Klimaforhandlinger i Doha, COP18
Kommer der ingen penge til klimafinansiering, skal vi ikke heller forvente store globale mål for reducering af CO2-udslip, påpeger Mattias Söderberg og Cecilie Eist. (Foto: Martin Lidegaard/Facebook)

En afgørende klimaopgave for Danmark

5. marts 2014 kl. 23:00
DEBAT: Nøglen til de svære forhandlinger om en global klimaaftale skal findes i klimafinansiering. Med den nye Grønne Klimafond er det derfor vigtigt, at Danmark griber muligheden for at skabe et gennembrud, skriver Mattias Söderberg og Cecilie Eist fra Folkekirkens nødhjælp.
| Flere

Af Mattias Söderberg og Cecilie Eist
Hhv. seniorrådgiver og praktikant for Folkekirkens Nødhjælp

Lille Danmark kan spille en afgørende rolle i arbejdet med den globale klimafinansiering.

Nøglen til de svære forhandlinger om en global klimaaftale ligger i spørgsmålet om klimafinansiering. Uden penge vil ulandene ikke forpligtige sig til at reducere sine udslip, og hvis ikke ulandene er med, falder hele aftalen til jorden.

Mange ser den nye Grønne Klimafond som en del af løsningen. Fonden skal stå for en stor del af klimapengene og får derfor en vigtig rolle for den fremtidige klimafinansiering. Danmark har et medlem i fondens bestyrelse og er dermed et af de lande, der kan påvirke fondens udvikling.

En lang to-do-liste
Inden fonden kan begynde at levere resultater, skal en lang række spørgsmål afklares. Ved forrige uges bestyrelsesmøde var der derfor mange punkter på dagsordenen. Et positivt resultat er, at der er enighed om at stræbe efter en 50:50 fordeling af finansiering til klimatilpasning og reduktion af CO2-udslip. Klimatilpasning i de fattigste lande bliver alt for ofte tilsidesat, og det er derfor et positivt tegn, at fonden adresserer denne udfordring.

Derudover skal halvdelen af de penge, der skal gå til klimatilpasning, øremærkes til de mest sårbare lande. Det lyder godt, men kan også blive problematisk, da der ikke foreligger en klar definition af, hvem der tæller som "de mest sårbare lande". De fleste ulande ser sig selv som sårbare, og det kan ende i en svær kamp om pengene.

Fra et dansk perspektiv er det nok beslutningen om, at fonden skal have et stort fokus på privatsektoren, der er af størst interesse. Danmark har været meget aktiv i debatten, og privatsektoren får uden tvivl også en vigtig rolle at spille for fremtidens klimafinansiering. Dog er det vigtigt at have for øje, at det sjældent er i de mindst udviklede lande, der er mest profit at hente.

Derudover investerer privatsektoren sjældent i klimatilpasningsprojekter, da projekter med fokus på energieffektive løsninger er langt mere rentable. Et stort fokus på privatsektoren kan derfor få det resultat, at fonden primært støtter op om klimaprojekter i rigere ulande.

Jagten på succes
Selvom der kom en hel del resultater ved forrige uges møde, er der stadig mange beslutninger tilbage, før fonden kan blive operationel. Hvis bestyrelsen ikke bliver enig ved næste bestyrelsesmøde i maj, vil muligheden for at få fonden i gang inden det store klimatopmøde i New York i september være lille.

Mødet i september er tænkt som en platform, hvor lande kan præsentere deres nye bidrag til en global øget klimaambition. Det vil derfor være et oplagt tidspunkt at lancere bidrag til den Grønne Klimafond, hvis fonden er parat. Som sagt, kommer der ingen penge til klimafinansiering, skal vi ikke heller forvente store globale mål for reducering af CO2-udslip.

Det er meget positivt, at regeringen allerede har lovet at kaste 100 mio. kr. i fonden, når den bliver operationel. Det er vigtigt, at Danmark nu griber muligheden og arbejder aktivt for at skabe det gennembrud, fonden har brug for, før den kan begynde at fungere i praksis. Og jo før det sker, desto større chance for succes. Bestyrelsen har et travlt forår foran sig.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK