBAT: Man kan få en fornemmelse af, at EU og Danmark helst ser Afrika fortsætte som et landbrugsmuseum, hvor bønderne lever i en lukket og fattig eksistensøkonomi, skriver Karsten Riise, partner og direktør i Change News og Change Management.

Nigeriansk bonde med sine kvæg. EU's Afrika-politikker er med til at fastholde bønder som ham i fattigdom, skriver Karsten Riise. 
Nigeriansk bonde med sine kvæg. EU's Afrika-politikker er med til at fastholde bønder som ham i fattigdom, skriver Karsten Riise. Foto: George Osodi/AP/Ritzau Scanpix
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsten Riise
Partner og redaktør, Change News og Change Management

Politico har 13. april 2018 en artikel, hvor de skriver, at et hav af EU-subsidieret mælk – fra blandt andet Danmark – oversvømmer Afrika og truer med at fjerne eksistensgrundlaget for afrikanske mælkeproducenter i fattige lande på vej op.

EU-mælk er kraftigt statssubsidieret via EU, og afrikanske mælkebønder kan ifølge analysen slet ikke hamle op med EU’s subsidier.

Det omtales som unfair dumping af EU-mælk mod Afrika. Arla med behandling af EU-mælkepulver i Côte d’Ivoire og eksport af DK-mælk til Vestafrika omtales i Politicos artikel.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på [email protected].

Er EU’s handelsaftaler fair?
Normalt er det jo sådan i 'frihandel', at unfair statssubsidier på eksportprodukter - i dette tilfælde mælk - berettiger importlandene (Afrika) til at pålægge straftold og importkvotaer på produktområdet (mælk).

Men handelsforholdet EU-Afrika er måske for ulige til, at Afrikas lande kan gøre præcis den ‘gengældelse’, som stærkere handelslande ville finde naturligt at gøre som modtræk, hvis de selv oplever, at de udsættes for landbrugsdumping.

Interessant nok taler EU i sine Afrika-politikker stadig bemærkelsesværdigt lidt om EU-udvikling af industri i Afrika.

Karsten Riise
Partner og redaktør, Change News og Change Management

Store statssubsidier og noget, som måske kunne ligne dumping af produkter, herunder mælk, er jo stik imod intentionerne med ‘frihandel’.

En frihandel, som EU jo netop i denne tid taler ekstra højt om, i en periode hvor USA med præsident Trump viser tegn på at gå indføre handelsbarrierer, der kan ramme produkter, som USA finder, at EU (og andre) eksporterer urimeligt billigt.

Vigtigt perspektiv er også, at EU netop i dette år 2018 vil indføre en højt profileret - men knap så konkretiseret - ‘Afrika-agenda’. Her peger EU - med pennefører Tyskland - netop på at udvikle Afrikas landbrug, som jo inkluderer mælk.

Spørgsmålet er, om intentionerne hænger rigtig godt sammen i EU’s landbrugs- og handelspolitik overfor Afrika.

Globalt landbrugsmuseum
Interessant nok taler EU i sine Afrika-politikker stadig bemærkelsesværdigt lidt om EU-udvikling af industri i Afrika.

Af og til kan man få en fornemmelse af, at Afrika for Europa (og Danmark?) helst skal fortsætte som en slags globalt landbrugsmuseum, hvor afrikanere bliver boende på landet i en overlevelsesmulig, men fattig, lukket eksistensøkonomi – og naturligvis uden at eksportere konkurrerende landbrugsvarer til EU.

Og hvor afrikanere på landet naturligvis ikke vandrer til Europa, men helst heller ikke bosætter sig i byer med alt for moderne fabrikker, der kan eksportere konkurrencedygtige industriprodukter til Europa.

Ufærdige råvarer til forarbejdning i Europa - dét må Afrika til gengæld gerne fortsætte med at eksportere.

Produceret i EU, forarbejdet i Afrika
Mælkespørgsmålet gør handelsproblemerne mellem EU og Afrika endnu mere komplekse.

For EU-mælkegiganter som Arla (Danmark), Danone (Frankrig) og FrieslandCampina (Holland) driver nogle af de relativt få større fabrikker i Vestafrikas fødevaresektor.

EU-ejede fabrikker, som ifølge Politico tilsyneladende hovedsagelig behandler import-mælkeprodukter - eksempelvis mælkepulver - fra landmænd i EU i stedet for at udvikle moderne fødevareprodukter baseret på afrikansk mælk.

På den anden side så besidder netop EU-landene, herunder særlig Danmark, Frankrig og Holland samt Italien, et fantastisk knowhow på industrialisering af fødevareområdet, som Afrika behøver.

Der kan altså etableres et win-win grundlag for at udbygge et gensidigt industrisamarbejde mellem EU og Afrika, som inkluderer Danmark, men helst ikke baseret på subsidieret EU-eksport af overskudsvarer.

Der er muligvis stadig et stærkt behov for en generel holdningsjustering i Danmark og EU’s samarbejde- og handelsforhold i forhold til Afrika.

Alt dette forekommer imidlertid muligvis ikke rigtig at være perspektiver, som der tages helt tilstrækkeligt meget hånd om i Udviklingsministeriets agenda.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00