Debat

Dansk Flygtningehjælp: Sammen kan private virksomheder og ngo’er skabe bæredygtige løsninger

DEBAT: Som humanitære organisationer skal vi både fokusere på at sikre fred og samtidig stå på mål for at udvikle bæredygtige løsninger. Disse løsninger bør udvikles gennem partnerskaber med private virksomheder, skriver Anders Bech Tharsgaard og Nana Heltberg.

Hvordan kan vi effektivt udfase omkostningskrævende, kortsigtede løsninger og erstatte med bæredygtige alternativer, samtidig med at vi sikrer menneskers rettigheder, skriver Anders Bech Tharsgaard og Nana Heltberg.
Hvordan kan vi effektivt udfase omkostningskrævende, kortsigtede løsninger og erstatte med bæredygtige alternativer, samtidig med at vi sikrer menneskers rettigheder, skriver Anders Bech Tharsgaard og Nana Heltberg.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Bech Tharsgaard og Nana Heltberg
Henholdsvis head of business engagement og SDG officer, Dansk Flygtningehjælp

I dag står ngo’er ofte for at bygge og vedligeholde infrastruktur i de lande, der huser størstedelen af verdens flygtninge. Omkring 85 procent af verdens flygtninge befinder sig i udviklingslande, og mange bor i lejre, hvor deres potentiale for at skabe positiv udvikling for værtssamfundet ikke bliver forløst.

Tendensen er desværre, at situationen for flygtninge og fordrevne globalt set bliver mere og mere permanent og fastlåst. 

Vejen frem er dels at inkludere flygtninge i værtslandes udvikling og dels at tænke i mere bæredygtige løsninger. Partnerskaber mellem virksomheder og humanitære organisationer er én vej til at udvikle og levere bedre og billigere løsninger på store udfordringer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Bæredygtige alternativer og menneskerettigheder
I 2018 brugte Dansk Flygtningehjælp for eksempel mere end 17 millioner kroner på at transportere drikkevand til tusindvis af flygtninge i Uganda. Selvom måden hverken var økonomisk eller klimamæssigt bæredygtig, var anvendelse af tankbiler til at transportere vand ganske enkelt den eneste løsning til at levere nok vand i tide.

Det var det blandt andet også, fordi de humanitære aktører i området ikke havde fået investeret tilstrækkeligt i længerevarende løsninger i de forgangne år, hvor tusinder af flygtninge ankom som følge af borgerkrigen i Sydsudan.

Det er vores håb, at vi inden for få år ser flere eksempler, hvor partnerskaber formår at omsætte visioner til klimamæssigt og økonomisk bæredygtige løsninger for flygtninge og fordrevne såvel som for værtsnationer i nærområderne.

Anders Bech Tharsgaard og Nana Heltberg
Henholdsvis head of business engagement og SDG officer, Dansk Flygtningehjælp

Vi i Dansk Flygtningehjælp genkendte hurtigt problematikken fra andre af vores humanitære operationer, og vi stillede os derfor spørgsmålet; hvordan kan vi effektivt udfase omkostningskrævende, kortsigtede løsninger og erstatte med bæredygtige alternativer, samtidig med at vi sikrer menneskers rettigheder?

Lige netop dén ambition har siden været bærende for vores samarbejde med Grundfos om at levere bæredygtige, soldrevne vandløsninger i flygtningelejre, der på sigt kan overdrages til lokale aktører.

At levere vand igennem sol er ikke længere – heldigvis – en innovation. Det er desværre heller ikke tilstrækkeligt til at få ændret den ovenstående situation. Hvad der er brug for, er at finde nye modeller for, hvordan vi kan finansiere verdens store humanitære behov.

Nye finansieringsmodeller
Vi har brug for at finde modeller, der skal sikre, at vi også får opstillet løsninger, der over tid er de mest fordelagtige for både bistandsmidler og klima. Vi skal sørge for at undgå kortsigtede løsninger, som vi justerer og reparerer på over årene.

Det voksende finansieringsunderskud af humanitære indsatser koblet med det faktum, at flygtningesituationer i dag i gennemsnit ofte strækker sig over mere end 15 år, gør det derfor endnu mere afgørende og akut at få testet nye, længerevarende finansieringsmodeller.

Som svar på den globale udfordring har Dansk Flygtningehjælp og Grundfos derfor udviklet en såkaldt build-operate-transfer-model. Her leverer vi sammen en konkret og bæredygtig løsning på flygtninges vandbehov, der samtidig tilbyder en flerårig finansieringsramme, som er interessant for donorer og – ikke mindst – såkaldte impact-investorer, der gerne vil være til at skabe globale forandringer.

Derfor fortsætter vi også i Dansk Flygtningehjælp med at afsøge muligheder i nye partnerkonstellationer, og hvis vi sammen med private eller institutionelle investorer – der både ønsker økonomisk afkast samt klima- og samfundsengagement – kan få installeret de rette, omkostningseffektive systemer i flygtningelejre, så er det en vej, der absolut skal afsøges.

Det er opmuntrende at se, hvordan et voksende dansk økosystem af organisationer, virksomheder og investorer – også generøst understøttet af Danida – i dag aktivt tester nye måder at arbejde sammen på.

Det er vores håb, at vi inden for få år ser flere eksempler, hvor partnerskaber formår at omsætte visioner til klimamæssigt og økonomisk bæredygtige løsninger for flygtninge og fordrevne såvel som for værtsnationer i nærområderne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00