Debat

DI: Byg bedre bro mellem handel og udvikling

DEBAT: Mange udviklingslande efterspørger handel og investeringer frem for udviklingsbistand. Danmark bør derfor have som udviklingspolitisk topprioritet at bygge bedre bro mellem handel og udvikling. Det skriver Peter Thagesen, underdirektør i DI.

Regeringen, udenrigstjenesten og dansk erhvervsliv skal endnu mere aktivt samarbejde om at værne om Danmarks gode omdømme. Det mener underdirektør i DI Peter Thagesen.
Regeringen, udenrigstjenesten og dansk erhvervsliv skal endnu mere aktivt samarbejde om at værne om Danmarks gode omdømme. Det mener underdirektør i DI Peter Thagesen.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Thagesen
Underdirektør, DI

Allerede i regeringsgrundlaget fremgik det, at regeringen ønsker at give hele det udenrigspolitiske område et serviceeftersyn, en opgave som ambassadør Peter Taksøe-Jensen er blevet sat i spidsen for.

Opgaven er ganske omfattende, da det er ambitionen, at arbejdet skal munde ud i et samlet bud på en større grad af samtænkning og bedre koordinering af Danmarks udenrigs-, forsvars-, sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik.

Udredningsarbejdet er løbende blevet drøftet i en følgegruppe, hvor DI har haft fornøjelsen af at deltage. Nedenfor følger de vigtigste prioriteter, som DI har arbejdet for at fremme i udredningsarbejdet.

På trods af de store besparelser, som det er besluttet at gennemføre på udviklingsbistanden, er det vigtigt fortsat at fokusere på indsatsen med at bygge bro mellem handel og udvikling.

Peter Thagesen
Underdirektør, DI

Vigtigt at værne om de internationale institutioner
Som en lille åben økonomi nyder Danmark i særlig grad godt af det fundament, som de internationale institutioner som EU, verdenshandelsorganisationen WTO og FN har skabt for den globale handel med varer og serviceydelser.

Disse institutioners autoritet og legitimitet bliver dog oftere og oftere udfordret – også fra politisk side. Men for et land som Danmark er det helt afgørende, at vi i den danske udenrigspolitik arbejder mere målrettet på at sikre fortsat opbakning til de internationale institutioner.

Vi skal blive endnu bedre til at få positiv omtale
Det er vigtigt, at den danske udenrigstjeneste bliver inddraget og får en nøgleposition, når der skal kommunikeres til omverdenen om kontroversielle emner, der har stor international bevågenhed – fx om Danmarks håndtering af flygtningekrisen.

Regeringen, udenrigstjenesten og dansk erhvervsliv skal endnu mere aktivt samarbejde om at værne om Danmarks gode omdømme. Udenrigstjenesten skal også udnyttes langt mere offensivt til at fortælle de mange gode historier om Danmark.

Bygge bro mellem handel og udvikling
På trods af de store besparelser, som det er besluttet at gennemføre på udviklingsbistanden, er det vigtigt fortsat at fokusere på indsatsen med at bygge bro mellem handel og udvikling. Et stigende antal danske virksomheder har aktiviteter og interesser i de regioner, som Danmark giver udviklingsbistand til. Samtidig efterspørger mange udviklingslande handel og investeringer frem for udviklingsbistand. Indsatsen med at bygge bedre bro mellem handel og udvikling er derfor en topprioritet.

Betalingsordningen skal moderniseres
Der er generelt opbakning til, at Eksportrådet skal være underlagt en betalingsordning. Virksomhederne vil gerne betale for kvalificeret og kompetent rådgivning på de danske repræsentationer. Og siden ordningen blev indført, har den bidraget til at gøre Eksportrådet mere professionelt.

DI ønsker fortsat et stærkt Eksportråd, men der er mange medlemmer, der har peget på, at der i stigende omfang er behov for en revision af betalingsordningen, som bedre kan sikre, at Eksportrådet undgår uhensigtsmæssig fokus på at maksimere den enkelte repræsentations indtjening på bekostning af brede danske eksportinteresser.

Dokumentation

Fra 30. marts og en måned frem sætter Udviklingsdebatten fokus på fremtidens danske diplomati og udenrigstjeneste.

Følg debatten her

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Thagesen

Underdirektør, Dansk Industri
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00