Ingeniører: Uden adgang til rent vand og toiletter er det vanskeligt at tale om udvikling

DEBAT: Der er fare for, at de ekstremt fattige bliver glemt, når der lægges op til en udviklingspolitik med markedsøkonomi og strukturelle forandringer i fokus, skriver Dorthe Lindegaard Madsen, Ingeniører uden Grænser.

Af Dorte Lindegaard Madsen
Sekretariatschef, Ingeniører uden Grænser

Adgang til rent vand, til et latrin og til elektricitet er helt basale elementer, som verdens fattigste skal have adgang til for at kunne blive en aktiv del af egen udvikling.

Den danske organisation Ingeniører uden Grænser arbejder med livsforbedrende teknisk humanitær bistand, der skaber reelle forandringer her og nu i de lokalsamfund, de arbejder i.

Missionen er ikke at lægge afstand til en udvikling med fokus på fundamentale strukturelle demokratiske forandringer, men at lave håndgribelige og effektive livsforbedrende tiltag.

Kan ikke vente på langsigtet forandring
Vi anerkender, at millioner af fattige samfund verden over ikke kan eller vil vente på en langsigtet strukturel samfundsændring, eller på at en kommende købedygtig mellemklasse vil trække dem ud af fattigdom.

I Danmark søger man en mere kombineret tilgang til udvikling, hvor et traditionelt fokus på demokratisering og gennemsigtighed bliver sat sammen med nye fokusområder som sikkerhed og flygtninge-migrantstrømme. Det gøres via styrket lokalt erhvervsliv og markedsadgang.

Men det er vigtigt at holde de enorme øer af ekstrem fattigdom, der stadig eksisterer, for øje. Her er det helt basale livsforbedrende tiltag, der skal tilvejebringes, for at der overhovedet er grobund for en økonomisk eller anden udvikling.

Først det basale
En balanceret tilgang, hvor innovativ markedsorienteret tilgang kombineres med ”back to basic” er derfor stadig nødvendig. Det vil jo være umådeligt blåøjet kun at tro, at Maslows behovspyramide er et rigt vestligt fænomen.

Ingeniører uden Grænser har som mission at tilvejebringe disse basale livsbetingelser for socialt og økonomisk marginaliserede samfund i de lande, hvor organisationens medlemmer stiller deres teknisk faglige viden til rådighed pro bono.

Vi arbejder ud fra en vision om, at de mindre lokale samfund skal gøres til aktive og drivende kræfter i egen udvikling – ”hjælp til selvhjælp” – via en kombination af lokale tekniske løsninger og uddannelse.

Hvad er fremtidsudsigterne?
Med det største antal flygtninge og immigranter nogensinde vil det være oplagt at konkludere, at verdens fattigste ikke venter på, at manna også kommer til dem. De søger den selv og vælger derfor en usikker og farlig færd som immigranter.

Vores medlemmer arbejder parallelt med de mere langsigtede internationale udviklingsmål og søger at støtte op om disse med konkret livsforbedrende humanitær bistand, der gør en forskel her og nu.

Demokrati og borgerinddragelse skal styrkes som en central del af det internationale samfundsbidrag til udvikling.

Men livsforbedrende tiltag må og skal implementeres parallelt for, at de mange millioner, som lever i den yderste fattigdom og sårbarhed, ser en fremtid i egne lande og samfund.

Rent vand og elektricitet for de få i Sierra Leone
I Sierra Leone i Vestafrika har kun 26 procent af befolkningen i landområderne adgang til rent vand, og kun 6 procent af landbefolkningen har adgang til sanitære forhold.

Landbefolkningen står stort set også uden elektricitet, da kun 10 procent af befolkningen har adgang til energi, og det er hovedsageligt i hovedstaden Freetown.

Konsekvensen af denne mangel på helt basale livsvilkår er forarmede landområder med et sundhedssystem, der reelt er brudt sammen, hvor mødre-børnedødeligheden er en af de højeste i verden.

Overlever du de første leveår er forventningen, at du bliver cirka 48 år gammel, og du vil højst sandsynlig leve under fattigdomsgrænsen, ligesom 70 procent af befolkningen nu gør.

Og så er det, man spørger sig selv: Hvem ville ikke søge lykken et andet sted, og hvilken familie ville ikke sende den ældste søn mod grønnere græsgange?

Forrige artikel NGO'er: Byerne er det nye sort – har Danmark set det? NGO'er: Byerne er det nye sort – har Danmark set det? Næste artikel DUF: Ungdommen kan selv realisere verdensmål DUF: Ungdommen kan selv realisere verdensmål