DI: Byg videre på Danidas ehvervsprogram

Af Peter Thagesen
Underdirektør i Dansk Industri

Da Danida Business Partnerships og Business Project Development blev lanceret, var det en ny måde at regulere erhvervsinstrumenterne på. Kravet, om at virksomhederne skulle finansiere en større del af projektets samlede udgifter, var nyt. Og det samme var de skærpede krav til ansøgerens kvalifikationer og evnen til at løfte projektet.

Virksomhedernes incitament til at fuldføre projekterne og omsætte dem til reelle virksomheder steg betragteligt. Det skal vi bygge videre på i det kommende program. For disse ændringer førte til mere fokuserede virksomhedsprojekter, men vi tror også, at det kan gøres endnu bedre.

Ingen kan have interesse i at poste skattekroner i projekter, der ikke fører til lokal udvikling. Derfor skal rammerne for et nyt erhvervsinstrument have et meget større fokus på at favorisere de projekter, der er i en klasse for sig. Det betyder i sagens natur, at der også skal ske en mere konsekvent frasortering af projekter i bevillingsfasen.

Det kræver gode erhvervsmæssige kommercielle kompetencer at kunne vurdere, om man bør tage en kalkuleret risiko i et givent projekt. Det er blandt andet derfor, at administrationen af erhvervsprogrammerne bør flyttes ud af Danida, sådan som DI har argumenteret for.

En ny tilskudsmodel
Med det nu skrinlagte Danida Business Partnerships-program kunne virksomhederne opnå støtte på 75 pct. i den første indledende fase, hvor usikkerheden er størst. Problemet med den model er, at en del af disse penge ikke fører til resultater, fordi nogle af projekterne afsluttes allerede efter den første fase. Vi så hellere, at disse penge kom de bedste projekter til gode.

Et lavere tilskud i opstarten af et projekt vil føre til, at det særligt er de virksomheder med det største commitment, der engagerer sig i udviklingsprojekter.

Peter Thagesen
Underdirektør i Dansk Industri

Et nyt program bør derfor have for øje, at en større del af de støttemidler, der bruges i begyndelsen af et projekt, skal føre til resultater sidst i projektet. Med andre ord, skal vi gerne se en større andel af projekterne realiseret og skaleret op i modtagerlandet.

Når en virksomhed går i gang med et udviklingsprojekt, stiger behovet for at kunne investere, i takt med at virksomheden udbreder forretningsmodellen. Der er derfor behov for mere støtte, jo længere hen i projektet virksomheden kommer. Hvorfor så ikke anlægge en tilskudsmodel, der tilgodeser disse behov ved at lade støtten stige, i takt med at virksomhederne forpligter sig til projektet og herefter fuldfører de efterfølgende faser?

Et lavere tilskud i opstarten af et projekt vil føre til, at det særligt er de virksomheder med det største commitment, der engagerer sig i udviklingsprojekter. Til gengæld belønnes de med et større tilskud, når projektet kræver større investeringer. Det øger muligheden for at opnå konkrete udviklingsresultater lokalt.

Fra koordinator til facilitator
Et andet konkret forslag går på Danida Business-koordinatorernes rolle.

Der er naturligt nok stor forskel på, hvordan koordinatorerne udfylder rollen, men fælles for dem er, at de har en stor opgave med både at markedsføre programmet, godkende ansøgninger, identificere egnede partnere og ikke mindst at overvåge de enkelte projekter.

Ved at flytte administrationen væk fra Danida vil det frigøre ressourcer til koordinatoren til gavn for projekterne lokalt. DI mener, at koordinatoren fremover bør have fokus på at facilitere projekterne og bygge bro mellem partnerskabet og den lokale kontekst, de opererer inden for. Erfaringerne viser, at behovet for at udfylde denne rolle er til stede, da en række partnerskaber ikke bliver ordentlig forankret lokalt blandt NGO’er, uddannelsessektor osv.

Landekoordinatoren kunne også medvirke til at identificere relevante partnere. 

Det kunne f.eks. være at knytte kontakter til lokale erhvervsskoler. Medarbejdere blandt lokale partnere kunne blive opgraderet, og der kunne skabes et bedre fundament for et mere etableret samarbejde mellem partnerskaber og det lokale uddannelsessystem. Dette forudsætter lokalt kendskab til myndigheder, virksomheder og statslige og regionale institutioner, som landekoordinatoren er garant for.

En ”landefacilitator” vil også give bedre mulighed for at udbrede værdien af projekterne til strategiske partnere og lokalsamfundet helt i overensstemmelse med forretningsideen.