FN-chef: Irregulær migration kan forhindres ved fælles samarbejde

DEBAT: Mennesker vil rejse i stræben efter større frihed og flere muligheder, herunder gennem irregulære kanaler. Men tragedier som ligene i lastbilen i Essex skal forhindres gennem samarbejde, skriver Achim Steiner.

Af Achim Steiner
Chef for FN's Udviklingsprogram, UNDP

For nylig fangede en desværre velkendt menneskelig tragedie nyhedsoverskrifterne.

39 mennesker blev fundet døde i en lastbil i et industriområde i Essex i det Sydøstlige England.

31 mænd og 8 kvinder, hvis identiteter for nu forbliver anonyme, mens myndighederne begynder at efterforske en af Europas værste tilfælde af menneskesmugling. 

Jeg håber, jeg tager fejl, men vi kommer måske aldrig til at kende de 39 menneskers historier; hvorfor de forlod deres venner og lokalsamfund for at foretage en farlig, skjult rejse til Storbritannien. 

Og de er ikke alene. Ligesom de 71 migranter, der blev fundet døde i en efterladt lastbil i Østrig i 2015, eller de tusindvis af mænd, kvinder og børn, som er omkommet i deres forsøg på at krydse Middelhavet fra Afrika til Europa – over 1.000 allerede i 2019 – får vi måske aldrig set eller husket alle deres ansigter. 

Mennesker er ikke statistik
Efter overskrifterne falder interessen, og de, der døde, risikerer at blive til 39 statistikker – tal, der driver debatten og stigmatiseringen af irregulær migration.

Men mennesker er ikke statistik. Hvert eneste individ i den lastbil havde en unik historie, der måske aldrig vil blive fortalt. 

Det gør det endnu vigtigere at høre migranters motivation, forhåbninger og frygt, når de sætter livet på spil for at foretage rejsen til Europa via irregulære kanaler.

Det hjælper os til at huske på, at der er tale om ægte mennesker bag overskrifter og statistikker. 

Dette er en af årsagerne til, at FN's Udviklingsprogram (UNDP) netop har udgivet en ny rapport med titlen Scaling Fences, som giver stemme til irregulære afrikanske migranter til Europa, en undergruppe af migranter, som mange dømmer og har antagelser om, men som vi reelt kun har begrænset data på. 

Rapporten indeholder analyser af interviews med 1.970 migranter fra 39 afrikanske lande i 13 europæiske nationer, som alle ankom til Europa via irregulære kanaler og ikke for asyl eller beskyttelsesrelaterede årsager.

Analysen tilbyder en bedre forståelse af sammenhængen mellem menneskelig mobilitet og menneskelig udvikling. 

Ikke alle "irregulære migranter" er "fattige"
Rapporten når frem til nogle kontraintuitive konklusioner.

Først og fremmest konstaterer rapporten, at arbejdssøgning ikke er den eneste motivation til at flytte, ej heller er alle "irregulære migranter" "fattige" i Afrika eller har lavt uddannelsesniveau.

58 procent af de adspurgte var enten i arbejde eller i skole, da de tog afsted, og størstedelen af dem, der arbejdede, tjente en konkurrencedygtig løn i hjemlandet.

Migranternes gennemsnitsalder, når de ankom til Europa, var 24 år. 

De repræsenterer en generation, der har gavnet af to årtiers enestående udviklingsfremgang i Afrika. Men 50 procent af dem, der arbejdede, sagde stadig, at de ikke tjente nok. 

For det andet konstaterer rapporten, at mangel på muligheder og på valg er kritiske faktorer, der indgår i migranternes risikovurdering; til trods for udviklingsfremskridt i hjemlandet følte 77 procent, at deres stemme ikke blev hørt, eller at deres lands politiske system ikke gav mulighed for at gøre deres indflydelse gældende i forhold til regeringen.

For det tredje, trods faren ved den anstrengende rejse fra Afrika til Europa sagde kun to procent, at større bevidsthed om risici ville have været anledning til, at de blev hjemme.  

Faktisk sagde 41 procent af migranterne, at "ingenting" ville have ændret deres beslutning om at migrere til Europa.

Migration er en udviklingshistorie
Resultaterne fra Scaling Fences bekræfter nogle sandheder, som har behov for at blive bedre forstået: at migration er en udviklingshistorie; at i en ulige verden drives menneskelig mobilitet af udviklingsfremgang, om end fremgang, der er ujævn og ikke hurtig nok til at møde menneskers aspirationer. 

Det bekræfter, at mennesker vil rejse i stræben efter større frihed og flere muligheder, herunder via irregulære kanaler, for at skabe bedre livsvilkår for sig selv og deres familier. 

At de rejser via irregulære frem for regulære migrationskanaler reducerer ikke betydningen af deres historier.

I stedet fremhæver det behovet for at udvide adgangen til sikre og lovlige adgangsveje for migration, i tråd med Global Compact for Safe Orderly and Regular Migration fra 2018 og for at fortsætte investeringer i Afrika, der vil styrke socioøkonomisk udvikling såvel som politiske valg og muligheder.

Vi kan forhindre tragedier
Selvom migration i alle sine afskygninger til tider bliver set som en nødsituation – en ufordelagtig situation for alle – er det faktisk en langsigtet udviklingstendens.

En, der startede lang tid før, der var lovlige systemer eller grænser, der skulle krydses, og en, der vil fortsætte ud i fremtiden, accelereret af nutidens globaliserede, tætforbundne samfund. 

Skal vi forstå, hvordan vi udnytter potentialet i menneskelig mobilitet til at accelerere menneskelig udvikling – i de lande, som migranter rejser til og fra – er vi som udgangspunkt nødt til at have en bedre forståelse af den målbevidsthed, der driver mennesker til at springe over metaforiske og fysiske hegn i søgen efter et bedre liv. 

Hvis vi kan arbejde sammen for at gøre det, er det måske et lille skridt i retning mod at forhindre tragedier som den, vi så udfolde sig for nylig i det Sydøstlige England.

Forrige artikel Oxfam Ibis: Det er usolidarisk at bruge penge fra udviklingsbistanden til at løse klimakrisen Oxfam Ibis: Det er usolidarisk at bruge penge fra udviklingsbistanden til at løse klimakrisen Næste artikel Debat: Vi har brug for en ny handlingsplan for verdensmålene Debat: Vi har brug for en ny handlingsplan for verdensmålene
Manøvredygtig overlever er den nye spydspids i Dansk Flygtningehjælp

Manøvredygtig overlever er den nye spydspids i Dansk Flygtningehjælp

PORTRÆT: 53-årige Charlotte Slente skifter efter mere end to årtier den neutrale embedsmandsrolle ud. Nu er hun general i landets største ngo og skal dermed bestride en af sektorens mest prestigefyldte job. Det på trods af, at hun havde en central rolle i den sag, som gjorde, at Christian Friis Bach trak sig som minister.