IMS efter militærkup: Støtten til Myanmars medieudvikling er vigtigere end nogensinde

De nordiske lande og ikke mindst Danmark har gennem det seneste årti spillet en vigtig rolle for Myanmars demokratiudvikling.

Her har særligt medieudviklingen været et vigtigt element, da civilsamfundets styrke og frihedsgrad ofte er afspejlet i uafhængige mediers muligheder for at forsyne befolkningen med troværdig information.

For ti år siden havde landet et af verdens hårdeste censursystemer. De eneste frie og uafhængige medier befandt sig i eksil i nabolandene.

IMS havde som dansk medieudviklingsorganisation arbejdet med burmesiske eksilmedier og stod klar til at rykke ind i landet, da overgangsregeringen inviterede til at hjælpe med at reformere et mediesystem, som, de selv mente, var ude af trit med den ønskede demokratiske udvikling. De følgende år så vi og var tæt engagerede i en gennemgribende reform af fundamentet for en fri og uafhængig presse.

Når vi ser tilbage på det seneste årti og det enorme arbejde ngo'er, civilsamfund og det internationale samfund har lagt i at opbygge demokratiske institutioner, inklusiv uafhængige medier, i Myanmar, står det helt centralt, at den positive udvikling ikke må sættes over styr.

Vi må fastholde opbakningen til civilsamfundet. Det vil kræve særlig støtte til de medier og menneskerettighedsforkæmpere, som i kølvandet på mandagens militærkup går en hård tid i møde.

Ingen kender militærstyrets planer for medierne, men udsigterne er ikke gode

Lars Bestle og Emilie Lehmann-Jacobsen
Afdelingschef for Asien og Asien-rådgiver i International Media Support

Disinformation har gode kår
Da Myanmars militær i mandags overtog magten i landet, mistede befolkningen muligheden for at følge med via deres normale nyhedskanaler.

Militæret lukkede for flere store nøglemedier og tillader i øjeblikket kun egne tv-stationer fuld adgang til at sende. Mange burmesere er derfor nødsaget til at få deres information via andre kanaler. I praksis betyder det sociale medier, som i Myanmar er lig med Facebook.

I skrivende stund er informationsadgangen yderligere begrænset, da teleudbyderne i Myanmar er blevet pålagt at blokere for adgangen til netop Facebook og associerede platforme (Messenger, WhatsApp, Instagram) i et forsøg på at undgå demonstrationer.

30 millioner ud af Myanmars 53 millioner borgere bruger Facebook; på mange måder en positiv udvikling, hvor befolkningen har kunnet kommunikere åbent og modtage nyheder. På den anden side er den digitale dannelse i befolkningen ikke stor, og det har givet disinformation optimale vilkår – noget, som Myanmar tidligere vist sig sårbar overfor.

Misinformation under Rohingya-krisen
Den ultimative konsekvens så vi med Rohingya-krisen i 2017, hvor disinformation spredt på sociale medier var med til at puste til ilden, der resulterede i, at mere end 860.000 Rohingyaer blev fordrevet til Bangladesh.

Magthavere – ikke bare i Myanmar, men i hele regionen – ved så udmærket, hvordan de får mest muligt ud af sociale medier. Når befolkningen ikke har adgang til informationer gennem internet og mobilnet, som tidligere på ugen også kortvarigt var lukket ned, har propagandaen gode vilkår og kan medvirke til at destabilisere landet yderligere. Og Myanmar står ikke kun midt i et kup, men også i en pandemi og en økonomisk krise.

Selvom burmeserne er blevet markant bedre til at identificere falske nyheder og forholde sig kildekritisk til indhold fra sociale medier, har de fortsat brug for adgang til uafhængig information fra ikke-regimekontrollerede medier for at verificere oplysninger og holde sig orienterede.