Jurist: Hvad ville der ske, hvis Danmark opgav menneskerettighederne?
DEBAT: Juridisk set er det forholdsvist simpelt at forlade Menneskerettighedskonventionen. Men det store ubesvarede spørgsmål er, hvad vi nogensinde kunne håbe at vinde ved at gøre det, skriver Jacques Hartmann.
Anders Brønd Christensen
Debatredaktør og journalistAf Jacques Hartmann
Ph.d. og studieleder på kandidatuddannelsen i international lov og sikkerhed på Universitetet i Dundee
I den seneste tid har der igen været polemik om menneskerettigheder.
Nogle agiterer for, at Danmark enten ignorerer internationale forpligtelser eller helt forlader Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Dette indlæg belyser debatten ud fra tre grundlæggende spørgsmål: Hvorfor vil politikere og kommentatorer forlade Menneskerettighedskonventionen? Hvad vil de stille i stedet? Og hvad ville der ske, hvis Danmark forlod konventionen?
Skriv til [email protected]
Hvorfor forlade Menneskerettighedskonventionen?
Debatten om menneskerettigheder er ofte unuanceret og til tider direkte vildledende.
Flere har eksempelvis udtrykt vrede over, at Menneskerettighedsdomstolen forhindrer udvisningen af kriminelle udlændinge.
Hvis Danmark forlader konventionen, vil vi også skulle forlade internationale organisationer, såsom EU.
Jacques Hartmann
Ph.d. og studieleder på kandiatuddannelsen i international lov og sikkerhed på Universitetet i Dundee.
Faktum er imidlertid, at Domstolen kun en gang har underkendt en udvisning fra Danmark. Det skete i 2002.
Andre siger, at Menneskerettighedskonventionen er forældet. I den forbindelse påpeges det ofte, at Konventionen ikke er ændret, siden den blev skrevet efter Anden Verdenskrig. Faktuelt er det forkert.
Siden 1953 er der vedtaget 16 ændringer, såsom retten til appel i straffesager, som blev tilføjet i 1988. Den seneste ændring blev vedtaget i 2013.
Argumentationen om forældelse er imidlertid ikke kun faktuelt forkert; den er også besynderlig.
Besynderlig, fordi mange af dem, der kritiserer Menneskerettighedskonventionen for at være forældet, i samme åndedrag kritiserer Menneskerettighedsdomstolen for at fortolke konventionen i lyset af moderne forhold.
Konventionen kan derfor pryde sig med den bemærkelsesværdige præstation, at den er både for gammel og for ny.
Kritikken om forældelse kan derudover rettes mod mange andre love, først og fremmest Grundloven. Grundloven – Danmarks vigtigste lov – blev sidst ændret i 1953; samme år, som Menneskerettighedskonventionen trådte i kraft.
Mange af de menneskerettigheder, som er sikret i Grundloven, såsom ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed, står endvidere næsten uændrede, siden de oprindeligt blev indsat i 1849.
Hvad vil de stille i stedet?
Det bringer os til det andet spørgsmål: Hvad vil de, som vil af med Menneskerettighedskonventionen, stille i stedet?
Menneskerettighedskonventionen indeholder et langt mere omfattende katalog af rettigheder end Grundloven.
Hvis Danmark forlod Menneskerettighedskonventionen og ophævede Inkorporeringsloven fra 1992, ville de fleste af vores menneskerettigheder forsvinde.
Der er således flere rettigheder, som ikke ville være beskyttet i dansk ret, der eksempelvis ikke indeholder retten til liv. Der er heller ikke noget direkte forbud mod tortur.
Straffelovens generelle bestemmelser forbyder naturligvis både legemskrænkelse og mord, men Menneskerettighedskonventionen sikrer en stærkere beskyttelse.
Den stærkere beskyttelse udspringer af den handlepligt, som Menneskerettighedsdomstolen har indfortolket i konventionens bestemmelser. Konkret betyder det, at det ikke er tilstrækkeligt at forbyde legemskrænkelse og mord.
Menneskerettighedskonventionen pålægger nationalstaterne at sikre, at de nationale regler er effektive, således at de afholder personer fra at begå sådanne forbrydelser. Dette indebærer blandt andet en forpligtigelse til at forhindre og efterforske sådanne lovovertrædelser.
Selv inden for de områder, hvor Menneskerettighedskonventionen overlapper med Grundloven, leverer den derfor et vigtigt supplement og incitament i form af international domstolsovervågning.
Hvis Danmark forlod Menneskerettighedskonventionen og ophævede Inkorporeringsloven, ville disse rettigheder forsvinde. Den internationale overvågning ville ligeledes forsvinde.
Dette er ikke en uvæsentlig detalje, og inden nogen forsøger at forlade Menneskerettighedskonventionen eller ophæve Inkorporeringsloven, burde vi have en diskussion om, hvilke rettigheder vi er villige til at opgive.
Hvad ville der ske, hvis Danmark forlod konventionen?
Juridisk er det forholdsvist simpelt at forlade Menneskerettighedskonventionen.
Udtræden vil imidlertid have væsentlige konsekvenser. Hvis Danmark forlader konventionen, vil vi også skulle forlade internationale organisationer, såsom EU.
Udkastet til den politiske aftale, som tegner rammerne for EU og Storbritanniens fremtidige forhold efter Brexit, fremhæver med al tydelighed vigtigheden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Dette gælder ikke kun for medlemskab af EU, men også fremtidige handelsaftaler.
Udover at vi mister vores menneskerettighedsbeskyttelse, og at vi skal forlade EU – med de konsekvenser, som vi kan observere i Storbritannien – hvad ville vi så få ud af at forlade Menneskerettighedskonventionen?
Det er det vigtigste spørgsmål, som stadig ikke er besvaret.