Af Tine Bork
Chefkonsulent, Håndværksrådet

Alle 17 verdensmåls opfyldelse forudsætter bæredygtig, økonomisk vækst i alle dele af verdenssamfundet. Det går fint i toppen, hvor magten er koncentreret og kompetencer og ressourcer er rigelige, mens det kniber gevaldigt i verdenssamfundets nedre lag, som primært er at finde i de fattigste lande, men som breder sig hastigt også i mellemindkomst- og rige lande.

Social udstødelse er et grundvilkår i erhvervslivets såkaldt ”uformelle sektor”, der i dag beskæftiger mere end 80 procent af befolkningen i Afrika. Her er de sociale netværk og den offentlige regulering eroderet i takt med den store omstilling og liberaliseringen af statsstyrede økonomier, der nok var meget ineffektive, men samtidig i varierende grad sikrede befolkningerne adgang til basale fornødenheder som fødevarer, uddannelse og sundhed.

De forhåndenværende søms princip
At liberaliseringen ikke som forventet førte til et blomstrende erhvervsliv er en længere historie, men situationen er i dag den, at de fattigste lande helt mangler den erhvervsplatform, som er forudsætningen for at kunne skabe jobs og økonomisk vækst. Det positive er, at der er masser af selvstændige erhvervsdrivende, som i princippet kunne være en drivende kraft og magtfaktor i samfundsudviklingen, såvel økonomisk som socialt. Selvstændige erhvervsdrivende har i alle vestlige demokratier været forudsætningen for bl.a.:

• Udviklingen af en stor middelklasse, som er forudsætningen for udviklingen af et borgerligt demokrati med en decentral magtstruktur
• Et miljø, der skaber grobund og rammer for mellemlange, faglige uddannelser, som er afgørende for udvikling af menneskelige ressourcer og for effektiv merværdiskabelse i alle dele af samfundet
• Produktion af varer og tjenesteydelser (både offentlige og private), der tilfredsstiller forbrugeres behov i alle dele af samfundet og dermed gør det attraktivt at tage lønarbejde og indgå i samfundets værdiskabelse

Så langt så godt. Der er i princippet en underskov i de fattige landes erhvervsliv, som kunne løfte en masse af de opgaver, der skal løses for at nå de 17 verdensmål - hvis de selvstændige vel at mærke havde de rette kvalifikationer og ressourcer. Det har de desværre langt fra i dag. Den primære motivation for at blive selvstændig er som oftest, at alternativet er at være arbejds- og indkomstløs. Virksomheder startes efter de forhåndenværende søms princip og uden faglige kompetencer – man kigger sidemanden, der også er selvlært, over skulderen - og både værdi- og indkomstskabelsen bliver derefter.

Underskoven som jobskaber
Der er ingen udsigt til, at den moderne ”formelle” sektor i verdens fattige lande skal blive i stand til at absorbere de 470 millioner unge, som FN anslår vil komme ud på verdens arbejdsmarkeder i de kommende 15 år, endsige absorbere de milliarder, der allerede lever fra hånden i munden i den uformelle sektor. Derfor vil mange af dem søge imod rigere lande, primært i EU, som ligger nærmest. Her vil de dog få svært ved at gøre gavn, da kravet til faglige kompetencer kun stiger og gør det så hurtigt, at vi har vanskeligt nok ved at uddanne alle vores egne unge tilstrækkeligt.

Der er i princippet en underskov i de fattige landes erhvervsliv, som kunne løfte en masse af de opgaver, der skal løses for at nå de 17 verdensmål - hvis de selvstændige vel at mærke havde de rette kvalifikationer og ressourcer. Det har de desværre langt fra i dag.

Tine Bork
Chefkonsulent, Håndværksrådet

Hvor mange unge fra 3. verden, der vil blive økonomiske migranter, vil derfor helt afhænge af, i hvor høj grad underskoven i disse landes erhvervsliv kommer til at fungere som en effektiv jobskaber, leverandør af faglige uddannelsespladser og offentlige goder, og sidst men ikke mindst leverandør af varer og tjenester, som på en gang er attraktive og til at betale. Alt dette er forudsætninger for, at disse samfund kan skabe tilstrækkelig hurtig vækst til, at de kan fastholde deres egne befolkninger.

Her kan Danmark med sin ressourcebase i erhvervsliv, fagbevægelse, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner samt NGO’er i princippet spille en stor og væsentlig rolle sammen med andre rige lande. Det forudsætter dog, at vi i udarbejdelsen af en handlingsplan for verdensmålene og i vores udenrigs-og udviklingspolitik for alvor fokuserer på, at det er i alles interesse, at vi bidrager aktivt til at styrke udviklingen af et sundt, diversificeret og bæredygtigt erhvervsliv ude. Det kan FN’s 17 verdensmål oplagt være med til at skabe rammerne for.