IWGIA efter militærkup: Træk ikke stikket til det skrøbelige civilsamfund i Myanmar

”Jeg følte det som om hele verden kollapsede omkring mig, alt var kaos og jeg følte fuldstændig håbløshed. Det gjorde alle, jeg mødte den morgen.”

Sådan siger en af de oprindelige folks ledere, IWGIA samarbejder med i Myanmar, om oplevelsen den 1. februar, da militærkuppets realitet gik op for hende. Angsten for at vende tilbage til det undertrykkende regime, de før levede under, er altoverskyggende den morgen. Det er en frygt, der sidder i os alle, der af den eller anden årsag har opbygget relationer til mennesker i det smukke, men konfliktplagede land.

For ti år siden var den eneste mulighed for at arbejde med civilsamfundsorganisationer via foreninger i eksil. Da landet omsider åbnede op for omverdenen, tog IWGIA sammen med vores partnere i landet fat på et kæmpe oplysnings- og kapacitetsopbygningsarbejde blandt Myanmars oprindelige folk og relevante myndigheder som eksempelvis ministeriet for etniske minoriteter.

Oprindelige folk var ikke et begreb der var kendt – endsige brugt – i Myanmar, mange etniske minoriteter var ikke bekendt med deres rettigheder som oprindelige folk, og oprindelige folk var organiseret meget sporadisk.

Oprindelige folk råber op når deres rettigheder krænkes
Vi har igennem de sidste ti år set, hvordan oprindelige folks organisationer er blomstret op, har rodfæstet sig, og har kastet sig engagerede ind i arbejdet for at forstå deres rettigheder, råbe op, når de bliver krænkede og kæmpe for deres respekt – både lokalt, nationalt, regionalt og internationalt.

Støtten til civilsamfundet fremadrettet er vigtig. Der er behov for, at den politiske dannelse fortsætter, så modstand mod totalitære regimer kan organiseres på et stærkt fundament

Signe Leth
Seniorrådgiver, IWGIA

Med støtte fra blandt andet IWGIA er oprindelige folk gået ind i arbejdet med at skabe fred og forsoning fra laveste til højeste niveau, de har arbejdet med politiske reformer, med at organisere, kapacitetsopbygge og mobilisere lokalbefolkningen, så de kan forstå deres rettigheder, og kæmpe imod massevis af store, ødelæggende investeringsprojekter

Danmarks støtte har i dette arbejde været afgørende – både økonomisk, men i særdeleshed også politisk. Senest har en stor koalition af oprindelige folk engageret sig i Myanmars universelle periodiske bedømmelse i FN (eller menneskerettighedseksamen om man vil), og Danmark bakkede op, stillede sig til rådighed for at give dem en platform for at komme i dialog med andre statsrepræsentanter i Geneve.

En mulighed for at fortælle om deres udfordringer, de ellers har meget svært ved at få adgang til.

Lad dem ikke i stikken
Når oprindelige folks ledere har stået på talerstolene i FN i New York og Geneve og har fortalt om menneskerettighedskrænkelser begået af såvel militær som regering, når de har engageret sig politisk for at sikre sig, at oprindelige folks rettigheder bliver respekterede i politiske reformer, så har de gjort det af hele deres hjerte, for at kæmpe for en bedre fremtid for deres folk.

Det stiller dem dog nu i en meget sårbar position. Danmark må ikke lade dem i stikken.

Støtten til civilsamfundet fremadrettet er vigtig. Der er behov for, at den politiske dannelse fortsætter, så modstand mod totalitære regimer kan organiseres på et stærkt fundament, så befolkningen kan bruge deres demokratiske rettigheder i kampen for en bedre fremtid for deres konfliktplagede land.

Ingen ved hvad fremtiden bringer
Lige nu hersker der forvirring, stor usikkerhed og situationen er yderst anspændt. Det er positivt, at militæret endnu ikke har slået voldsomt hårdt ned på demonstrationerne. Alle holder dog vejret og venter, mens 100.000-vis fredeligt går på gaden i protest.

Oprindelige folks ledere bakker op om protesterne, og forsøger at manøvrere på en knivskarp balance mellem at udtrykke deres frustrationer på en måde, så de ikke risikerer fængsling eller det, der er værre.