Af Tine Bork
Chefkonsulent, Håndværksrådet

Institut for Menneskerettigheder har netop offentliggjort et research paper af Marslev & Sano med titlen: “The economy of human rights”. Forfatterne påpeger, at det er velkendt, at økonomisk udvikling skaber indtægter, jobs, services, infrastruktur og teknologi, der er en forudsætning for, at menneskerettigheder kan realiseres, men også at uansvarlig økonomisk udvikling åbenlyst kan have negativ indflydelse på samme for arbejdere, borgere og lokalsamfund.

Betydningen af menneskerettigheder for økonomisk udvikling er til gengæld knap så velbelyst, påpeger forfatterne og spørger herunder: “Human rights are the right thing to do in normative terms, but are they also the smart thing to do in economic terms?” Det spørgsmål kan her passende udvides til også at omfatte miljømæssig og social bæredygtighed m.v. Og svaret er: Ja, det kan bestemt være the smart thing to do. Men der skal klare incitamenter til.

Sustainable business
Håndværksrådet har i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og med støtte fra DANIDA udviklet og implementeret projekterne ”SUSBIZ – Sustainable partnerships for development” i Indien og Kenya med deltagelse af 18 danske virksomheder og deres lokale forretningspartnere i de to lande.

Kernen i ”sustainable business” er, at høje CSR-standarder OG en bedre forretning nødvendigvis må kobles direkte sammen. Individuelle virksomheder skal have et klart økonomisk incitament til at agere (samfunds)ansvarligt, ikke mindst virksomheder i udviklingsøkonomier, hvor den institutionelle regulering af uansvarlig adfærd er svag, virksomhedernes egne midler og viden er begrænset, og hvor ansvarlige investeringer derfor ofte har meget lav prioritet.

Gennem træning, værktøjsudvikling og kapacitetsopbygning til analyse og uafhængige vurderinger har det i SUSBIZ-projekterne været muligt at forbedre arbejdsforhold, miljøbeskyttelse og sikkerhed markant i de involverede virksomheder, samtidigt med at bundlinjen er forbedret:

Kort sagt kan ansvarlig virksomhedsadfærd godt kobles med forretningsmodeller, der er bæredygtige for både de involverede virksomheder, ansatte, miljø og lokalsamfund og dermed bidrage til, at økonomisk vækst bliver bæredygtig. 

Tine Bork
Chefkonsulent, Håndværksrådet

Bedre arbejdsforhold giver færre ulykker og sygedage, lavere medarbejderomsætning og målbart højere produktivitet. Fokus på effektiv og miljøvenlig ressourceanvendelse giver på sigt lavere omkostninger til materialeindkøb, affaldshåndtering, elforbrug mv., ansvarlig adfærd forbedrer virksomhedernes image og styrker deres afsætningsmuligheder, ikke mindst internationalt osv.

Kort sagt kan ansvarlig virksomhedsadfærd godt kobles med forretningsmodeller, der er bæredygtige for både de involverede virksomheder, ansatte, miljø og lokalsamfund og dermed bidrage til, at økonomisk vækst bliver bæredygtig.

Fra udviklings- til driftsfase
Når Danida støtter konkrete projektindsatser for erhvervsudvikling, så er det vigtigt at bruge positive resultater i en større skala. Nu handler det om at videreudvikle og informere, så mange flere bliver opmærksomme på de muligheder, der ligger i økonomisk bæredygtige forretningsmodeller.

For selvom innovative projektindsatser som SUSBIZ i sagens natur kun kan omfatte et begrænset antal aktører, så skal man ikke undervurdere eksemplets magt. Virksomheder – og ikke mindst virksomheder i udviklingsøkonomier – er ofte hurtige til at spotte og efterligne det, der giver succes for andre. Det gælder ikke bare produkter (hvor udbredt kopiering ofte har uheldige effekter), men også forretningsmodeller og investeringer, der beviseligt kan give bedre resultater på bundlinjen.

Denne spredningseffekt kan geares betragteligt, f.eks. hvis man målrettet inddrager og kapacitetsopbygger institutionelle aktører og brancheforeninger, som kan understøtte virksomhedernes indsatser på områder, hvor menneskerettighedsproblemer og udviklingsudfordringer er størst.

Der var heldigvis mange reaktioner og nye indsatser fra både tekstilindustrien og verdenssamfundet i kølvandet på de tragiske bygningskollaps ved Rana Plaza, hvor mere end 1.100 bangladeshiske tekstilarbejdere blev dræbt. Men hellere agere proaktivt end for sent, og der er mange andre brancher, man med fordel kunne sætte ind overfor.

I kontekst af Danmarks kommende handlingsplan vil Håndværksrådet derfor opfordre til, at man fortsat holder den danske CSR-fane højt, og herunder at Udenrigsministeriet/DANIDA og andre ministerier opprioriterer støtte til programmer, projekter og partnerskaber for virksomheder, der kan skabe og sprede gode eksempler på, at bæredygtig vækst er en konkret mulighed.