Care til andre ngo'er: Vi når ikke verdensmålene, hvis vi gør, som vi plejer

Af Sarah Kristine Johansen
Politisk koordinator, Care Danmark

Jeg var der. I FN i New York i september 2015. Der, hvor verdensmålene for bæredygtig udvikling blev vedtaget.

Og skal jeg være ærlig, får jeg stadig kuldegysninger, når jeg tænker tilbage på den stemning, der var. En stemning af, at verdensmålene kan vi som verdenssamfund godt nå.

Vi har en plan for verden – og vi skal nok lykkes med den. Men spørgsmålet er, om vi civilsamfundsorganisationer, her tre år efter, at målene blev vedtaget, egentlig gør vores del for, at vi når verdensmålene?

Med verdensmålene får vi en masse ting forærende. Ud over 17 mål, 169 delmål og 244 globale indikatorer får vi også – hvad nogle glemmer – fire grundlæggende principper, der burde gå igen, uanset hvilke af målene vi arbejder med.

1) Princippet om universalitet: At målene gælder for alle lande, og at alle lande derfor skal sætte ind over for de mål, de er længst fra at nå – også Danmark.

Hvad med os selv? Gør vi noget anderledes, efter at verdensmålene blev vedtaget? Eller måske snarere: Gør vi nok anderledes?

Sarah Kristine Johansen
Politisk koordinator, Care Danmark

2) Princippet om leave-no-one-behind: At ingen af målene er nået, før de er blevet opfyldt for dem, der er længst fra at nå dem – ofte de fattigste og mest marginaliserede.

3) Princippet om bæredygtighed: At den menneskelige udvikling ikke må ske på bekostning af klima, miljø og biodiversitet.

4) Princippet om politik-kohærens: At der skal være sammenhæng mellem indsatser, så vi ikke underminerer det, vi gør med den ene politik, med det, vi gør med den anden.

Målene forpligter
Verdensmålene giver os mere endnu.

De giver os en fælles vision og samlende fortælling for, hvor vi vil hen med verden. De giver os forpligtelse til, at vores regeringer vil kæmpe for at nå målene. Og de giver os en international bedømmelsesproces, hvor det er muligt at holde regeringer op på, om de nu også kæmper hårdt nok.

Men, måske vigtigst af alt, får vi med verdensmålene en forandringsagenda.

Da verdensmålene blev forhandlet, var mantraet, som civilsamfundet sagde igen og igen til verdens ledere: Business as usual is not an option.

Hvis vi skal nå målet om en bæredygtig verden, må vi gøre ting anderledes, end vi hidtil har gjort. Det er også det mantra, der i dag går igen, når vi i det danske civilsamfund holder regeringen op på implementeringen af verdensmålene, og når vi kommer med bud på, hvad de danske virksomheder kan gøre for, at målene bliver nået.

Men hvad med os selv? Gør vi noget anderledes, efter at verdensmålene blev vedtaget? Eller måske snarere: Gør vi nok anderledes?

Målene er mere end kommunikation
Blandt de danske civilsamfundsorganisationer, der arbejder med udvikling og nødhjælp, har jeg ofte hørt holdningen om, at "vi arbejdede jo allerede med verdensmålene, før de overhovedet eksisterede".

Men uden at forklejne alt det gode arbejde, vi som organisationer gør, så mener jeg, at vi skylder verdensmålenes forandringsagenda at tage aktivt stilling til, om også vi kan gøre noget anderledes, end vi plejer. Eller i det mindste være fuldstændigt sikre på, at den måde, vi gør tingene på nu – vores tilgang, arbejdsmetoder, forandringsteori og organisering – er den allerbedste, der findes til at støtte op om verdensmålene.

Vi har med verdensmålene fået en mulighed til at skabe radikale forandringer herhjemme og ude i verden. Og vi har fået et instrument til at tænke nyt og genoverveje, hvordan vi bedst organiserer os for at skabe den radikale forandring.

Skal vi tage verdensmålene seriøst, må vi som civilsamfundsorganisationer tage skridtet videre fra at matche vores organisations eksisterende vision, strategi og fokusområder op mod verdensmålene og kommunikere, at fordi vi arbejder med x, bidrager vi til mål x og mål x.

Verdensmålene er altså mere og andet end en kommunikationsstrategi.

Tag endelig skridtet videre
Der er flere måder, hvorpå en organisation kan tage skridtet videre.

En måde kan være at gennemgå sin organisations virke og sikre sig, at organisationen har orden i eget hus. Når vi for eksempel i Care Danmark med vores nye strategi sætter verdensmål nummer 13 om at bekæmpe konsekvenserne af klimaforandringerne helt i centrum, hvordan forholder det sig så med vores eget CO₂-udslip?

Er vi CO₂-neutrale? Investerer vores pensionsselskab i grønne eller sorte løsninger? Har vi lavet due diligence-tjek af alle vores partnere og leverandører i forhold til deres klimaaftryk og klimapolitik?

En anden måde at tage skridtet videre på er at fokusere på en eller flere af de grundlæggende principper bag verdensmålene og sikre sig, at princippet efterleves i al organisationens arbejde.

Tag for eksempel princippet om leave-no-one-behind. Når organisationen virkelig ud til de fattigste og allermest marginaliserede – de jordløse, minoriteterne, dalitterne, mennesker med handicap – med sine programmer og projekter, eller kan der gøres mere for at nå dem?

En helt tredje måde – for at tage skridtet videre – kunne være at sætte verdensmålenes holistiske karakter i centrum og gå i dybden med, hvordan et eller flere mål, der er i fokus for organisationens arbejde, hænger sammen med og kan skabe synergi mellem de andre mål og delmål. Arbejder en organisation for eksempel med sundhed, er andre mål end mål nummer tre relevante.

Indrømmet: Det er ikke let
Jeg påstår ikke, at det er let at få verdensmålene gjort til et centralt element af en organisations hjerte og virke.

Vi har alle stadig en vej, vi skal gå. Den er længere for nogle end for andre. Det gælder også for os i Care Danmark.

Heldigvis er der en række erfaringer fra andre organisationer, som man kan lade sig inspirere af. Konkrete værktøjer som at udarbejde en baseline-analyse af og udvikle en specifik strategi for, hvordan organisationen arbejder med verdensmålene – og organisere sig, så siloer nedbrydes, og verdensmålsstrategien understøttes bedst muligt.

Til at begynde med kunne det være ved at lave en verdensmålsgruppe med en medarbejder fra hver afdeling og ledernes opbakning.

Der er heller ingen skam i at plukke de lavthængende frugter for organisationen først eller ved at begynde med at fokusere på et eller flere mål, så man ikke overvældes og synker hen i handlingslammelse over at skulle gøre alt ved alle mål, delmål og principper på samme tid.

Det, der er vigtigt, er, at der på ledelsesniveau tages aktiv stilling til, hvordan organisationen arbejder med verdensmålene – og om det kræver, at noget skal gøres anderledes end før.

Verdensmålene er først og fremmest en regeringsforpligtelse. Hvad den private sektor eller civilsamfundsorganisationer gør, eller ikke gør, for at støtte op om verdensmålene, må aldrig blive en undskyldning for den danske regering for ikke at være så ambitiøs i sin egen implementering som muligt.

Samtidig klinger det lidt hult, hvis vi som civilsamfundsorganisationer ikke selv kan stå på mål for det, vi kræver af andre aktører: At de tænker og handler anderledes.