DH: Vi glemmer mennesker med handicap i international udvikling

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Op imod 800 millioner mennesker med handicap lever i fattigdom, men når udviklingstoget sættes i gang, står netop denne gruppe alt for ofte efterladt på perronen. Og manglen på inklusion i internationale udviklingsindsatser har store konsekvenser for både børn og voksne med handicap, idet de på mange parametre har dårligere levevilkår.

At mennesker med handicap ofte overses skyldes ikke ond vilje eller ligegyldighed fra aktører såsom civilsamfundsorganisationer eller Udenrigsministeriet, men snarere misforståelser og manglende viden.

Mennesker med handicap glemmes
Ofte sættes der særligt fokus på, og tages skærpet hensyn til, bestemte målgrupper såsom kvinder og unge, som man gør en ekstra indsats for i mange udviklingsindsatser og –projekter.

Mennesker med handicap ekskluderes ofte utilsigtet fra deltagelse i indsatser og projekter, hvorfor de ikke opnår de positive effekter heraf. Det betyder, at denne gruppe ikke får del i samfundsudviklingen og den øgede velfærd, som resten af befolkningen gør.

Blandt andet anslås det, at en tredjedel af de 58 millioner børn, der ikke går i skole, har et handicap, og imellem 50-75 procent af mennesker med handicap oplever lavere beskæftigelse end andre samfundsgrupper.

Mennesker med handicap ekskluderes ofte utilsigtet fra deltagelse i indsatser og projekter, hvorfor de ikke opnår de positive effekter heraf.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

’Leave No One Behind’ lyder parolen, men hvis vi virkelig skal realisere og leve op til dette ideal, er det afgørende at langt flere mennesker med handicap inkluderes i det almene internationale udviklingsarbejde på lige vilkår med andre grupper.

Det er en problematik, som handicapbevægelsen ikke kan løse alene, og derfor er det nødvendigt, at vi sammen og målrettet arbejder mod øget inklusion.

Inklusion er ikke svært
Der mangler i høj grad data, når behovet for inklusion af mennesker med handicap skal dokumenteres. Mange mennesker med handicap fremgår nemlig ikke af statistikker, hvilket gør det sværere at påvise og lokalisere behovet for inklusion i internationale udviklingsindsatser.

Desuden formoder mange, at der kræves særlige programmer eller indsatser for at bidrage til disse menneskers øgede levestandard, men sådan er det ikke. Blot ved opmærksomhed på at der er mennesker med handicap i ethvert lokalsamfund og igennem småjusteringer og omtanke, kan vi gøre en kæmpe forskel og inkludere langt flere.