Eksperter: Indfør dokumentationskrav for verdensmålsscreeninger af lovforslag

Regeringen har indført obligatorisk verdensmålsscreening af lovforslag, men ingen pligt til at dokumentere, om det rent faktisk er sket. Det bør laves om, mener en professor samt formanden for 2030-panelet.

Sara Krüger Falk er formand for 2030-panelet, der rådgiver politikerne om verdensmål. 
Sara Krüger Falk er formand for 2030-panelet, der rådgiver politikerne om verdensmål. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Rasmus Raun Westh

Ved 70 procent af regeringens lovforslag fra det sidste folketingsår er det umuligt at se, om regeringen har levet op til sit løfte om at screene forslagene i henhold til FN’s verdensmål.

Det skyldes, at vejledningen om konsekvensvurdering af lovforslag ikke stiller nogen krav til at skrive ind i lovforslaget, om screeningen har fundet sted.

Ifølge vejledningen skal fagministerierne lave en indledende vurdering af "om lovforslaget vedrører temaer, der er omfattet af et eller flere af FN’s 17 verdensmål" – og først hvis svaret på det spørgsmål er ja, skal de vurdere konsekvenserne og skrive et afsnit ind i lovforslaget.

Det havde været rart at kunne se, om de havde screenet. 

Peter Bjerre Mortensen
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet
Vejledningen indeholder ingen krav om at skrive, hvorvidt screeningen er udført. Principielt kan embedsmændene altså have glemt at gøre det, uden at nogen ville vide bedre.

Det bør laves om, mener to eksperter, Altinget har talt med.

"Det bør være et krav, så man kan være sikker på, at det er blevet gjort," siger Sara Krüger Falk, formand for 2030-panelet, der rådgiver Folketinget om arbejdet med verdensmålene.

Samme opfordring lyder fra Peter Bjerre Mortensen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

”Det havde været rart at kunne se, om de havde screenet. Her kunne man med fordel lave et krav om dokumentation, der viser, at man har været igennem de procedurer, man skal,” siger han.

Det skal ikke være nogen "omfattende øvelse", understreger Sara Krüger Falk, men blot eksempelvis en sætning, der forsikrer folketingsmedlemmer og offentligheden om, at lovforslaget er blevet screenet.

Rosenrøde vurderinger

Konsekvensvurderingerne blev indført som en del af regeringens handlingsplan for verdensmål i 2021.

Som Altinget har afdækket, har regeringen kun ved 2,5 procent i alt 200 lovforslag påpeget mulige negative konsekvenser for verdensmålene.

Det bør være et krav, så man kan være sikker på, at det er blevet gjort.

Sara Krüger Falk
Formand for 2030-panelet
Det tal understreger ifølge Sara Krüger Falk behovet for mere dokumentation.

"Det er så vildt, så få er blevet vurderet negativt. Hvis du spørger mig, kan jeg jo nemt finde både positive og negative konsekvenser for verdensmålene i det meste," siger Sara Krüger Falk, der til daglig er direktør i Global Compact Network Denmark.

Altinget har via Finansministeriet – der leder regeringens verdensmålsarbejde – spurgt finansminister Nicolai Wammen (S), om regeringen vil indføre et krav om dokumentation.

”Alle lovforslag skal screenes. Det er praksis i dag og vil også være det fremadrettet. Vi har for nuværende ikke planer om at indføre et krav om dokumentation. Vi lægger til grund, at ministerierne lever op til bekendtgørelsen på området. Når det er sagt, så evaluerer vi løbende på, hvordan vi skaber de bedste rammer for arbejdet,” skriver ministeren i en mail til Altinget. 

Du kan se alle 200 lovforslag, herunder hvilke der er blevet konsekvensvurderet, her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sara Krüger Falk

Direktør, Global Compact Network Denmark, medlem af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, formand, 2030-Panelet
Kandidat i International Development and Education (RUC, 2008) Master, Afrikastudier (KU 2006)

Peter Bjerre Mortensen

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Cand.scient.pol., ph.d., Aarhus Universitet

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00