EL: Regeringen slagter den sidste hellige ko

Af Christian Juhl
Udviklingsordfører for Enhedslisten

Når nu regeringens valgperiode lakker mod enden, synes jeg, det giver god mening at gøre status over, hvad man har foretaget sig.

Regeringen har altså masser af valgmuligheder. Spørgsmålet er så bare, om man vil ende sin regeringsperiode med at slagte den sidste hellige ko.

Christian Juhl
Udviklingsordfører for Enhedslisten

Lidt sat på spidsen hører jeg til dem, der mener, at mulighederne ikke har været brugt optimalt. Gang på gang har regeringen skudt sig selv i foden.

Bare i løbet af de seneste to års tid har vi jo set forringelser for folkeskolelærere, førtidspensionister, fleksjobbere, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og øvrige på overførselsindkomster, de studerende og asylsøgere.

Med regeringens seneste katastrofale plan om at skære 2,5 milliarder kroner i udviklingsbistanden er man så nået til måske den sidste hellige ko ved at gå efter verdens fattigste. Og ej at forglemme, har man jo, alt imens rækken af forringelser er blevet gennemført, løbende sikret erhvervslivets interesser gennem blandt andet selskabs- og topskattelettelser.

En midlertidig løsning
Lige siden man meldte ud om de bebudede nedskæringer, har regeringen slået på, at der var tale om et ’midlertidigt’ indgreb. Denne påstand tror jeg ikke på, at mange hopper på.

For det første: Ved man bare en lille smule om konfliktløsning, er der vel næppe nogen, der tror på, at flygtningestrømmen fra Syrien og andre brandområder med ét vil falde markant i løbet af det næste års tid.

Sådan som situationen udvikler sig lige nu, kan vi derimod forvente flere flygtninge. Netop derfor fremstår det meget mærkeligt, at regeringen ud af den blå luft dykker ned i bistandsmidlerne med sparekniven for at finde frem til en ’midlertidig’ løsning.

Hvad med i samarbejde med SF og Enhedslisten at hoppe i arbejdstøjet og i fællesskab komme frem til en gennemarbejdet, visionær og humanistisk løsning på en helt klart langvarig udfordring i stedet for at spille én marginaliseret gruppe ud mod en anden?

For det andet: Forestiller regeringen sig virkelig, at Løkke og co. vil tilbagerulle de nedskæringer, regeringen har nedfældet på den berygtede ’dødsliste’? Skulle en borgerlig regering tage over ved næste valg med Løkke i førersædet, tror jeg tværtimod, at man vil se yderst velvilligt på de nedskæringer, regeringen har lavet, og gøre sit ypperste for at bevæge sig yderligere ned ad den sti.

Det, har de jo trods alt selv med stolthed sagt, er deres mål, (og som udviklingsmiljøet har klargjort, vil det indebære ”en massakre”).  

Det bliver blodigt
Samtidig har man fra regeringens side benægtet, at det vil have nogen speciel negativ effekt. Dette må også siges at være en kynisk tilgang til fakta. Der kan ikke spares 2,5 millarder kroner på udviklingsbistanden uden at røre ved centrale bevillinger.

Rygterne svirrer. Bliver det støtte til klimaindsatsen, støtte til god regeringsførelse i Tanzania eller støtte til sundhedssystemet i Kenya, der ryger i spareøvelsen? Uanset hvad, vil det i proportioner være et katastrofalt og historisk indgreb i den måde, vi forvalter vores bistandsmidler på herhjemme. 

Og det leder mig videre til den sidste pointe, jeg mener, er vigtig at understrege. Modsat hvad man hører fra Corydon og resten af regeringen, har regeringen nemlig masser af valgmuligheder. Som med alt andet i politik er det her nemlig et spørgsmål om prioritering.

Man kunne jo eksempelvis genoverveje sin forkærlighed for at fremme interesserne af den øverste elite i det danske samfund ved at finansiere asyludgifterne ved at tilbagerulle selskabslettelserne. Man kunne også gå sammen i en progressiv version af en ’coalition of the willing’ og indføre en tobin-skat, hvor indtægterne så går til at finansiere asyludgifterne.

Danmark er jo ikke det eneste land, der står med den her udfordring, så et sådan skridt kunne sparke liv i den diskussion. På den måde ville regeringen placere sig som en humanitær stormagt med visioner og udsyn. Og endelig – og måske mest lige til – kunne man jo bare købe et mindre af de vanvittigt dyre F16-fly.

Regeringen har altså masser af valgmuligheder. Spørgsmålet er så bare, om man vil ende sin regeringsperiode med at slagte den sidste hellige ko, eller om man vil se på alternative løsninger i fællesskab med SF og Enhedslisten.