EU i Danmark: Europas fremtid må og skal være bæredygtig

DEBAT: FN's Verdensmål skal spille en større rolle i hele det europæiske samarbejde – ikke kun i udviklingspolitikken. Et nyt såkaldt refleksionspapir fra Kommissionen ser på mulige fremtidsscenarier, skriver Stina Soewarta, chef for Kommissionen i Danmark.

Af Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

Hvordan skal fremtidens Europa se ud? Det spørgsmål er særligt vigtigt i disse måneder, når en valgkamp til Europa-Parlamentet skydes i gang lige om lidt.

Europa-Kommissionen har med en serie af refleksionspapirer prøvet at opstille forskellige scenarier for, hvordan EU kunne se ud i fremtiden – og hvad konsekvenserne af de forskellige scenarier ville være.

Det er gjort for at få en åben debat om Europas fremtid. Det sidste, og måske sværeste, af disse refleksionspapirer kom i slutningen af januar og beskæftiger sig med EU's rolle i opfyldelsen af Verdensmålene.

Ikke varm luft i ringbind
FN's 17 Verdensmål er en bemærkelsesværdig bedrift. Alle verdens lande blev i 2015 enige om at arbejde hen mod en bedre verden. Det er der måske ikke noget nyt i, men Verdensmålene er ikke varm luft i ringbind.

De er derimod en række målsætninger, der gælder for alle lande og sætter helt klare krav til, hvordan en bedre verden så rent faktisk skal se ud i 2030. Der er naturligvis de klassiske – som at udrydde sult og fattigdom – men også de mere komplicerede som at mindske ulighed, bekæmpe klimaforandringer, beskytte livet til vands og til lands og skabe bedre byer.

Ingen lande opfylder i dag alle mål – og intet land kan alene opfylde målene. Mange af udfordringerne er netop grænseoverskridende, og fælles problemer kræver fælles løsninger.

EU og Verdensmålene
Der findes en stærk kobling mellem Verdensmålene og EU-politikken. For det første er målsætningerne allesammen udtryk for europæiske værdier, der vel må siges nu at være verdens værdier. Ligestilling mellem mænd og kvinder, kvalitetsuddannelse, rent drikkevand, miljøbeskyttelse og bæredygtig energi er bare nogle af de Verdensmål, som allerede i mange år har været stærk europæisk politik.

For det andet har EU spillet en førende rolle i forhandlingen af Verdensmålene. Og for det tredje er EU et af de bedste eksempler på hele idéen bag Verdensmålene. Vores samarbejde har netop demonstreret, hvordan man ofte er nødt til at forsøge at løse flere problemer på en gang, og gevinsten af at løse dem sammen.

Verdensmålene er allerede hele grundlaget for den europæiske udviklingspolitik. Det nye refleksionspapir fra Kommissionen lægger op til en debat om, hvordan Verdensmålene bør spille ind i øvrige dele af det europæiske arbejde frem til 2030, og i hvilken udstrækning de bør bruges som kompas for det europæiske samarbejde.

Tre fremtidsscenarier
Der opstilles tre scenarier i refleksionspapiret. Det første forslag er at udarbejde en overordnet, fælles europæisk Verdensmålsstrategi, der skal være kompas for alle EU- og medlemslandenes handlinger. Det vil naturligvis skabe en stærk vision for, hvordan målene skal gennemføres i EU – men kan også lede til, at vigtig tid går tabt i at forsøge at definere fælles handlinger, når man kunne gå hurtigere frem på vigtige, udvalgte områder.

Det andet forslag går ud på at tænke Verdensmålene med ind i alle Kommissionens forslag, men lade medlemslandene tage ansvar for egne handlinger for at opfylde målene. Det ville på den ene side måske give hurtigere beslutninger på EU-niveau, men det kan medføre, at landene ikke kan opfylde alle mål, og at der kommer uhensigtsmæssige forskelle imellem de enkelte EU-landes lovgivning.

Det sidste forslag går ud på at kaste de fleste kræfter for Verdensmålene på lande uden for EU og dermed lægge sig fast på det nuværende ambitionsniveau for bæredygtighed i selve EU. Det er naturligvis fristende, når vi ved, at EU-landene allerede ligger i den bedste tredjedel af verdens lande.

Men samtidig ville man risikere at gå glip af mange fordele ved de mere ambitiøse scenarier, da meget af den teknologi, der skal udvikles for at opfylde Verdensmålene, vil være eksporteventyr for europæiske virksomheder.

Endelig viser mange meningsmålinger med al ønskelig tydelighed, at klima- og miljøbeskyttelse samt bekæmpelse af social ulighed ligger højt på de europæiske borgeres ønskeliste.

Halter med ulighed
I dag er EU det bedste eksempel på Verdensmål 16 – at fred, retfærdighed og stærke institutioner hænger sammen. Det er der ingen grund til at lave om på, men så meget desto større grund til at arbejde videre på.  

Syv EU-lande er blandt topti af lande, der er kommet længst i at opfylde Verdensmålene – og alle EU-lande er at finde i top-50. Det betyder ikke, at man kan hvile på laurbærrene, for fremskridtene er ikke lige store på alle områder.

Eksempelvis halter det med at bekæmpe ulighed i de enkelte lande og landene imellem og med at sikre mere bæredygtig produktion og forbrug. Og hvorfor skulle vi egentlig ikke forsøge at gøre Europa endnu bedre?

Forrige artikel Folkekirkens Nødhjælp: Klimaloven er meget større end partipolitik Folkekirkens Nødhjælp: Klimaloven er meget større end partipolitik Næste artikel Afrika Kontakt: “Big business” på bistand skaber ikke udvikling Afrika Kontakt: “Big business” på bistand skaber ikke udvikling
  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Verdensmål.

    Jeg kunne godt lide at vide, hvordan alt dette vil kunne opnås, når man tænker på at både FN og EU ligger under for muhamedansk dominans.
    Jeg tænker bl.a. på den hensigts erklæring (BARCELONA) som EU i sin tid indgik med en række muhamedanske lande, med det uhyggelige resultat vi ser i dag.
    FN har, mig bekendt, optaget så mange muhamedanske lande, så de efterhånden udgør et flertal. Det ser vi, den ene gang, efter den anden med de beslutninger som tages på internationalt plan.
    Jeg tror bare ikke på at dette vil være en løsning på verdens problemer, så længe at, hverken FN eller EU vil erkende dette. Det er bare min mening om dette..