FN-ungdomsdelegater: Unge er blot et buzzword i regeringens Afrika-plan 

Med en medianalder på 19 år i Afrika burde det være indlysende, at Afrikas unge er hjørnestenen i enhver fornuftig plan for fremtiden.

Denne dynamiske og voksende befolkning står klar til at forme kontinentets fremtid, og det er dem, som den danske regering skal huske, når de udformer den nye plan for Danmarks engagement i Afrika. Det nytter nemlig ikke noget, hvis man kun konsulterer ældre ledere og ignorerer hjertet af Afrika – ungdommen.

For selvom en ældre afrikansk statsleder en gang har været 19 år – så har verden ændret sig en del siden. At tro, at en person, hvis ungdomsår ligger langt fra nutidens digitale æra, kan forstå og adressere unges ambitioner og udfordringer, er i bedste fald ren fantasi – og i værste fald decideret farligt.

Arbejdet med Afrika-planen skal ske af, med og for de afrikanske unge. Vores standarder vil kollidere med den lokale virkelighed af kulturelle og praktiske forskelle, hvis ikke vi sætter os ind i dem.

Silke Birkenborg Andersen og Jacob Blasius
FN-ungdomsdelegater

Uden ungt, afrikansk perspektiv

Ved regeringens kickoff-arrangement for Afrika-planen 11. marts, blev ungdommen ganske vist nævnt og fremhævet, men arrangementet efterlod en klar følelse af, at dette blot var et buzzword, da ikke et eneste ungt afrikansk perspektiv fik plads eller stemme.

I stedet virkede regeringens perspektiver adskilt fra de realiteter, som de fleste unge i Afrika står overfor. Det er ikke nok at blot omtale ungdommen i flotte taler. Det er afgørende at se ungdommen som ligeværdige partnere.

Derfor skal regeringen samarbejde med de afrikanske unge og høre, hvad der optager dem, hvad der hindrer dem i at starte virksomheder, at forfølge uddannelser eller sikre beskæftigelse. Deres daglige udfordringer, deres ambitioner, og deres vision for fremtiden skal være i centrum for udviklingen af Afrika-planen.

Et slående eksempel på, hvordan visioner og realiter falder fra hinanden er Erasmus-programmet, som også tilbydes til afrikanske unge. Her er det meget få afrikanske studerende, der udnytter muligheden for at bruge en af de 10.000 afrikanske pladser. Det understreger behovet for at adressere de bureaukratiske og praktiske barriere, som forhindrer ungdommens deltagelse.