Debat

SF'er: Tørnæs er hyklerisk i kritik af Trump

DEBAT: Udviklingsministeren kritiserer Trump for at svigte piger og kvinder, mens hun selv har været med til at skære dansk udviklingsbistand ned til det laveste niveau i 30 år, skriver Troels Stru Schmidt (SF).

Tørnæs' kritik af Trumps nedprioritering af støtte til kvinders rettigheder er dobbeltmoralsk, når dansk bistand er så lav, at den umuligt kan afhjælpe de systemiske problemer, der holder kvinder nede, skriver Troels Stru Schmidt (SF).
Tørnæs' kritik af Trumps nedprioritering af støtte til kvinders rettigheder er dobbeltmoralsk, når dansk bistand er så lav, at den umuligt kan afhjælpe de systemiske problemer, der holder kvinder nede, skriver Troels Stru Schmidt (SF).Foto: UN Photo/Eskinder Debebe
Julie Arnfred Bojesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Stru Schmidt (SF)
Kandidat til Europa-Parlamentet 

I sidste uge udtalte udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ved FN's generalforsamling, at Donald Trump svigter piger og kvinder ved at fjerne støtten til NGO'er, som arbejder med abort og reproduktive rettigheder.

Tørnæs har helt ret i at påpege, hvor usympatisk Trumps handling er.

Men det viser en galoperende kynisme højere end FN-bygningen, når Tørnæs donerer 35 millioner til kvinderettigheder, samtidig med at hun har bidraget til at skære mere end 6 milliarder kroner af dansk bistand, så Danmark nu rammer det laveste niveau i 35 år.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Forkert fokus
Med arbejdserfaring fra fem fattige lande, tidligere FN-job og en ph.d. i udviklingspolitik kan jeg sige ganske sikkert, at global udvikling ikke er ministerens personlige legeplads, hvor hun kan vælge sig en yndlingssag og så være fløjtende ligeglad med resten.

Tørnæs har inviteret den unge kvinde Faridah Nakimuli fra Uganda til FN's generalforsamling for at høre hendes tragiske, personlige historie om kvindeundertrykkelse.

Næste gang Ulla Tørnæs bruger danske udviklingsmidler til at invitere gæster fra Uganda, ville det være rart, hvis der var et bedre formål end en god 'photo opportunity' i New York.

Af Troels Stru Schmidt
Kandidat til Europa-Parlamentet for SF

Vi kunne i stedet stille Tørnæs tre spørgsmål:

Hvordan skal vi få kvinderettigheder i Uganda uden penge til en velfungerende skole? Hver tredje pige opgiver skolen, når de får menstruation, på grund af mangel på hygiejnebind.

Hvordan skal vi få kvinderettigheder i Uganda uden løn til politiet? Der er ingen indsats mod vold i hjemmet og seksuel vold, som rammer hver femte kvinde.

Hvordan skal vi få kvinderettigheder i Uganda uden penge til en velfungerende sundhedssektor? Hver time bliver 15 personer smittet med HIV i Uganda, de fleste er kvinder.

Trump-lignende prioriteringer
Mon Tørnæs har fortalt Faridah Nakimuli, at regeringen under forhandlingerne om den sidste Danida-strategi foreslog at skære bistanden ned til omkring det niveau, som Trump-administrationen giver, nemlig 0,3 procent af BNI?

At regering har skåret 147,1 millioner kroner af støtten til reproduktiv sundhed? At Danida-strategiens erklærede formål er at styrke dansk erhvervsliv i udviklingslande?

Da Tørnæs i sidste uge blev spurgt, hvorfor Danmarks udviklingsbistand ligger på det laveste niveau siden 1983, svarede hun blot, at det er en politisk prioritering. Ja, det skal jeg godt nok love for. Vel at mærke den dårligste prioritering siden 1983.

Spil for galleriet
Tørnæs' 35 millioner kroner til kvinderettigheder udgør 0,2 procent af dansk bistand. Næste gang hun bruger danske udviklingsmidler til at invitere gæster fra Uganda, ville det være rart, hvis der var et bedre formål end en god photo opportunity i New York.

Forskellen på Trump og Tørnæs er, at Trump i det mindste er ærlig i sit hyperkonservative livssyn. Tørnæs skaber bare fake news med sine almisser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00