IBIS: Udviklingspolitik er mere end høje hegn

Af Vagn Berthelsen
Generalsekretær, IBIS

Migration og sikkerhed er de altdominerende dagsordener på Christiansborg og i de fleste andre europæiske hovedstæder. De store flygtningestrømme og terrortruslerne er også centrale problemer, som en ny udenrigs- og udviklingspolitik må forholde sig til.

Det står også klart for de fleste, at problemerne ikke kan løses ved stedse højere hegn og stedse flere beføjelser til politi og efterretningstjenesterne. Der må sættes ind over for årsagerne til migration og terror, hvilket vil sige, at stormagterne med konflikternes parter (i Syrien, Libyen og andre steder) må finde politiske løsninger på borgerkrigene.

OG at stormagterne og andre lande som Danmark må bidrage til at bekæmpe de strukturelle årsager til fattigdom og via udviklingsbistanden finansiere konkrete indsatser, der betyder, at fattige folk får en tro på, at de kan få et godt liv der, hvor de er.

Men når det er sagt: Der er andre centrale problemer, som en ny udviklingspolitik må forholde sig til. De nye verdensmål er den oplagte politiske ramme for udviklingspolitikken, og de 17 målsætninger viser netop bredden og sammenhængen mellem de forskellige udfordringer.

Et par eksempler: Ebola-krisen kunne for et års tid siden være blevet en global epidemi, men er næsten glemt nu. Klimakonferencen i Paris mindede os om alvoren af klimaforandringerne. Kort sagt: En dansk udviklingspolitik må have et bredere perspektiv end migration og sikkerhed.

Det står også klart for de fleste, at problemerne ikke kan løses ved stedse højere hegn og stedse flere beføjelser til politi og efterretningstjenesterne.

Vagn Berthelsen
Generalsekretær, IBIS

Det handler om jobs
Der er brug for at skabe jobs til de unge i Afrika. Op imod halvdelen af Afrikas befolkning er unge. Det er ca. 250 millioner mennesker, og antallet vil vokse over de kommende årtier. Den private sektor er central i den forbindelse, men den private sektors engagement i Afrika er ikke given. Der er lang vej, og Afrika er ikke Asien. Middelklassen i Afrika er i alt på 16 millioner (målt efter et parameter med 120.000 kr i husstandsindkomst) ud af i alt 500 millioner mennesker.

Jobskabelse forudsætter, at befolkningen uddannes, at infrastrukturen udbygges, at domstolene fungerer rimeligt. Det er noget af det, ’klassisk bistand’ kan, det er noget, der er brug for, og det er noget, som Danmark er dygtig til. Bistanden kan skabe rammebetingelser og være en katalysator for private investeringer og vækst.

Jobskabelsen i Afrika vil også få et gevaldigt løft, hvis de rige landes landbrugs- og fiskeripolitik lægges om, så at afrikanske landmænd og fiskere får mulighed for at konkurrere på lige fod med deres europæiske kollegaer.

På samme måde vil en ændring af de love og regler, som muliggør illegal kapitalflugt fra Afrika, have enorm betydning for jobskabelse i Afrika. Danmark kan ikke selv ændre disse spilleregler, men Danmark kan være med til at presse på for kohærens og ens spilleregler.

Størrelsen betyder noget
For øjeblikket bruger Danmark 1/3 af hele udviklingsbudgettet på at betale for asyludgifter i Danmark. Det betyder, at der er 10 milliarder tilbage til at lave indsatser i fattige lande. For få år siden var der 15 milliarder, og i Danmark er der indtil nu ikke lagt et loft for, hvor meget der må gå til asyludgifter. Derfor er det svært at lave et realistisk bud på en udviklingspolitik.

Hvor mange lande og sektorer Danmark kan engagere sig i, afhænger af størrelsen af udviklingsbudgettet. Vores gennemslagskraft i internationale fora har også sammenhæng med dette. Danmark og de skandinaviske lande har haft en helt særlig status og pondus, hvilket desværre er kraftigt på retur for Danmarks vedkommende. Udenrigsministeren bør sikre, at vi ikke mister den helt.