Ekspert: Ingen tiltag i S-finanslov er designet til at øge samfundskagen

FINANSLOV: Nicolai Wammen (S) og regeringen prioriterer velfærden i sit udspil til finanslov, men der er ikke initiativer til at øge den samlede velstand på længere sigt, vurderer økonom. Udspillet lever ikke op til forståelsespapiret, siger Sofie Carsten Nielsen (R), som kalder det "sløvt".

Finansminister Nicolai Wammen (S) på vej til pressemødet, hvor han skulle præsentere regeringens finanslovsudspil.
Finansminister Nicolai Wammen (S) på vej til pressemødet, hvor han skulle præsentere regeringens finanslovsudspil.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Jeppe SahlholdtDaniel Bue Lauritzen

Regeringens finanslovsudspil har velfærd som omdrejningspunkt. Men der er ikke lagt op til at øge velstanden i samfundet samlet set.

Det vurderer Niels Storm Knigge, som er senioranalytiker i Kraka.

"Der er ikke nogen tiltag, som er designet til at gøre samfundskagen større," siger han.

Dermed bidrager regeringens bud på dens første finanslov heller ikke umiddelbart til, at man kan øge velfærden på længere sigt. For det såkaldte økonomiske råderum i de kommende år rækker kun til at dække de stigende udgifter til flere børn og ældre. Der skal altså alt andet lige flere penge ind i økonomien, for at man kan give mere velfærd.

Vi er nødt til at se på, hvordan vi skaffer mennesker.

Sofie Carsten Nielsen
Politisk ordfører, Radikale

R: Vi skal skaffe mennesker
Det fremgår blandt andet af forståelsespapiret, der danner grundlag for S-regeringen, at man skal styrke beskæftigelsen, satse på uddannelse og sikre gode rammevilkår for dansk erhvervsliv.

Det skal sikre, at der om fire år er skabt et større økonomisk råderum, samtidig med at uligheden er reduceret.

Men regeringens finanslovsudspil lever ifølge Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen, ikke op til aftalen.

"Vi er nødt til at se på, hvordan vi skaffer mennesker. Det er jo stadig det, erhvervslivet kalder på. Det er udenlandsk arbejdskraft. Det kan de (regeringen red.) ikke lide at tale om, men det har vi aftalt, og det har vi brug for,” siger Sofie Carsten Nielsen, og fortsætter:

"Det er sløvt. Det kommer vi til at arbejde for, at der sker noget på."

Ingen reformer i denne omgang
Ifølge Niels Storm Knigge findes der traditionelt set to håndtag, som en regering kan dreje på, hvis den vil gøre samfundet rigere og dermed give mulighed for mere velfærd.

"Arbejdsudbuddet handler om, hvor mange timer der arbejdes, og hvor mange hænder der arbejder. Produktivitet handler så om, hvor effektive de hænder er. Der kan man lave reformer, hvis man ønsker øget velstand,” siger Niels Storm Knigge.

Men regeringen lægger ikke op til nogen af delene i denne omgang, vurderer han.

”Der er ikke lagt nævneværdigt op til hverken at øge arbejdsudbuddet eller på anden måde gøre samfundskagen større,” siger Niels Storm Knigge.

Wammen: Slut med blindt at øge arbejdsudbuddet
Finansminister Nicolai Wammen har flere gange op til finanslovsudspillet været ude at forklare, at den nye regering vil en ny kurs.

Det skal være slut med reformer, hvor man "blindt øger arbejdsudbuddet", som han skriver i en kronik i Information – måske tænker han blandt andet på nogle af de reformer, der blev gennemført under Thorning-regeringen, og som S blev skældt meget ud for. Blandt andet fordi de ramte mange ledige, som pludselig fik forkortet den periode, de kunne modtage dagpenge i.

I stedet bør man ifølge ministeren tænke uddannelse og opkvalificering ind som en central del af den økonomiske politik.

Regeringen ønsker da også at sløjfe de årlige besparelser på uddannelse. Det fremgår af finanslovsudspillet, som blev præsenteret onsdag. 

”Uddannelse er en meget effektiv måde at øge både arbejdsudbuddet og produktiviteten på. Men det kan være svært at måle, hvor stor effekten er,” siger Niels Storm Knigge. 

Men regeringen afskaffer vel i virkeligheden bare nogle sparekrav? Det giver jo ikke flere penge til uddannelsesområdet? 

”Nej, men man fjerner omprioriteringsbidraget, og det giver en mere reel forhandlingssituation, hvor man ikke længere starter bag startlinjen og så skal kæmpe sig op på nul,” siger Niels Storm Knigge.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Storm Knigge

Seniorøkonom, Kraka
cand.polit. (Københavns uni. 2013)

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

0:000:00