FN-chef: Irregulær migration kan forhindres ved fælles samarbejde

Af Achim Steiner
Chef for FN's Udviklingsprogram, UNDP

For nylig fangede en desværre velkendt menneskelig tragedie nyhedsoverskrifterne.

39 mennesker blev fundet døde i en lastbil i et industriområde i Essex i det Sydøstlige England.

31 mænd og 8 kvinder, hvis identiteter for nu forbliver anonyme, mens myndighederne begynder at efterforske en af Europas værste tilfælde af menneskesmugling. 

Jeg håber, jeg tager fejl, men vi kommer måske aldrig til at kende de 39 menneskers historier; hvorfor de forlod deres venner og lokalsamfund for at foretage en farlig, skjult rejse til Storbritannien. 

Og de er ikke alene. Ligesom de 71 migranter, der blev fundet døde i en efterladt lastbil i Østrig i 2015, eller de tusindvis af mænd, kvinder og børn, som er omkommet i deres forsøg på at krydse Middelhavet fra Afrika til Europa – over 1.000 allerede i 2019 – får vi måske aldrig set eller husket alle deres ansigter. 

Efter overskrifterne falder interessen, og de, der døde, risikerer at blive til 39 statistikker – tal, der driver debatten og stigmatiseringen af irregulær migration.

Achim Steiner
Chef for FN’s Udviklingsprogram, UNDP

Mennesker er ikke statistik
Efter overskrifterne falder interessen, og de, der døde, risikerer at blive til 39 statistikker – tal, der driver debatten og stigmatiseringen af irregulær migration.

Men mennesker er ikke statistik. Hvert eneste individ i den lastbil havde en unik historie, der måske aldrig vil blive fortalt. 

Det gør det endnu vigtigere at høre migranters motivation, forhåbninger og frygt, når de sætter livet på spil for at foretage rejsen til Europa via irregulære kanaler.

Det hjælper os til at huske på, at der er tale om ægte mennesker bag overskrifter og statistikker. 

Dette er en af årsagerne til, at FN's Udviklingsprogram (UNDP) netop har udgivet en ny rapport med titlen Scaling Fences, som giver stemme til irregulære afrikanske migranter til Europa, en undergruppe af migranter, som mange dømmer og har antagelser om, men som vi reelt kun har begrænset data på. 

Rapporten indeholder analyser af interviews med 1.970 migranter fra 39 afrikanske lande i 13 europæiske nationer, som alle ankom til Europa via irregulære kanaler og ikke for asyl eller beskyttelsesrelaterede årsager.

Analysen tilbyder en bedre forståelse af sammenhængen mellem menneskelig mobilitet og menneskelig udvikling. 

Ikke alle "irregulære migranter" er "fattige"
Rapporten når frem til nogle kontraintuitive konklusioner.

Først og fremmest konstaterer rapporten, at arbejdssøgning ikke er den eneste motivation til at flytte, ej heller er alle "irregulære migranter" "fattige" i Afrika eller har lavt uddannelsesniveau.

58 procent af de adspurgte var enten i arbejde eller i skole, da de tog afsted, og størstedelen af dem, der arbejdede, tjente en konkurrencedygtig løn i hjemlandet.

Migranternes gennemsnitsalder, når de ankom til Europa, var 24 år. 

De repræsenterer en generation, der har gavnet af to årtiers enestående udviklingsfremgang i Afrika. Men 50 procent af dem, der arbejdede, sagde stadig, at de ikke tjente nok. 

For det andet konstaterer rapporten, at mangel på muligheder og på valg er kritiske faktorer, der indgår i migranternes risikovurdering; til trods for udviklingsfremskridt i hjemlandet følte 77 procent, at deres stemme ikke blev hørt, eller at deres lands politiske system ikke gav mulighed for at gøre deres indflydelse gældende i forhold til regeringen.

For det tredje, trods faren ved den anstrengende rejse fra Afrika til Europa sagde kun to procent, at større bevidsthed om risici ville have været anledning til, at de blev hjemme.  

Faktisk sagde 41 procent af migranterne, at "ingenting" ville have ændret deres beslutning om at migrere til Europa.