Det er nærmest en banalitet på ethvert lederkursus, at når man sætter mål, skal de kunne måles. Sådan er det også med verdensmålene for bæredygtig udvikling.

Det er en fin markering, at politikere, direktører og organisationsfolk har den lille SDG-nål i jakkereversen, og at plancher og farvede SDG-klodser fylder godt op i receptioner og mødelokaler rundt omkring. Men skal vi skabe resultater – og fastholde troværdigheden i arbejdet med verdensmålene – skal vi arbejde med målbare mål, og vi skal efter seks år kunne vise resultater.

De 231 FN-indikatorer og de 197 danske målepunkter har ikke samme kommunikative appel. De er svære at omsætte til en jakkenål, men det er her, vi for alvor har et operativt værktøj.

Verdensmålene udmærker sig ved deres universelle relevans. Hvor de tidligere 2015-udviklingsmål primært rettede sig mod problemstillinger i udviklingslandene, har en stor del af de 17 verdensmål også stor relevans for højtudviklede lande som Danmark. Det gælder særligt, når man ser ned i delmålene og de tilhørende målepunkter.

Bæredygtige byområder er mere end bygninger

Sidste år kom 2030-panelets ‘oversættelse’. I publikationen “Gør verdensmål til vores mål” har de set konkret ned i de 231 globale FN-indikatorer og formuleret 197 danske målepunkter, der præciserer og supplerer verdensmålene i en dansk kontekst.

Det er helt generelt et fremragende stykke arbejde, og der er gode bud på konkrete målepunkter – blandt andet når man dykker ned i verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund.

Jeg indrømmer gerne, at jeg næppe er den mest objektive bedømmer. I Green Building Council Denmark valgte vi for ti år siden at arbejde med DGNB-certificeringen for bygninger. Efterfølgende lancerede vi i 2014 DGNB for byområder. På den måde kom vi verdensmålene i forkøbet.

Antallet af bæredygtige bygninger bidrager til, at hele byområdet bliver bæredygtigt. Uanset om man måler med en DGNB-lineal eller et SDG-målebånd.

Mette Qvist
Direktør, Green Building Council

Heldigvis er der mange fællesnævnere, for mange af de danske målepunkter overlapper de 32 kriterier, vi i dag arbejder med i DGNB for byområder. Det ser jeg først og fremmest som udtryk for, at der i begge systemer ligger en solid faglighed bag arbejdet.

Vi får flere bæredygtige byer, når vi bygger mere bæredygtigt. Antallet af bæredygtige bygninger bidrager til, at hele byområdet bliver bæredygtigt. Uanset om man måler med en DGNB-lineal eller et SDG-målebånd.

Men et bæredygtigt byområde er mere end bare bygninger. Vi skal indrette byområder, så vi understøtter biodiversitet, og adgangen til kollektiv transport spiller en vigtig rolle. Fordi dette sikrer adgang, og fordi kollektiv transport slår privat biltrafik, når vi måler miljø- og klimapåvirkningen. Her synger DGNB og SDG unisont.

Mangfoldighed kan løse flere problemer

Når vi taler bæredygtige lokalsamfund, spiller den sociale bæredygtighed en stor rolle. Her er der flere aktuelle problemstillinger.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer, når det gælder ghettopakken eller fordelingen af gymnasielever, men begge dele er områder, hvor der næppe er den store uenighed om, at blandede byer med en mangfoldighed i sammensætningen af borgere er en stærkt langsigtet løsning. Endnu engang er der en solid fællesmængde mellem verdensmål og DGNB-kriterierne.